Fra Indland og Udland
Danmark. Kvindelig Læseforening afholdt den 23. Februar sin aarlige Generalforsamling.
Efter at det fremlagte reviderede Regnskab var godkendt, aflagde Formanden Beretning om Foreningens Status og Ledelse i det forløbne Aar. Indtægten havde været 14,621 Kr. og Udgiften 13,837 Kr. 15 Øre. Medlemsantallet var ved Aarets Slutning 1,358 mod 1,217 i Fjor. Bogsamlingen var forøget med 900 Bind. Bogudlaanet var som Følge deraf i stadig Stigen, ogsaa Besøget paa Læsesalen. Bogudlaanet havde udgjort 58,106 Bind mod 52,127 i Fjor. Der var i Aarets Løb blevet holdt 7 Foredrag og Oplæsninger. Desuden havde Foreningen den 2. April modtaget et ærefuldt Besøg af Dr. Ibsen. Adskillige Gaver vare tilkomne i Aarets Løb; særlig maa nævnes et Tilskud 200 Kr. fra de Spannjerske Legater, til Oprettelse af 20 Fripladser for ubemidlede Kvinder i Kbhvn. og Frederiksberg. Der vedtoges et Par Lovændringer, stillede af Bestyrelsen og gaaende ud paa at holde Foreningens Lokale aabent daglig fra Kl. 9 Morgen til 10 Aften samt at udstrække Tiden for det daglige Bogudlaan fra Kl. 11 til 4, mod at Udlaanet om Eftermiddagen indskrænkes til Kl. 6-8. Sluttelig foretoges Valg af et Bestyrelsesmedlem, to Suppleanter og. to Revisorer.
Kvindelig Censor ved Forskoleseminarierne. Det vil glæde Frk. Kirstine Frederiksens mange Venner at erfare, at hun, som for omtrent et Aar siden af Helbredshensyn maatte opgive sin Skolegerning, nu er rask nok til at overtage Hvervet som ministeriel Censor ved Forskoleseminarierne i Vejle og Silkeborg. Det store Arbejde, hun har nedlagt i Pædagogikens Tjeneste, gør hende særlig skikket til denne Gerning, saa Ministeriets Valg kunde ikke godt være falden paa nogen bedre.
De kvindelige Herreskrædere. For nylig have vi her i havn haft det glædelige Syn at se over 1000 Kvinder staa trofast sammen i deres faglige Organisation og kæmpe en alvorlig Kamp for at opnaa en Smule anstændigere Løn for deres Arbejde. Det ligger i Sagens Natur, at Kvinder endnu stadig har vanskeligere ved at forstaa Organisationens Betydning end Mænd. Kvinderne have i Aarrækker betragtet lønnet Arbejde som Bierhverv, eller maaske rettere som et Luksuserhverv, og derfor have de stadig betragtet sig selv som Eneherrer over, hvor lavt de have haft Ret til at vurdere deres eget Arbejde. Men efterhaanden som den Kvindeflok, der helt og holdent skal leve af sit Erhverv, bliver større, saa arbejder sig samtidig hermed den Tanke frem, at den enkelte - ogsaa - eller vel rettere netop tør rette sine egne Lønkrav efter, hvad der er rigtigt for alles Skyld. Saaledes have ogsaa de kvindelige Herreskrædere tidligere - tankeløst - kunnet underbyde hinanden og derved skade de mange, som helt have skullet eksistere af dette Erhverv.
Nu er dette forbi. Disse Kvinder have lært, at i slige Spørgsmaal gælder det at indordne sig under de fælles Retfærdighedskrav, og derfor have de med stort Besvær faaet udarbejdet en Minimal-Priskurant for deres Arbejde. Denne blev saa forelagt Fabrikanterne, og disse indsaa, at det ikke nyttede at stritte imod, fordi ogsaa de have lært, at Ordet: „Enighed gør stærk” ikke længere er en Talemaade blot, men et praktisk Redskab, der udretter noget i Verden. Dog - Fabrikanterne nægtede at indføre Priskuranten, før Vinteren - og med den det meste Arbejde - var forbi (1. April). Syerskerne forlangte 1. Febr., og da Fabrikanterne ikke vilde give efter, nedlagde de Arbejdet (ca. 12 - 1300 Syersker). Befolkningen og Pressen viste straks de strejkende Syersker Sympati, og Fabrikanterne maatte under Forhandlingerne flytte deres Tidspunkt til 15. Februar, hvorefter Syerskerne straks genoptoge Arbejdet;
Man maa nu ikke tro, at her just er fremtvunget storartede Priser for de fattige Syersker. Et Par Tal af den nye Priskurant, sammenholdt med nogle af de gamle Priser, vil bedst vise dette: For Herrebenklæder af Klæde, Kamgarn, Buckskin o. l. betaltes tidligere 50 - 60 Øre, nu 70 - 90 Øre, for de tarveligste dito fra 25 Øre, nu 40-60 Øre, osv. Og naar man saa erindrer, at der i mange Maaneder om Sommeren er grumme lidt Arbejde at faa, saa forstaas det let, at disse Kvinder ikke have ført deres Kamp for Fornøjelse blot; men at det virkelig er Spørgsmaalet om at kunne „æde sit eget Brød”, erhvervet ved hæderligt Arbejde, der har været Drivfjederen.
