Vandreskoler
Om alle Husmødre havde faaet saa megen Undervisning i Syning, at det faldt dem let selv at klippe og sy Familiens Tøj, da vilde det være til stor Glæde og bringe megen Fordel i de fleste Hjem. „Det gamle holder det ny i Skabet.” siger et gammelt Ord, og det er sandt; for saa længe Dagligkjolen kan holde, kan Søndags- og Stadskjolen bevares til Pynt; men naar Dagligkjolen kasseres, gaar de andre to et Trin ned, saa Søndagskjolen bliver Dagligkjole og Stadskjolen bliver Søndagskjole; derfor koster en kasseret Dagligkjole i Virkeligheden en ny Stadskjole. Den Husmoder, som indser det, vil forstaa, hvad det i økonomisk Henseende betyder at holde sammen paa det gamle saa længe som muligt, og hun vil bestræbe sig for at vedligeholde Familiens daglige Tøj paa bedste Maade.
Desværre er der mange, som ikke har lært at sy Kjoler, hvorfor Syarbejdet tager dem for megen Tid og volder dem for meget Hovedbrud, ja en Del Husmødre kan med deres bedste Vilje slet ikke finde ud af at sy en Kjole. Mon det ikke var praktisk, at alle Husmødre fik lært at sy Kjoler, det kunde nok lade sig gøre med forholdsvis smaa Udgiftet; ved Hjælp af Vandreskoler. En Lærerinde, som var uddannet til at undervise i Kjolesyning og anden nyttig Haandgerning, kunde rejse fra en By til en anden og undervise Husmødrene. Ved 4 Timers Undervisning 3 Gange om Ugen vil den Husmoder, som er lidt vant til at sy baade i Haanden og paa Maskine, kunne lære saa meget, at hun kan lære at klippe og sy Familiens daglige Tøj, baade det udvendige og det indvendige, og mange vil naa saa vidt, at de kan sy deres egne Søndagskjoler, Pigebørnenes Stadskjoler og Tøj til Drengene.
En Lærerinde kan undervise 2 Hold; der kan være 8 Elever i hvert. Regner vi Lærerindens Løn til 400 Kr. for de 3 Maaneder, da bliver det 25 Kr. til hver Elev. Det maa kaldes billig Undervisning, naar vi tager Hensyn til, at Eleverne faar lært at tage Maal, tegne og klippe Mønstre til Kjoler, Drengedragter og det almindeligste Undertøj, og at hver Elev desuden i Læretiden har syet, en Bomuldskjole og en ulden Kjole til sig selv, en eller to Barnekjoler og en Drengedragt.
Maaske nogen vilde mene, at Undervisning hver Dag i 6 Uger var heldigere end hveranden Dag i 3 Maaneder; jeg vil derfor gøre opmærksom paa, at det ved et Kursus hveranden Dag i 3 Maaneder er beregnet, at Eleverne syr noget hjemme, hvorfor de vil faa lært mere, naar Undervisningenier ordnet paa den Maade, men hvor der kun er Elever nok til et Hold, kan et 6 Ugers Kursus selvfølgelig ogsaa være godt. Dog vil vist de fleste Husmødre vanskeligt faa Tid at være med til Hverdagsundervisning. Et Kursus kan ogsaa ordnes saaledes, at Lærerinden har 2 Hold samme Dag, et Eftermiddags- og et Aftenhold, f. Eks. Kl. 2-5 og 8-10. Det blev noget strengere for Lærerinden, men billigere for Eleverne.
Saa maatte hver Elev i Eftermiddagsholdet betale 15 Kr. og hver Elev i Aftenholdet betale 10 Kr. Det blev en Lærerindeløn af 200 Kr. for et 6 Ugers Kursus.
Det vil være mig kært, om de, der har Interesse for denne Undervisning, vil meddele mig deres Tanker derom.
Birgitte Berg Nielsen,
Kommunelæreriude. Jagtvej 2 - 2, Københnvn L.