Sædelighedssagen

Overalt i den civiliserede Verden vækker Prostitutions-Spørgsmaalet - saaledes som det af Mændene er sat i System med Skændselens Mærke paa Kvinden og Frikendelse for Manden

- alle alvorlige Kvinders dybeste Harme og Protest. Og haard vil Kampen blive, før Kvinderne, bistaaet af de bedste blandt Mændene, faar denne Skamplet fjernet af vore saa højt priste „civiliserede” Samfund.

Paa en Kongres i Bryssel i September blev - i Følge Korrespondance til et norsk Blad - Resultatet dette, at ingen af Parterne formaaede at rokke hinandens Overbevisning i Henseende til Midler mod Prostitutionen, og at der ikke var Udsigt til noget „Kompromis”. Brevskriveren antyder, at der „burde været Mulighed for et saadant med det Parti, der i Modsætning til de hjemlige vil, at Bestræbelserne først og fremmest maa rettes mod Sygdommenes Hovedkvarter (!!) d. e. de prostituerede Kvinder.”

„Nylænde”, som meddeler dette, tilføjer: „hm! - Vi synes dog, at Brevskriveren maatte kunne set Udsigten paa andre Veje.”

I Modsætning til denne Kongres „Resultat” lyder Beretningerne lysen fra en anden Sædelighedskongres, ogsaa afholdt i September. Den var ikke officiel, det var Føderationens Konference i Genf, men her var ikke Tale eller Ønske om noget som helst Kompromis.

De store Principper blev holdt frem som aldrig før: Frihedens, Retfærdighedens, Barmhjærtighedens.

„Aldrig” - siger en Dame, som deltog i Kongressen, „har vi, saa længe Føderationen har bestaaet, oplevet en lignende. Det blev en umaadelig og uventet Sejr efter alle de daarlige Tegn i de sidste Aar. Ved Konferencen om Aftenen i Reformationshallen var det store Lokale aldeles overfyldt. Mrs. Butler, som trods sit meget svage Helbred var til Stede var Genstand for begejstrede, stormende Ovationer. Hun var dybt greben. Flere betydelige Mænd var til Stede, og Kvinderne - de talte som aldrig før, og deres Taler modtoges med en Sympati og Begejstring, om ikke kan beskrives.