Haandværksskolen i Paris

Naar Husholdningsskoler staar paa Dagsordenen, og „Kvinden og Samfundet” begynder at tænke paa at lade Kvinden lære at koge, vil maaske et Par Ord om, hvorledes man har løst dette Spørgsmaal i Haandværksskolerne i Frankrig, ikke være af Vejen.

Ja Frankrig kan jeg egentlig ikke sige; thi her er kun Tale om Paris.

I 1888 blev den første Ecole professionelle Fagskole, begyndt med 6 Elever. Mm. Delahaye, der bestyrer Skolen endnu, kan sige med Ramabai: . „Har Nogen nogensinde hørt om en saa lille Haandværksskole?”

Hendes Kærlighed til Børnene og hendes Energi bragte den vidt; den har nu 500 Elever, og der er oprettet 7 andre lignende Skoler i Paris. At lade de unge Piger lære et Haandværk allerede i Skolen var en meget praktisk Tanke. Forældrene saa hurtigt, hvor fordelagtigt det var for deres Døtre at slippe for den daarlig lønnede Læretid paa Systuerne, Eleverne strømmede til; Lokalet blev udvidet, og endelig blev den prægtige Haandværksskole, Rue Bouret 2, aabnet for 5 Aar siden. Her findes store Arbejdssale: Gange langs dem sikrer dem god Luft og skiller dem fra hinanden. Gasovn til at varme Pressejern paa og Vaskeindretninger findes i alle Etager. Ved Systuen findes et Prøveværelse.

En Gaard med store Træer og Blomsterbede er et hyggeligt Tilflugtssted i Fritiden; af og til faar Eleverne Lov til at spise Frokost derude om Sommeren.

Forstuen er smykket med Elevarbejder; nogle broderede Palmetræer paa malet Baggrund gjorde en smuk dekorativ Virkning.

Mit Besøg faldt lidt uheldigt, lige før Eksamen, altsaa i en meget travl Tid, men medens jeg ventede, fik jeg Lejlighed til at se Forældre dels bringe Børn ind til Optagelse, dels søge at faa dem anbragte i en bestemt Klasse.

Det er en Friskole, men Pladserne besættes ved Konkurrence; denne staar aaben for alle franskfødte Smaapiger i fjortenaars Alderen fra Paris og Omegn; de, der har bestaaet Afgangseksamen ved en offentlig Skole, har Lov til at melde sig et Aar før.

En Kontrakt, der underskrives af Forældrene, binder dem, der antages, til en Læretid af 3 Aar. Alle foretrække at lære Skræddersyning; det betales bedst; men Skolen, hvis Maal det er at hævde Frankrigs Plads i Kunstindustri, tager kun et begrændset Antal Elever i hvert Fag; dog faar en flittig Elev med god Karakter i Reglen Lov til at vælge selv. De lærer at sy Korsetter, Modepynt, Linned, Kunstbroderi og at lave kunstige Blomster; men ved Siden af disse særlige Fag, er der Kursus, som alle Eleverne skal tage Del i: Regnskabsføring, Tegning, Akvarelmaling, Tilskæring, Engelsk, Husholdning, Kogning, Strygning, Stopning og Lapning. De uddannes til Husmødre ved Siden af, da de fleste arbejder i deres Hjem senere hen. Jeg talte med en ung Pige, der kom i Besøg; hun tjente i Gennemsnit 5 fr. (3 Kr. 60 Ø.) om Dagen i sit Hjem. Af og til kunde hun tjene 6 á 7 fr., men saa var der jo Dage, hun ikke arbejdede. Hendes yngre Søster tjente det samme ved Kunstbroderi, Skræddersyning er mere indbringende.

Børnene møde Kl. 8 ½ og arbejder i Fællesklasserne til Kl. 11½.. Alle uden Undtagelse spise Frokost paa Skolen, de, der ikke kan betale den, kan faa den frit ved at søge om det. Om Eftermiddagen gaar hver til sit Værksted fra Kl. l til 5½ med en halv Times Hvil Kl. 3.

