Gengangere

Vel tusinde Gange er Indvendingerne imod Kvindernes Stemmeret slaaede til Jorden, og dog rejser de sig bestandig paany, det er, som Baggesen siger, at: „Ingen, ingen Moders Sjæl kan slaa til Gavns en død ihjæl,” men saa maa vi mindes det smukke Vers af Poul Møller *), som med en ubetydelig Forandring lyder saaledes:

*) Melodi: Kong Kristian stod ved højen Mast.

Hun frejdig løfter Avindskjold

Mod Falsk og Løgn;

Thi Løgnen, som en evig Trold,

Gaar af sin Grav i god Behold

Med Legioner i sin Sold

Det næste Døgn;

Et Søsterkorps til hver en Tid

:|: Sig ruster til den raske Strid. :|:

Mod Løgn.

Det er derfor med god Grund, at en af vore Venner i næstsidste Nummer af dette Blad atter har rammet en forsvarlig Pæl igennem disse velbekendte Spøgelser.

Der er dog endnu et Par Genfærd tilbage, som har faaet Pælen rokket op og kunne trænge til en Smule Maning.

Det er Hensynet til Ægteskabet og Kvindernes Uvidenhed.

„Ægteskabet,” siges der, „hvad skal der blive af Ægteskabet, naar vi kaste de politiske Lidenskabers Brønd ind i dette Fredens Tempel.” Vort Svar er kort og godt saaledes: Hvis Mand og Kone blot kan blive enige om, hvor Skabet skal staa, om hvor de skal sætte deres Søn i Skole og om de tusinde andre Spørgsmaal, som bestandig kommer op imellem Ægtefæller, saa bliver de vel ogsaa enige om, hvem de skal stemme paa, og hvis ikke saa kan de jo begge to blive hjemme og spare sig Ulejligheden, eller de kan hver stemme efter sit eget Hoved og være lige gode Venner for det. Men Skabet derimod kan i Følge sin indskrænkede Natur kke være to Steder paa én Gang - naar den ene faar sin Villie, saa maa den anden føje sig i dette Stykke.

Medens derfor denne Indvending imod Kvindernes Stemmeret forekommer os i høj Grad intetsigende, mener vi, at der paa den anden Side vilde vindes meget for Samfundet netop ved, at de politiske Spørgsmaal trindt om i Landet blev behandlede af gode Ægtefæller, hvis Opfattelse ikke var altfor overensstemmende.

At berøve en selvstændigt erhvervende Kvinde hendes Valgret eller Valgbarhed, fordi hun indgaar Ægteskab synes saaledes at være meningsløst.

Saa kommer vi til Kvindernes Uvidenhed: „Langsomt, ganske langsomt og kun som Belønning for udvist Flid og Opmærksomhed skal Døren aabnes for Kvinden - ikke letsindigt som i 1848, da en svag Konge lod sig rive med af en Folkestemning og gav den uvidende Hob Indflydelse paa Statens Styrelse og Skattebevillingsret”.

Ja, hvis Mændene ikke var opdragede til at være Eneherskere, hvis de havde vist sig mindre træge og mindre spottende overfor Kvindernes smaa, beskedne Krav, hvis de ikke ved deres Modstand drev vore mindre ædruelige Søstre til at efterabe de mandlige Uvaner, som om de derved kunde erhverve en større Ret til at blive respekterede som Kvinder, hvis det overhovedet var muligt for Eneherskere gradvis at slippe Magten af Hænde - men det er det ikke og har aldrig været det. Derfor siger vi: luk op! luk helt op! - der er ikke Fare for, at der skat blive nogen overvældende Trængsel i den aabne Port.

Men jeg er saa uvidende, siger mangen forstandig og beskeden Kvinde. Var da Mændene, hele Vælgerklassen, mere politisk moden i 1848? og ville vi ikke have de erfarne og kloge mandlige Vælgere ved vor Side til ivrigt - maaske endogsaa altfor ivrigt - at vejlede og opdrage os. I et halvt Aarhundrede har vi nu gjort Svømmetagene paa det tørre og dog er det en almindelig udbredt Anskuelse, at man maa gaa i Vandet for at lære at svømme.