Bismarcks politiske Testamente til Kvinderne
”Jeg beklager stedse, at der ikke er tilstaaet den bedre Halvdel af Menneskeheden mere Indflydelse i politiske Forhold. Hvis vore Valg fandt Sted under mere kvindelig Indflydelse end hidtil, vilde de
- efter min Mening - falde bedre ud og blive langt mere til Gavn for Landet. Jeg appellerer til vore Kvinder paa vor Rigsdags Vegne. Naar kun vore Kvinder holder fast ved Politiken, saa anser jeg vort Lands Politik for sikret. Min hele Tro paa Fremtiden grunder sig paa, hvad Goethe kaldte det evig kvindelige i Livet d. t. det Blivende, det Omsorgsfulde, det der i Familiens kærlige Sammenhold ogsaa kommer Manden tilgode i al Almindelighed mener jeg, at det, at hindre den Raahed, hvor til Mændene kan lade sig henrive, hovedsagelig er Kvindernes Opgave.”
Konstanzer Zeitung siger videre: ”Denne Tale, som d. 13. Maj 1894 rettedes til en Deputation af schlesische Kvinder, tør vel kaldes et politisk Testamente, der kan pege paa Retninger for Kvindens Kvindespørgsmaal. Hermed er givet den Løftestang ved hvilken Kvinderne kan svinge sig op til en i starten nyttig Magt (ulæseligt).
”At anspore Vælgerne til netop et af de mange Formaal som ”Kløverbladsforbundet” - den i 11 Aar bestaaende Bismarck Kvindeforening - sætter sig, denne Forening, som har taget Navn efter Bismarcks Vaaben, et Kløverblad! Den danner højre Fløj af Kvindebevægelsen. Over 20,000 af de første Kvinder af alle Stænder i hele det tyske Rige tilhører denne. Kløverbladsforbundets Valgsprog er: ”Tyskland og ikke Partiet”.
Endvidere bringer Konstanzer Zeitung følgende Oversigt over Statistik i Sverrig.
Sverrigs Kvinders Stilling.
Frederike Bremer Forbundet er Centrum for Kvindesagsagitationen. Det stiftedes i 1884, samme Aar som de tre store skandinaviske Digtere: Ibsen (Nora), Bjørnson (En Handske) og Strindberg (Faderen) tog Stilling til dette Spørgsmaal som bragte alle i lidenskabelig bevæget Discussion for og imod. Samme Aar oplevede Kvindesagen i Sverrig en Triumf, idet Sonja Korwalewsky blev udnævnt til Professor i Matematik ved Stokholms Universitet.
Snart giver Strindberg os Antydninger af den kommende Reaktion, som dog ikke indgreb nævneværdi i den stedse fremadskridende Frigørelse. I Sverrig staar dog de gamle der sværge til Emancipationen og de Unge: Feministerne, som lægger Betoningerne paa Følelseslivet skarpt imod hinanden. (De sidste førte af: Ellen Key) .
Herpaa følger Statistikken ved Aarhundredetskiftet, hvor de i borgerlige Erhverv ansatte svenske Kvinder beløber sig til 34,000. Hvad Tysklands Kvinder angaar har vi for disses vedkommende i 1890 Tallet 191,000; for Frankrigs, 220,000; for Englands og Walss 269,000, for de forende Staters 485,000. I Forhold til Landenes industrielle Udvikling skulde man synes, at Sverrigs
Kvinde-Erhverv forholdsvis breder sig langt videre end baade Englands og Amerikas.
Af disse 34,000 svenske erhvervende Kvinder er 11,000 Folkeskolelærerinder; 8000 Kontoristen (af hvilke du 3725 er i Stokholm); 2750 Jordmødre; 1577 Telefonister; 461 Telegrafister; 350 ansatte i Postvæsenet; 212 ved Banerne; 1300 er uddannede Sygeplejersker; 300 uddannede i
Syge-Gymnastik; 565 ansatte i Banker; 1800 Lærerinder (udenfor Folkeskolerne) 200 ansatte i Forsikrings Selskaber; 400 Fotografer; 600 Kunstnerinder o. s. v. I dette Tal er ogsaa iberegnet
3800 Husbesidderinder og Kapitalistinder; som der ogsaa maa tilføjes; 6-7000 selvstændige næringsdrivende og Handlende.
Det er et Kuriosum at iagttage at af hele Lærerpersonalet er de 2 Tredjedele Kvinder. Af de 539 fastansatte Folkeskole-Lærerinder i Stokholm (Marts 1903) var 18 procent gifte. Den lægevidenskabelige Løbebane har staaet de svenske Kvinder aabne siden 1870. Antallet af kvindelige Læger var i 1901 kun 16 hvoraf de 8 i Stokholm. Dertil komner 16 medicinske Studerende og 40 kvindelige Tandlæger.
Konstanzer Zeitung tilføjer: ”at det vilde være Uret med Weininger at erklære at: ”Kvinderne kun er Masse”. Vi maatte ikke glemme den historiske Kendsgerning ”at Kvinderne opfandt Agerbruget og at de ydede Verden det første organiserede Arbejde.” .Vi maatte give Kvinderne Lejlighed til fuld aandelig Udvikling gennem flere Generationer, før vi stillede noget Spørgsraaal om, hvilket Køn, der stod i første Række. ”
Bladet tilføjer derpaa, at hvad det gjalt om var især at faa den kvindelige Ejendommelighed, det specifikke og uerstattelige hos Kvinden, bevaret fra Undertrykkelse og Ringeagt og anvendt i det aandelige og kulturelle Arbejde til Velsignelse for Menneskeheden.
”Thi vi maa bryde Vej for Friheden”- trods alt!
