« Tilbage til søgeresultaterne
Nedenstaaende Digt,
trykt i „Nylænde” for 1. Oktober, tillade vi os at benytte; dog vil vi gerne gøre Forfatterinden opmærksom paa, at Digtet ogsaa kunde rettes, med lige saa stor Ret til danske Mænd:
Til de danske Kvinder
under den store „Lock-out”!
Hil dig, du danske Kvinde, der med
aaben Haand du gaar
i Kærlighedens Ærind og læger Kampens
Saar!
I Dagens Strid du fulgte dit Moderhjertes
Kald:
„de smaa maa ikke lide, for dem jeg
sørge skal!”
Mens Mand og Bror sig ruster for
Arbejderen at slaa,
du lyser dig i Slægt med de svage og
de smaa.
Mens Mandens Hjerne gløder af Had
i Kampens Gny,
du, Kvinde, tænder Kærlighedens fagre
Morgengry.
For du, til hvem Naturen har bundet
Slægtens Bliv,
du fatter bedst Værdien af et
Menneskeliv.
Og derfor vil du værne det og elske
det frem,
g af dit Samfund skabe et
Menneskehjem.
Din Daad. du danske Kvinde, se, den
straaler over Sjø!
Det skinner over Verden fra din vakre,
lille Ø.
Gennem Tidsgaaders Taage det blinker
mod den Stund,
da Jordens Folk skal mødes paa Kærlighedens
Grund.
Din Daad er som en Lysning imod
en bedre Tid.
Vi skimter, der er Redning fra den
store Verdensstrid:
Om Mandens Hjerne gløder af Had i
Kampens Gny,
skal Kvindehænder tænde et Fredens
Morgengry!
Anna Bjørklund.
Tacoma, Washington, August 1899.
