« Tilbage til søgeresultaterne

Vore egne Vinduer

Af: M. Anholm

« Se emneord

Den i København bosatte svenske Forfatterinde: Fru Marie Anholm, har i det svenske


„Frederika-Bremer-Forbundet”s Tidsskrift „Dagny” givet en Skildring af Forholdene vedrørende den københavnske Kvindeverden, som af alle Kredse i Landet vil læses med Interesse.


„For den, der efter nogle Aars Fraværelse atter vender tilbage, er det øjensynligt, at der for nærværende Tid gaar en Strømning af vaagnende Liv gennem den danske Kvindeverden.


Og glædeligt nok begynder Kvindebevægelsen at blive populær - inden for visse Grænser i det mindste - hvad den aldrig før har været. Stadig videre Kredse kommer ind i Bevægelsen.


Kvinderne organisere sig, associere sig og starte Foretagender til alment bedste og vise derved at være i Besiddelse af et virkelig forbløffende praktisk Blik og praktisk Dygtighed.


Det er tydeligt, at Fællesfølelsen er vakt, om den ogsaa til at begynde med ytrer sig som en Korporationsaand.


Kunstnerinder og Forfatterinder have saaledes i deres selskabelige Klub: „Cirklen” faaet et Foreningsbaand, som hidtil var savnet. Af Medlemsbidrag og andre Indtægter (som Gæsters Adgang til Foreningens større Festligheder) dannes et Pensionsfond for Medlemmer efter 20 Aars Forløb. Og „Cirklen”s Regnskab viser allerede efter det første Aar et lysende Resultat af ca. 2,000 Kr. Overskud.


De kvindelige Kontorister og Ekspeditricer m. fl. have i „Hegnet” faaet deres Foreningspunkt. De have et fortræffeligt centralt beliggende Lokale, hvor de samles om Aftenen. En Aften om Ugen have de lidt Selskabelighed med Foredrag, Musik m. m. m.


Et andet højst fortjenstfuldt Foretagende er Kvindernes Køkken. I en Stad, hvor man forgæves har gjort Forsøg paa Oprettelse af Husholdningsskoler med Bespisning - og hvor der ikke findes andre billige Restauranter end almindelige „Spisehuse” fylder et saadant Foretagende et længe følt Savn. Kvindernes Køkken blev ogsaa hilst med Jubel over hele Linien af de ensomme selvforsørgende Kvinder, som kunde ofre 40 Øre paa deres Middag. Her er dette Kunststykke virkelig udført: 2 Retter rigelig udmærket tillavet Middagsmad for 40 Øre. Endda kan man høre Klage over, at det er for dyrt - Klager, som kaste et skarpt Lys over de smaa Forhold, under hvilke den arbejdende Kvinde her lever. Det er i Virkeligheden kun Minoriteten, som kan „flotte” sig med et Middagsbesøg i Kvindernes Køkken.


Naar man - som saa mange, mange (ogsaa eksaminerede) Lærerinder maa undervise for 25-37 Øre Timen, saa er 40 Øre for Middag allerede for meget. Naar man - som et Antal unge Piger, der sysselsættes med Porcellænsmaling paa en af de fineste Fabriker, faar 34 Øre - 34 Øre


for at dekorere med Blomster motiv et helt Dusin Kopper med Underkopper til, saa kan der i det hele taget ikke blive Spørgsmaal om god Mad. Og for de Legioner af arme Medsøstre, som leve - om det ellers kan kaldes at leve - af Linnedsyning, Broderi o. s. v., er det ikke bedre bevendt. For alle disse er Kvindernes Køkken, trods sin Billighed det uvægerlig stængede Paradis.


Den 5. April aabnedes et nyt kvindeligt Foretagende: Damernes Formiddagsklub, hvor Damer fra By og Land kunne udhvile sig, nyde Forfriskninger, læse Blade m. m. Medlemskontingentet er kun 3 Kr. aarlig og derfor kan man daglig opholde sig i Klubben til Kl. 6 Eftermiddag.


Mer end et journalistisk Hjertesuk er steget op fra et mandligt Bryst og har genlydt fra Bladene: saa fortræffelige, som baade Klubben og Køkkenet er, vilde ingen Mand kunne indrette det.


