Tjenestepigernes Møde
Formanden: Frk. Marie Christensen forelagde Foreningens Program. Da dette tidligere er meddelt i „ Kv. og S.”, suppleres det blot med et Par Tilføjelser. Ved Natarbejde forstaas saadanne Arbejder, som naar Pigen skal vadske, mens Herskabet sover - og naar hun skal sidde oppe om Natten for at vente paa Herskabet. Det første fordres afskaffet og det sidste godtgjort ved ekstra Vederlag. Ligeledes fordres l ½ Times Fritid hver Dag (lagt af Herskabet paa den Tid af Dagen, der passer det bedst) og en enkelt Friaften om Ugen, paa hvilken Dag den øvrige Fritid bortfalder. Ingen anden Stand og intet andet Menneske er saa bunden af sin Gerning som Tjenestepigen, der ikke har en Time, som hun kan kalde sin egen.
Dernæst fordres tilstrækkelig Mad.
Taleren fremdrog nogle af sine Erfaringer, hvorledes hun af sin knappe Løn selv havde maattet købe Brød, fordi hun sultede, og spist det tørt, fordi hun ikke havde Raad til Smør med, og hvorledes hun af sit Herskab, der beboede 7 møblerede Værelser, var budt et lille Hul oppe paa Kvisten med en Pakkasse som Seng til Opholdssted. -
„Der klages saa meget over Tjenestepigerne, men hvor ligger Skylden? Som 14-l0 Aars Børn bliver de sendte ud - uden nogen som helst Uddannelse, og skal selv tjene deres Brød, tit bliver de jagede fra det ene til det andet, i Stedet for at Husmoderen burde tage dem venligt ved Haanden og lære dem Husgerningen.”
Frk. Andrea Nielsen, Formand for de, kv. Herreskræddere, havde ikke haft Lejlighed til at høste Erfaringer paa dette Omraade, men syntes, at saadanne Forhold, som her var dragne frem, maatte faa en til at gyse. At forlange, at de unge Piger uden Uddannelse skal være dygtige i deres Erhverv, fordres sikkert mest af Tankeløshed, hvor de unge Fruer ikke selv har nogen Forstaaelse af, hvad Arbejdet er; men de gaar ud over Pigerne, saa de frigør sig for Afhængighedsforholdet: at være parat fra Morgen til Aften, ved at gaa bort fra husligt Arbejde og til andre Erhverv.
Syerskerne har man før ikke regnet for noget, har endog ment, at de stod dybt nede i moralsk Henseende, men nu viser Statistiken, at de staar langt over Tjenestepigerne, idet langt flere af disse er gaaede til Bunds. Et Hjem er en lille Verden for sig, og hver enkelt i dette maa kunne føle, at de har et Hjem der. Ved at tænke grundigt over Tjenestepigespørgsmaalet vil man dog indse, at det bliver meget vanskeligt at løse. Al Organisation med Hjemmearbejdere er vanskelig. Men har vi faaet Øje paa de store Brøst i disse Forhold - og er der Energi til at tage fat paa Arbejdet - hvad her sikkert er, - saa kan der udrettes noget. Og ved at slutte sig sammen i en Forening udvikles Kammeratskabsfølelsen, hvad Organisationerne alle Vegne bærer Vidnesbyrd om, saa man arbejder i Flok og løfter i Flok.
Er Tjenestepigerne enige om dette og tillige om ikke blot at stille Fordringer til Hjemmene, men ogsaa Krav til sig selv, da kan deres Forening højne hele deres Stand og dertil ønsker vi dem al mulig Held og Lykke. -
Frk.Henni Forchhammer havde ikke Erfaringer som Tjenestepige og ikke heller en Organisationsvirksomhed at henvise til, - det kunde maaske være et Spørgsmaal, med hvad Berettigelse hun da stod frem her, - men hun følte sig mere som Repræsentant for den anden Part i Sagen: for Husmødrene. Hun havde tit - gennem Erfaringer ved en større Husførelse - tænkt over Tjenestepigernes Stilling - og der var ingen Tvivl om, at der blev gjort alt for lidt for disse. Det kan maaske have sine Vanskeligheder at bryde overtvers med nedarvede Sædvaner og indrømme Pigerne Frihed og Fritid paa nye Punkter; men stiller en Forening sine bestemte Fordringer, da vil det muligt blive meget lettere for den humane Husmoder at gaa ind paa dem. Og er Tjenestepigernes Krav først anerkendt, skal de selvfølgelig overholdes. Foreningslivet udvikler sig med en saa rivende Fart, at hvert enkelt Medlem i Hjemmet snart gaar til hver sin Side. Kun Tjenestepigen gaar ikke til sin. Og faar hun imellem Lov til at gaa - t. Eks. til
Folke-Universitetsundervisningen, saa indskrænker det sig ofte til enkelte Gange: „sidst havde jeg ikke Tid” - hedder det. Men derved svækkes Interessen og hun bliver helt borte. Har hun faaet tilstaaet en Fritid til at overvære saadanne Timer, da maa den ikke atter tages fra hende.
Og faar Tjenestepigerne mere Fritid end forhen - ja „saa render de”, siger nogle - og maaske ogsaa nogle gør det, men mange andre vil sikkert bruge den bedre: søge Adgang til Uddannelse i forskellige Retninger. Vi skal huske paa, at vi er ikke alene Arbejdere - hvad de fleste af os er, men vi er ogsaa Mennesker, dér hver for sig trænger til Uddannelse paa hver sin Maade. Tjenestepigernes Forening kan da sikkert blive til Gavn og Støtte før dem. Skal noget løftes, skal det løftes i Flok.-
Marie Rasmussen havde været Tjenestepige i 20 Aar og derfor ikke haft Lejlighed til at uddanne sig som Taler. Men ønskede dog at tilføje lidt. Tjenestepigerne kunde -:syntes hun oprette deres eget Fæstekontor og Overskuddet derfra kunde gaa til Opførelse af en Bygning for gamle Piger, hvor de kunde faa frit Værelse, naar de blev gamle og ikke kunde arbejde mere. Der gives jo nok Stiftelser for ældre Damer, men hvor mange Tjenestepiger har 200 Kr. om Aaret i Rentepenge at betale med?
Jevnsides med en Skole for unge Piger kunde det da være godt at bygge et Hjem for de gamle - som ingen endnu har tænkt paa. Og staar Pigerne dog ikke Herskaberne nærmere end saa meget andet, der samles Penge til? Kan vi ikke vente, at Herskaberne vil hjælpe og støtte os her?
Taleren havde nu et meget humant Herskab, men havde ogsaa prøvet at begynde Ugens Arbejdsdage Mandag Morgen og slutte med Herskabets Familiemiddage næste Søndag Nat.
- Skal det kaldes Fritid? Mange af os har arbejdet sig op, saa vi ikke nu tager mod alt hvad der bydes. Men nu maa alle rettænkende Piger slutte sig til os.
Forhandlingerne skal vi komme tilbage til i et følgende Nummer.