Arbejdet, der leveres, er fuldendt; jeg saa en hel Procession af hvide broderede Kjoler paa Stativ. I Spidsen stod den Kjole, de havde faaet til at sy efter. Det var Sypigernes Afgangsarbejde. Besætningerne, de selv havde broderet, var forskellige. De syr kun paa Maskine det første Aar, alt Første klassesarbejde er her, som i Amerika syet i Haanden. Det er overmaade friskt gjort, selv de mindste Pigers Arbejde syntes uberørt.

Det var næsten sørgeligt at se alt det Arbejde, der anvendtes paa Korsetter; de spiller en stor Rolle her. Det første Aars Elever sad og kantede de enkelte Stykker med fine Sting, der laa som Perler paa det stive Tøj; Afgangsarbejderne var næsten Kunstværker i hvidt eller lyst Atlask, overbroderede med Blomster.

I Broderisalen herskede der stor Travlhed; de Elever, der gik ud af Skolen, arbejdede med Hammer og Søm, satte Broderier paa Stole, Skærmbrædter og Hylder, gjorde Puder, Skamler og løse Bogbind færdige; de lære alle at montere deres Arbejder. En Kakkelovnsskærm med Stokroser, en Lænestol med blegrøde Nerier paa hvidt Atlask var overordentlig smukke. Eleverne udføre disse Broderier uden Mønster til Afskygningerne, efter en Kunstners Tegning; det giver deres Arbejde en stor Friskhed og Originalitet. De kunstige Blomster, der fyldte Kasser og Kurve var saa naturlige, at man næsten savnede Duften. Smaapigerne vare meget optagne af deres Arbejder, de alleryngste trak Perler og Pailletter paa Traade til Modepynt, nogle syede Straa og smalle Fløjelsbaand sammen; Eksamenshattene stod fiks og færdige og Afgangsklassen havde fra Skolen modtaget Bestillinger; en Del af Fortjenesten sættes i Sparekassebøger for Pigebørnene.

Skulde nogen ønske en overordentligt smukt broderet Kjole, kan de hente den her. Kunstige Blomster, Drengedragter og alle Slags Broderier kan købes eller bestilles.

Det store Køkken skinnede med sine Kasseroller; Kaninragouten duftede godt i den store Kedel, en lille Høstak af dampende Artiskokker viste, at det var nær Frokosttid.

Dette Øjeblik ventede jeg paa for at se Husholdningsklassen i Arbejde. Den har sit eget smukke Køkken og en Spisestue, hvor Eleverne spise med deres Lærerinde og den vagthavende Lærerinde. Klassen bestaar altid af 10 Elever, der arbejder en Uge ad Gangen; om Eftermiddagen stryge og lappe de. Da vi kom, dækkede to Bord, to lavede Mayonnaise, to kogte Bønner, to gjorde Regnskab, for Klassens Indkøb paa Torvet, to sad og læste paa deres Lektier. De kaldtes op, gjorde Rede for Maden, sagde hvad de skulde have; deres store blaa Forklæder dækkede Kjolen helt, de havde ikke hvide Kapper som i Amerika. Nogle nød at vise, hvad de kunde; andre var undselige; de tage Noter og skriver dem ind i en Bog, der rettes af Lærerinden. Først kommer Materialet, dets Pris og hvad Frokosten vil koste for hver; derefter Spisesedlen, prydet med Blomster eller Sving efter Elevens eget Sind. Derefter Anvisningen til at lave Maden, nogle havde tegnet den Frugt eller Rod, de brugte, i Margenen, andre Køkkentøjet; de ældre havde Tegninger af Oksekroppe med Navnene paa de forskellige Stykker; de var meget stolte af disse Bøger. „Tørrede Grøntsager sættes over i koldt Vand, friske i kogende,” sagde en. „Sætter man altid friske Grøntsager over i kogende Vand,” spurgte Lærerinden. „Ikke idag” sagde en af dem til Klassens store Glæde. Den Lille blev flov, men tog sig i det. „Grønne Bønner sættes over i lunkent Vand for ikke at miste deres Farve,” med et Blik til mig, der sagde: „Nu ved Du det.” - „Godt” sagde Lærerinden.