Kontingentet til Klubben har kunnet sættes saa lavt, endda midt i Byens dyreste Kvarter tæt ved Østergade, fordi Lokalerne deles med „Hegnet”, der kun benytter dem om Aftenen - og mod at det eventuelle Overskud tilfalder dette. De danske Kvinder er virkelig snilde i deres Finansoperationer.


At Kvinderne, naar de først er komne i Gang, gaa videre for fulde Sejl, viser den overraskende Fart, hvormed „Dansk Kvinderaad” blev dannet. For mange gik det altfor hurtigt, men som Faktum staar nu, at Kvinderaadet med 13 Foreninger har sluttet sig til det i Washington 1888 stiftede „International Council of Women” og har deltaget i Londonerkongressen i Sommer.


En Sammenslutning af anden Art - som gennemførtes paa en Maade, der maatte vække Agtelse for kvindeligt Organisationsarbejde, er „de kvindelige Herreskræderes Fagforening”. Af den store Almenhed havde sikkert kun faa en Anelse om denne Forenings Tilværelse, end mindre om de Vilkaar, under hvilke dens Medlemmer levede, da den, 1,000 Mand stærk, i Begyndelsen af Aaret gjorde sig bemærket ved en Strejke. Ved dennes Slutning talte Foreningen 1300 Medlemmer. Den førtes med en Alvor og Værdighed, som vakte almindelig Sympati. Ogsaa de mest haardnakkede Modstandere af Strejkesystemet maatte erkende denne Strejke for fuldt berettiget, thi de Fakta, som derved kom for Dagen, kastede et stærkt Lys over disse Arbejderes Vilkaar.


Det store Flertal af disse er for deres Eksistens udelukkende henviste til deres Arbejde og flere har Familier at forsørge. Den Løn, de protesterede imod, gav for 12 Timers ihærdigt Arbejde l Kr. 40 Øre og deraf skulde de selv betale Traad og Maskine. Ingen Fantasi kan udregne, hvorledes det i en stor Hovedstad er muligt at kunne opholde Livet ved saa lidt. Ingen med nogen Retsfølelse kan fatte, at Arbejdsgivere under saadanne Forhold vilde nægte en daglig Forhøjelse af fattige 14 Øre


- thi saa ydmyge vare disse Syerskers Fordringer. Strejken stod paa nogle Uger og sluttede med Sejr for Arbejderskerne, en Sejr, som betyder mere i moralsk end i pekuniær Henseende. Priskuranten forhøjedes fra 20 til 22 Øre for et Par Lærredsbenklæder og fra 135 til 150 Øre for en Herrejakke.


Meget betegnende for det nyvaagnende Liv inden for Kvindeverdenen er de nye kvindelige Presseorganer, som er fremkomne i den nærmest foregaaende Tid. Foruden de gamle kendte, som endnu bestaa, har vi „Damernes Blad”, „Kvindernes Blad” og „Kvindernes eget Blad”. Det er en højst karakteristisk Trio, som bedre end noget andet klargør Stillingen: en Mængde nyvakte Kræfter, der optage Sagen, og - svække den ved at dele sig - og dele sig i Klasser.


„Damernes Blad” udkommer hver 14. Dag og er et chic-Blad af den ubestemte Farve, som anses mest passende for Salonbordet. Rører man ved Tidens brændende Spørgsmaal, sker det elegant og behændigt med Glacéhandsker. Dog - at saadanne Spørgsmaal overhovedet kan nemmes i disse Kredse, udgør et glædeligt Tidernes Tegn.


„Kvindernes Blad” er derimod et virkeligt Organ for Kvindespørgsmaal, vel at mærke i den Udstrækning eller rettere Indskrænkning, hvori de Opfattes her saa vel som i Sverrig.


Bladet følger som Tillæg til „Natt.” m. fl. og indeholder altid en eller anden velskreven Artikel (ikke sjælden af mandlige Penne) angaaende Kvindespørgsmaalets Stilling i Ind- og Udland, men desuden ogsaa en Del mindre Artikler. Bladets fjerde Side, hvor man uforberedt kan hoppe ind i „forskellige Smaakager” og andre husmoderlige Forskrifter, kunde sikkert være bedre anvendt end til Kogebog;


(Sluttes.)