Breve om Kvindesagen

Fra en gammel Præstekone

II.

Kære Anna! De ved nok, at der er talt saa meget om, hvor skrækkeligt det var, at Kvinderne nu ved at studere og ved at uddannes i alle Retninger bleve Mændenes Konkurrenter og trængte sig frem til alle de Bestillinger, der hidtil havde været Mændene forbeholdte, „Hvad skulde det saa dog blive til for de stakkels Mandfolk”! Men jeg synes, at Sagen forholder sig ganske anderledes, og at det er Mændene, der har taget Kvindernes Gerning fra dem. I gamle Dage var det Kvindernes Gerning at brygge, bage, karte, spinde, væve og passe Mejerierne. Men da Maskinerne kom, erobrede Mændene alle disse Erhvervsgrene, og Kvindernes Virksomhed og Fortjeneste sank derved ned i en saadan Grad at hun var nærved at være uden Eksistensmidler, da det Arbejde, hun udrettede, lønnedes saa slet, at det kun blev til Sulteføde. En Enke, jeg har kendt, fik 50 Øre om Dagen for at sy paa en Systue fra Morgen til Aften, og det var tilmed paa egen Kost og hun fik for at strikke et Pund fint Uldgarn for en Uldhandler 50 Øre, hvilket var et Par Dages Arbejde i det mindste. Men da hun var skrøbelig og forvoksen, kunde hun ikke taale strengere Arbejde. Kvinderne bliver nok brugte, men af samme Grund som Kineserne, fordi de ere nøjsomme billige, ja, det billigste Arbejdsemne man har. - Men Kvinderne er vaagnet op og kæmpe nu med al deres Energi for deres Tilværelse, og man maa beundre den Kraft, hvormed de har taget fat. Men de har mange Vanskeligheder at overvinde. Vil de studere, kan de som oftest først begynde som Voksne, og har da ikke de Forkundskaber, som Drengene allerede fra Børn af har faaet i Real- og Latinskoler. Det er ogsaa de færreste Kvinder, der har Lejlighed til at ofre al deres Tid til Bøgerne, hun maa ved Siden af Læsningen være huslig Hjemmet og holde sit eget og andres Tøj i Orden o. s. v. Tilmed er den private Undervisning, hun er henvist til, saa dyr, at hun tidt maa stifte Gæld for at komme frem. Men frem vil hun, og frem kommer hun! Det huslige Arbejde, lønnes slet for unge dannede Piger, der tidt maa tjene uden Løn, ja endog betale for at have den Fornøjelse at arbejde fra tidlig Morgen til Aften silde. En ung Grossererdatter fortalte mig, at hun havde betalt for sig et helt Aar i en Præstegaard, og de vare saa fornøjede med hende, at de meget gerne vilde beholde hende et Aar endnu, men NB. uden Løn! Den urige Pige udbrød ganske fortvivlet: „ Hvad skal vi unge Piger dog gøre?” - Jeg tror, at jeg véd, hvad de skal gøre. De skal tage Plads som „lady-maids”, de unge dannede Piger fra de gode Hjem; de er maaske ikke den behageligste Stilling, men den lønnes bedst. I vore Dage, da der saa ofte klages over Tyendet, og specielt over Pigerne tror jeg at saadanne unge Kvinder li gefrem har en Mission, thi jeg er vi paa, at de netop paa Grund af derei Dannelse vil varetage deres Gerning med den største Samvittighedsfuldhed og lade det være sig en Æressag fuld ud at kunne udfylde den Plads, de har overtaget. Men har en Familie faaet en saadan ung Pige i Huset saa mener jeg, at det er selvfølgelig at dannede Mennesker behandle hend godt, ikke blot udnytter hendes Arbejdskraft og anviser hende sit Værelse, men optager hende i sin Midte, dem selv og hende til Hygge; thi en ung Pige trænger til Paavirkning af ældre erfarne Mennesker, hun skal jo udvikles ved Omgangen med Andre, og det var ikke heldigt, om hun skulde søge sit Selskab udenfor Huset. I en fremmed By vilde det heller ingen lunde være let for en ung Pige at stifte Bekendtskab med andre, naar det ikke sker gennem den Familie, hun opholder sig hos. I England skaldet være almindeligt at bruge „lady-maids”. I en Familie, har jeg læst var der tre unge Piger, der tjente son Kokkepige, Stuepige og Barnepige Den ene var Datter af en Lord, der anden af en Embedsmand, og den tredie af en Grosserer. Jeg har kendt én Præstefamilie her i Landet, de havde flere dannede unge Damer i deres Tjeneste. De samledes om Aftenen til Højtlæsning og Musik. Var der Gæster, præsenteredes de unge Piger for dem som f. Eks.: „vor Husjomfru Frøken Petersen”! Al Begyndelse er svær, men jeg tror nu at Udviklingen gaar i den Retning for uformuende unge Piger, og jeg vil ønske, der maa findes aabne Hjem og aabn Hjerter til at modtage de unge Piger, der søge deres Gerning blandt fremmede. Lidt Moderkærlighed findes dog vist hos alle os Kvinder, lad os møde de unge Piger med den.

Farvel for denne Gang!

Deres gl. Veninde