Kooperative Foretagender
Den Række Foredrag, som Udvalget for social Oplysning i Efteraaret har ladet afholde i Bethesda, sluttede i Ondags med en livlig og meget interessant Forhandling om kooperative Foretagender, indledet af Prof. Westergaard:
„Udviklingen med sine nye Omdannelser foregaar hurtigt i vor Tid. I Halvfjerdserne havde vi den ny Bevægelse med sit Stormløb mod Kirken, i Firserne Reaktionen, i Halvfemsern det voldsomme Røre - umodent maaske paa mange Maader - men der er Liv. Hvad der i Dag kan synes som en Utopi, kan om kort Tid vise sig som en fuldbyrdet Kendsgerning. Ligeledes med den kooperative Bevægelse. Det klassiske Land for denne er England. Dens Barndom og første Udvikling faldt paa den Tid, da den golde og aandløse Liberalisme sad i Højsædet, og man kan næsten sige, at Vejen, der kendetegner Udviklingen, er betegnet ved Ligstene. Arbejderne kunde ikke undvære den tekniske Ledelse; efterhaanden som de første, der var besjælede af virkelig Idealitet, døde bort, kom Andelene paa andre Hænder, og der viste sig stærke Udslag af den Egenkærlighed, der ikke vilde tilstaa Arbejderne nogen Andel i Udbyttet - men kun havde Øje for Renterne, saa Produktionsforeninger kun blev som en anden Form for Aktieforetagender.
I den nyere Tid er der dog sket Omdannelser, der varsler godt for Fremtiden. Det er nu langt lettere at finde Driftsledere, og man tænker ikke alene paa Arbejder- men ogsaa paa Principalforholdene, og paa Andelsforetagender, baarne af Middelstanden, der byder bedre og billigere Varer o. s. fr. En enkelt By i England har gennemført Kooperationstanken i alle sine Foretagender, lige fra sine Blade til Byggeforholdene, og 1/7 af Befolkningen er mere eller mindre Deltager i disse. I de store Byer anvender man flere Steder Overskudet til en gros Indkøb af Varer. Andre Steder foregaar en Nydannelse i Retning af Kappestrid om, hvem der kan gøre det bedst for deres Arbejdere, - de opnaar derved at faa de bedste Folk. Et Kooperationsforetagende for Skomagere gav f. Eks. foruden den af Fagforeningen fastsatte Løn en Andel af 7½ %, og under en Konflikt i Faget gik dette aldeles fri og arbejdede roligt videre.
Vi kan spørge, om denne Bevægelse nu egner sig for os.
Et meget vigtigt Spørgsmaal bliver Hensynet til Mellemstanden. Den arbejder nu under et stort Tryk. Er den ved at udspille sin Rolle? Hvad vil der ske, dersom vi ikke faar kooperative Foretagender? Utvivlsomt det, at Stormagasinerne udvikler sig paa den hensygnende Mellemstands Bekostning. Der kan være noget overmaade pinligt ved at se paa en saadan Opløsningsproces, men for Samfundets Skyld maa de ny Omdannelser foregaa. Kooperationstanken: Fællesskabet, Fællesfølelsen vil ophjælpe fjerde Stand, fremhjælpe det broderlige Samarbejde, højne Arbejdernes hele moralske Niveau, give en stor Tilvækst af økonomisk Kraft ved at give ham Indsigt i Forretningsledelsen, i Konkurrenceforholdene, i Vanskeligheden ved Arbejdsforholdene m. m. - vil være en Sikkerhedsventil, saa de store oprivende Konflikter blive sjældnere. Og lykkes det at faa gode Tilstande indført i Arbejdsforholdene, vil det atter indvirke paa Principalforholdene. Herigennem vil Arbejderne højnes baade socialt og moralsk, hvad der aldrig naas gennem Velgørenhed. Den danske Arbejder er lige saa intelligent som den engelske - maaske denne er mere ædruelig, men ogsaa her synes der jo at foregaa en Nydannelse, idet et nyt Syn paa Alkoholismen er ved at trænge igennem. - Vi har faaet saa meget fra Tyskland med alle de Skavanker, der er fulgt med; maatte vi nu ogsaa søge til England efter de dygtige, kraftige Spirer, som vokser der. Hvad der her kræves af de dannede Klasser, er jo blot, at de skal forstaa Bevægelsen og opmuntre til Forsøget.
Der er tillige et aandeligt Princip i dette Arbejde i Fællesskab. Menighedens Liv beror paa Fællesskabet. Maa da de villigste ogsaa nu findes i Menighedens Kreds.”
Af Pladshensyn maa vi udelade Forhandlingen og meddeler derfor blot nogle Oplysninger om Fællesforeningen for de danske Brugsforeninger, som Direktøren, P. Eskesen fremsatte:
„Det er de trange Tider, der er gaaet hen over Landet, som har brag Landboerne til at slutte sig sammen „Nød lærer nøgen Kvinde at spinde.” Man maatte bringe saa meget som muligt ud af sin Bedrift og tillige indskrænke Udgifterne, hvor det var muligt, for at kunne klare sig. Derved opstod Andelsforetagender og Brugsforeninger i stor Stil. De sidste har ogsaa haft deres Kriser. Dønnergaards Ledelse til Eks. gav Bevægelsen et Tilbagestød. Saa meldte Jyderne sig ud. Den Gang var den aarlige Omsætning 3 Millioner. Nu er det hele atter samlet under en Fællesledelse, og den aarlige Omsætning vokser med l Million og kommer i Aar op paa 8 Millioner. - Mange Københavnere aner ikke, at der eksisterer en saadan Forening for Landboerne, og dog ligger den store ny Bygning, der har kostet ca. ½ Million at opføre, nede i Havnegade. - Der er ingen Tvivl om, at ogsaa et saadant Fællesforetagende for Byerne vil kunne komme de arbejdende Klasser til Gode.”
