Loven af 1867
Om Lærerinders Ansættelse ved Folkeskolen,
I.
Vi har ment, at det kunde have Interesse at læse Hr. Skoledirektør Joakim Larsens Redegørelse og Udtalelser om Lærerindernes Skæbne i den offentlige Skole og citerer derfor efter hans Bog: „Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1818-98” følgende:
„Af de Lærerinder, der havde bestaaet den i 1859 oprettede Eksamen, blev den første ansat ved Københavns offentlige Skolevæsen 1861. Foreløbig fungerede de kun ved de lavere Klasser, saa at Antallet 1870 ikke var større end 52. I Købstæderne gik det endnu langsommere med at anvende eksaminerede Lærerinder. Kun en Snes Stykker fik Ansættelse her til 1870. Men de nye Forhold, som herved opstod, kunde ikke ordnes uden ved Lov. Aarsagen til Ansættelsen af Lærerinder var ikke blot Ønsket om at drage Nytte af Kvindens særlige Anlæg for Opdragelse, men ogsaa Hensynet til den billige Arbejdskraft. Da Kvindens Arbejde nu engang lønnes ringere end Mandens, fordi hun ordentligvis ikke er Familieforsørger, satte man i alle Kommuner Lærerindernes Løn til et lavere Beløb end Lærernes, og paa sine Steder opgav man at faa ansat en Lærerinde, naar Ministeriet ikke vilde gaa ind paa en saa betydelig Lønningsnedsættelse, som man foreslog. Det viste sig herved nødvendigt at faa faste Regler for Lærerindernes Ansættelse og Lønning, da Lovgivningen intet indeholdt derom. I Hovedstaden, hvor Lærerlønnen ikke er fastsat ved Lov, kunde Sagen ordnes af de kommunale Autoriteter; paa Landet kunde man sætte Lærerindernes Løn som Andenlærernes, men i Købstæderne var man bunden ved Bestemmelserne i Lov af 8. Marts 1856 § 13. Ministeriet fremlagde derfor i Efteraaret 1866 et Lovforslag i Folketinget, hvorefter der skulde tillades, at der ved Skoler med stigende Børnetal, som gjorde Oprettelsen af nye Pladser nødvendig, ansattes Lærerinder i Stedet for Lærere, dog kun til at undervise i Pigeklasserne. Lærerindeeksamen skulde være Betingelse for Ansættelse i Købstæderne og give Fortrinsret paa Landet. Lønnen blev i Købstæderne sat til Fribolig, 2 Favne Brænde samt minds 25 Tdr. Byg og 200 Rd., stigende fo hver 4 Aars Tjeneste med 50 Ud. ind til 300 Rd., dog skulde de Poster der blev besatte med Lærerinder, ikke medregnes i det samlede Antal Lærer pladser, af hvilke Halvdelen skulde lønnes med højere Løn. Paa Lande skulde Lærerinderne foruden Fribolig og 2 Favne Brænde oppebære mindst 180 Rd., der for hvert 4de Tjeneste aar steg med 20 Rd. indtil 220 Rd. I øvrigt skulde Lærerinder have Adgang til Skolepenge, Alderstillæg og Pension.
Ved dette Forslags 1ste Behandling i Folketinget billigede alle Talere at Kvinder fik samme Adgang til Lærerstillinger som Mænd. Man ment ogsaa herved at faa de jydske Vinterlærere afløste af faste Lærerinder og at faa en almindelig Undervisning i Haandarbejde paa Landet, saa at ikke blot Gaardmandsdøtrene lærte dette Fag. Men Enkelthederne i Lovforslaget blev underkastede en skarp Kritik. I Overensstemmelse med Udtalelser fra Købstadslærere fandt Tinget det ubilligt at forringe disse Læreres Vilkaar ved ikke at medregne de Embeder der besættes med Lærerinder, ved Fordelingen af Embederne mellem Lønningsklasserne. Man burde ikke indskrænke Lærerinders Anvendelse til Pigeklasser, og ueksaminerede maatte ogsaa have Ret til fast Ansættelse af Hensyn til Forholdene paa Landet. Nogle vilde endog give Lærerinderne samme Løn som Lærerne, i det mindste til at begynde med. Det nedsatte Udvalg foreslog derfor en Række indgribende Ændringer. De eksaminerede Lærerinders Fortrinsret bortfaldt; det var nok, at Lærerinder havde godtgjort deres Duelighed for Skoledirektionen. De maatte lige saa vel undervise Drenge som Piger, og i Købstæderne skulde deres Embeder medregnes ved Fordelingen af samtlige Pladser i Lønningsklasser; men kun ½ af de højest lønnede Pladser kunde besættes med Lærerinder. Lønnen blev sat til ¾ af Lærernes, og Udvalgets Flertal vilde nægte Lærerinderne Pensionsret.