Én havde skrevet en lang Afhandling i sin Bog om Salat. Lærerinden saa lidt vantro ud til, at man skulde blive søvnig af at spise Tomater, men lod sig nøje med at sige: „Det er vel naar man spiser for mange” og lod det staa.

Ved Fællesspisningen kritiseres Maden; det er den eneste Unode, der taales ved Bordet; Lærerinden benytter Lejligheden til at se, om de alle har forstaaet deres Arbejde; de lærer at bruge Kniv og Gaffel rigtigt, kort sagt at spise pænt.

Madlavningen benyttes til at lære dem de almindelige Regler for god sund Ernæring; de lære at benytte Levninger og at tilberede de mindre gode Stykker Kød godt; men de lærer ogsaa at kende de bedre Stykker.

Det er morsomt at se Forskellen paa denne og de amerikanske Kogeskoler. Her lægges stærk Vægt paa Individets Udvikling; de lære at lave Mad i deres Hjem, medens hine ofte er en Slags Normalskoler, der uddanner Lærerinder.

Pet gamle Oread Institute i Worcester, Massachusetts er nylig blevet aabnet som Husholdnings- og Kogeskole paa et videnskabeligt Grundlag.

Der holdes Forelæsninger over Fysiologi, Kemi, Bakteriologi, Nødhjælp, Kogekunstens Udvikling, Føde for spæde Børn og for dem i Opvæksten, Fødemidlernes Værd, Kogning for syge.

Samtidig anvendes det lærte i Laboratoriet og i Køkkenet. Sundhedslæren øves praktisk ved Bade og Gymnastik; det vil sige Gymnastik, hvor hver Elev udvikler de Muskler, der særlig trænger til at styrkes hos hende; altsaa under kyndigt Tilsyn, saaledes som den forresten længe har været brugt ved Universiteterne for de unge Mænd. Det er ikke de enkelte Retter, der her lægges Vægt paa, men paa Principerne for veltillavet Mad og paa at lære at bruge, hvad man har.

I en Sommerklasse for fattige Børn ved et Badested i Nærheden af New York, forlangte alle Børnene Mørbrad til at lave Bøfsteg af. Det viste sig, at ingen af dem havde smagt det, men de vidste, det var godt. Det var Lærerinden en stor Fornøjelse at lære dem, at den kunde blive fortræffelig af Inderlaar, og at man kunde lave god Hakkebøf af de mindre gode Stykker, naar Senerne blev fjernet.

Et Køkkenseminarium til Uddannelse af Lærerinder vil blive nødvendigt, naar Kogning en Gang indføres i alle Danmarks Pigeskoler*). En af vore Borgmestre sagde en Gang, at 2/3 af Skilsmisserne kom af, at Arbejderskerne ikke forstod og ikke havde Tid til at lave ordentlig Mad; Mændene klagede derover, de kunde ikke leve af Chokolade eller Kaffe og Hvedebrød; det slog mig den Gang, hvor rigtigt det var, at dette blev et Undervisningsfag.

Europa over ser Kvinderne nu, hvad de amerikanske Kvinder længe har set, at Sundhedslære og Kogning ikke er at foragte.

Dettes Betydning fandt et krast Udtryk i „Die Frankfurther Zeitung” forleden; den havde spurgt sine Læsere, hvad der skulde gøres, for at holde Manden hjemme, hindre de mange Skilsmisser. Et Svar fra Norge lød: „Foer Dyret!” „Füttre die Bestie!”

*) Som bekendt er der nu et Lærerindekursus i Husgerning og Kogning, sat i Gang af Kommunen og ledet af Frk. Eline Hansen.