Vi hilse deres Sejr som et Tegn paa, at ogsaa Kvinder begynde at forstaa Bjørnsons Ord:
„Takt, Takt, pas paa Takten,
den er mer end halve Magten.”
A. Bruun.
Guldmedaille. Det kgl. danske Videnskaberne Selskab har tilkendt Fru Kirstine Meyer, f. Bjerrum, cand. mag., Selskabets Guldmedaille som Belønning for Besvarelsen af den 1897 stillede fysiske Prisopgave (angaaende den af v. d. Waals fremsatte Hypotese om en fælles Tilstandsligning for alle Stoffer i draabeflydende og luftformig Tilstand.) (Berl. Tidende.)
Fra Rigsdagen. Loven om Ægtefællers Formueforhold er vedtagen i Landstinget ved 3. Behandling og gaar( nu til Folketinget.
Sverrig. Dagny bringer i et Dobbelthefte af Oktober 1898 en særdeles indholdsrig Artikel af Anna Sandstrøm. Forf. er ikke ukendt for dette Blads Læsere; at hun taler lige saa udmærket, som hun skriver, og at hun i sit Fag - Pædagogik - baade praktisk og teoretisk indtager en meget fremragende Plads, er vistnok ogsaa vel kendt her i Landet. Nævnte Artikel - „Moderne Romantik og Etik” hedder den - er særlig rettet mod Ellen Key, uden at Forf. dog paa nogen Maade underkender dennes Begavelse og ideelle Stræben. Den vidner i lige Grad om sin Forfatters høje Dannelse, etiske Alvor og fine Følelse. Og særlig vi Kvinder have Grund til at glæde os over den Maade, hvorpaa hun - over for Ellen Keys Dyrkelse af det genialt skabende - hævder, at selv det mindste Indskud i Kulturarbejdet har sin selvstændige Værdi, naar det blot er oprindeligt.
Anna Sandstrøm er konservativ, mere vistnok end de fleste af arbejdende Kvinder, her i Landet i alt Fald. Men det er jo ogsaa kun naturligt og vidner kun om Udvikling, at der danner sig Partier inden for Kvindeverdenen. Vi anbefale Artiklen til vore Læsere og benytte Lejligheden til at minde dem om, at Dansk Kvindesamfunds Bogsamling staar aaben for alle Samfundets Medlemmer.
K. F.
England. Til den internationale Kvindekongres i Juni Maaned er flere Hundrede af Evropas bedste Mænd og Kvinder indbudne og adskillige af dem have allerede lovet at komme. Vi nævne i Flæng: Bertha v. Suttner, Lady Somerset, Fru Lina Morgenstern, Jarlen af Aberdeen, Mme Chéliga, Mrs. Rachel Foster Avery, Storhertuginden af Baden, Frk. Lundin, Dr. Ellen Fries, Mile Chauvin, Dr. Anita Augsspurg, Kronprinsessen af Grækenland, Clara Barton, Dr. Aletta Jacobs, Baronesse Gripenberg, Miss Sjisan Anthony og Mme Martin. Her fra Danmark ere indbudne bl. a.: Frk. Kirstine Frederiksen, Frk. Falbe-Hansen, Fru Norrie, Fru Stampe-Feddersen, Frk. K. Const.-Hansen. - Opmærksomheden henledes paa Omslagets 2den og 3dje Side, hvor man vil finde en Oversigt over de Emner, der ventes drøftede.
Holland. Sammenhold. Fra en vis Side er der indgaaet Ansøgning til Regeringen om, at Lærerinderne maatte blive tidligere pensionerede, end det er Tilfældet under den nu gældende 50 Aar gamle Skolelov. Nu have imidlertid 1014 Lærerinder indsendt en Protest herimod, for saa vidt man ikke ogsaa vil gøre det samme Skridt for Lærernes Vedkommende.
