Literaturen og de sociale Bevægelser, et Indlæg i Dagens Spørgsmaal

af Ida Johnsen, f. Jessen.

Følg ej med Strømmen,

Men følg med Tiden,

Hvis du vil holde dig

ung i Striden.

Kan Strømmen tae dig,

Saa vil den sluge dig,

Gaar Tiden fra dig,

Kan den ej bruge dig!

(Hostrup)

Den Strid, der var oppe for kort Tid siden om: „den moderne Literatur”, traadte en Del i Skygge ved Arbejderspørgsmaalet, men vil vel blive videre behandlet ved given Lejlighed.

Et af de Emner, der i Følge Sagens Natur bliver mest intensivt behandlet i denne som i al Skønliteratur, er jo „Kvinden”, hvorfor hun naturligvis er stærkt interesseret i Stridens Forløb, saa jeg tillader mig, skønt Veteran, at give et lille Bidrag i Debatten.

Først maa jeg bede Læseren se tilbage paa de forskellige historiske Begivenheder inden for vort Lands Grænser, der har affødt og udviklet de nuværende Situationer.

Imellem Krigen 48 og 64 er de to mest fremtrædende Fænomener i Folkelivet: den „grundtvigske” Bevægelse og „Frihedsbevægelsen”. Pietismen begyndte vel omtrent ogsaa paa denne Tid, kommende sydfra som en hernhutisk Vækkelse, der forenede sig med de saakaldte „stærke Jyder” og senere paa sin Vandring dannede Grundlaget for „Indre Mission”, der dog først en Del Aar senere forsøgte Arbejdet paa socialt Omraade.

Efter Krigen 64 begynder Kvinderejsningen, fremkaldt dels ved en Kulturbevægelse, der gik over det meste af Verden, dels ved den Nødstand Landet var kommen i, der tvang Kvinden til at søge Selverhverv ud over Lærerindestillingen, der til de Aar var den eneste offentlige Vej, som nogenlunde kunde siges at staa hende aaben. I umiddelbar Følge, med Kvinderejsningen kommer „Oppositionens” Rejsning, baade paa det politiske og literære Omraade, og endelig 4de Standens Rejsning.

Disse tre Folkebevægelser ere saaledes sammenvævede, at de maa ses i Lys af hverandre for at forstaas.

Paa Sværdsiden er Navnet „Brandes” det, man først træffer paa som imødekommende Kvindebevægelsen. Overlægen paa Alm. Hospital af dette Navn var den første, der gav Kvinder Adgang til Arbejde paa sine Omraader. Efter ham er Dr. Georg Brandes den, der slog det første egentlige Hovedslag for denne Sag (bl. a. ved Oversættelsen af Stuart Mills Bog: om Kvindens Undertrykkelse), og bragte den, om man saa maa sige, i Fart. Han blev af afgørende Betydning for Kvindebevægelsen, selv for dem, der ikke delte hans Livssyn.

I Begyndelsen af den politisk-literære Oppositions Rejsning stiftede Dr. E. Brandes og Hørup Dagbladet: „Politiken”, der blev Oppositionens egentlige Livsaare, hvad den dog ikke kunde blive og vel heller ikke vilde være for de to andre Rejsninger, men den har været en stor Støtte for begge udadtil.

Naar man ser hen til de Midler, Oppositionen har benyttet for at naa den Stilling og Indflydelse, den nu indtager, er det Pressen og Skønliteraturen, der er de mest fremtrædende. Men paa det sidste Omraade gør sig den underlige Inkonsekvens gældende, at baade Dr. E. Brandes og mange af vore dygtigste Skribenter først hjælper til, at Kvinden kan rejs sig af den forsumpede Tilværelse, For holdene paa mange Maader har holdt hende i, hjælper hende frem til Lys, Arbejde og Luft, for bagefter at reducere hende til denne ynkeligste af alle Skabninger, saaledes som de nu ynde at fremstille hende.

(Fortsættes)