National forbundet for Kvindestemmeret i Amerika

Arbejdet.

Vi maa i vort Blad først omtale den Verdensdel, der er gaaet forud for Europa i Kampen for Kvindens Ligeberettigelse ned Manden, og her maa Opmærksomheden først og fremmest fæste sig ved Susan B. Anthony, hvis klare Blik, personlige Mod og store Offervillighed har ført Sagen frem i hele Verden. Det var dog ikke Kvindesagen, der først bragte hendes Retfærdighedsfølelse i Oprør. De brændende Taler hun holdt i sin første Ungdom, gjaldt Slaveriets Afskaffelse, Men disse holdtes ikke for Meningsfæller. Den velkomst hun fik var raadne Æg og lignende der kastedes paa hende. Gennem sit Arbejde for dette Maal fik hun Øjet op for at den gifte Kvindes retslige stilling dengang ikke gav Slavens meget efter. Nu blev det hendes Maal at skaffe den Gifte Kvinde Ejendomsret over den Løn hun ved sit Arbejde tjente. Dette lykkedes hende i 1860, da Regeringen indførte ikke alene denne men ogsaa andre forbedringer i Kvindernes Vilkaar. Saa meget man glædede sig herover, saa meget mere nedsloges man, da dette kuldkastedes i 1862 og Tingenes forhenværende Tilstand genindførtes, Susan B. Anthony kom derved til den Slutning, at kun hvis Kvinderne deltog i Lovgivningen ved Mandens Side kunde de have Haab om Varighed af de Forbedringer, der indførtes. Dermed var Stødet givet til Kampen for Kvindernes Stemmeret i kommunal som politisk Henseende. Den første stemmeretsforening blev stiftet i 1868. Den holdt aarlige Møder og voksede snart til et Forbund, ja hver enkelt Stat fik snart sin særlige Sammenknytning af Stemmeretsforeninger, som blev kaldte ”Statsforbund”. Disse Statsforbund samledes atter i det ovennævnte Nationale Kvinde-Stemmerets Forbund og paa de aarlige Møder valgtes Delegerede til dette, der ogsaa havde aarlige Møder, snart i den ene Stat, snart i den anden. Det enkelte Medlem i en Stemmeretsforening skal saaledes først betale Afgift til denne, derpaa til Statsforbundet hvoraf Foreningen er et Led og dernæst til det ”Nationale Kvinde-Stemmerets Forbund” (vor Medforbundne indenfor Alliancens Ring) Saaledes blev den beskedne Spire fra 1868 snart et mægtigt Træ, der overskyggede ”De forenede Stater”, Han siger at Amerikas henved 50 Stater har kommunal Stemmeret (Municipal Suffrage). Vi ser dog at hver enkelt Stat f. Ex kæmper for, at Kvinder skal faa Ret til at stemme i Kirkelige Anliggender, saa vore Begreber om kommunal stemmeret ikke synes at falde sammen. 4 stater i Amerika har politisk Stemmeret. Den ret hurtige Erobring af disse synes nu at være afløst af Stilstand. I 1905 havde ”National Stemmerets Forbund” sit Aarsmøde i Oregon ved Stillehavets Kyst. Det var første Gang man var kommet saa langt mod Vest. Han opdagede nu, at denne Stat i Lighed med Schweitz havde Retten til ”Initiativ & Referendum” (hvilket Mlle Camille Vidart kalder Folkevilliens højeste Spidse). Et tilstrækkeligt Antal af Vælgere kan tvinge Statsstyrelsen til at gøre et Lovudkast om en given Sag. Dette er Initiativet. Naar dette Lovforslag har faaet sin bestemte Form, skal det forelægges Befolkningen til Vedtagelse eller Forkastelse. Dette kaldes Referendum. Det lykkedes stemmeretskvinderne der i Sommeren 1905 var samlede i Oregon under Præsidentens for Nationalistforbundet. Rev. Miss Shaws, førerskab at skaffe et tilstrækkeligt Antal Vælgers frem til at forlange et Lovforslag om Kvinders Stemmeret i Oregon. Dette var første Akt: Initiativet. Anden Akt; Referendum skulde foregaa 5te Juni 1905. Dette optog de amerikanske stemmeretskvinder i den Grad, at de truede med at slet ingen vilde komme til Kongressen i København. Thi fra Oregon til New York er en 6 Dages Rejse foruden Rejsen til Europa. De husker vist nok, at Kvindevalgretsklubben holdt møde den 7de Juni 1906, og at Miss Hay meldte os - efter at Mrs Chapman Catt havde holdt sin Tale - at i Oregon var Kvindernes politiske Stemmeret sat igennem. Dagen efter hørte vi imidlertid at det endelige Resultat var et Nederlag.

Rev. Miss Shaw, der i Huj og Hast fra Valpladsen i Amerika havde begivet sig til os, holdt ved Kongressen en Tale, hvori hun længe dvælede ved Oregonkampagnen. Hun fortalte om den haabløse Kamp man maatte føre mod de uvidende Klasser, som snu Ledere kunde indbilde, hvad det skulde være. Saaledes at Jærnbanetrafikken vilde tage Skade og at Handel og Vandel vilde stagnere, om Kvinderne fik Stemmeret. Frygter Modpartiet et Nederlag ikke destomindre, sørger man for at faa Vælgere fra Nabostaten til at komme og afgive Stemme - et falskneri der altid vil forlene den klingende Mønt med Sejren. Rev, Miss Shaw dvælede med Vemod ved den Tid, da et højt dannet Mindretal, som man med Haab om Held kunde tale sin Sag for, havde statsstyrelsen i sin Haand.

Atter i 1907 skal Kampen i Oregon gaa for sig.

Det er neppe grebet ud af Luften, naar Mrs Chapman Catt - saaledes som hun gjorde nævnte Klubaften - fortalte os, at i Amerika havde Stemmeretsarbejdet længe manglet Vind i Sejlene, og at hun for sit Vedkommende saa hen til Skandinavien, der for Øjeblikket syntes at skulde blive Fører for Bevægelsen til Kvindernes frigørelse.