Forenede Stater

I Chicago har Kvinderne lige saa lidt som hos os haft kommunal Stemmeret, og da Byen i Oktober 1906 havde et Convent i Anledning af en Revision af dens ”Charter” og et Underudvalg var dannet for at forhandle om de kommunale Valg, mødte der 50 Kvinder son Udsendinge fra talrige Foreninger for at anmode om at Chicago i sin nye Charter maatte optage Kvinders kommunale Stemmeret.

Foruden at disse Delegerede optraadte som Talere for deres Sag, leverede de en Liste hvorpaa Mænd og Kvinder havde sat deres Underskrifter ^|paa Anmodningen om kommunal Kvinde-Stemmeret. Listen var 112 1/2 Alen lang. Desuden indleverede de Delegerede 150 Breve fra Borgmestre i Byerne Wyoming, Colorado, Idaho og Utah, de fire Stater hvor Kvinderne har fuld Stemmeret og fra Kansas, hvor de har kommunal Stemmeret. Disse blev forelagte for at vise, at næsten alle Borgmestrene udtalte, at Kvindernes Stemmeret havde haft en fortræffelig Virkning i disse 5 Stater.

Men Forslaget om Kvindernes Stemmeret manglede 2 Stemmer i Komiteen og det faldt. Kvindestemmerets-Princippet havde en glødende Advokat i Prf. Graham Taylor, der sagde efter nøje Overvejelse havde han fundet, at i et demokratisk Land vilde det vare imod al Retfærdighed at nægte Stemmeret til hvemsomhelst der betalte Skat.

”The Chicago Herald” siger, at Tusinder af forstandige Mænd deler Prf. Graham Taylors Anskuelser: ”Grundene til at give den lige Stemmeret baade til Kvinder og Mænd er uigendrivelige”

Det er netop ogsaa Chicago der blev udset til Mødested for det Nationale Kvindestemmerets Forbund, det, der stiftedes i 1868 og son er Centrum for alle Statsforbundene, der sender Repræsentanter til det aarlige Mødested snart i den ene, snart i den anden Stat. For det store National, forbund er vor højt beundrede Gæst fra i Sommer Rev. Miss Anna Shaw Præsident. Paa Kongressen, der aabnedes d. 14 Februar 1907, gav Jane Addams en Liste over de Indvendinger der vare fremførte i Oktober 1900 mod at sætte en Kvindestemmerets Paragraph ind i Chicago Bys Charter.

En af disse Indvendinger var, at de faldne Kvinder derved vilde faa Stemmeret. Der svaredes: ”at hvis man ikke kunde beskytte hele Mængden af Kvinder ligesom Børn, saa burde man dog give dem Retten til at beskytte sig selv!”

Ved et senere Møde i Albany havde man fundet ud af, at i Byen New York vilde der vore 60,000 faldne Kvinder som kunde faa Stemmeret. En gammel Mand udbrød: ”Ret beset saa er dette 60,000 Grunde for at give Kvinderne Stemmeret.”

Kongressen i Chicago.

Det var første Gang at Susan B. Anthony savnedes ved det aarlige Møde. Man mindedes hende med Vemod, og Blikket dvælede ved hendes Buste, der var draperet med Stjerner og Striber: det amerikanske Flag. Der var 267 Delegerede nærværende, som repræsenterede 21 Stater. Præsidenten for Illinois Statens Føderation for 394 Kvindeklubber holdt Velkomsttalen. (Chicago ligger i Staten Illinois) Jane Addams havde indbudt baade Delegerede og Suppleanter til Lunch og derefter vist dem flere af Universiteterne. Paa Mødet blev næsten hele Bestyrelsen genvalgt, saaledes er bestandig Rev. Miss Anna Shaw Præsident, og Mrs. Florence Kelley Vicepræsident. Mrs. Rachel Foster Avery - ogaaa vor Gæst her i Kbhvn - havde i flere Aar opholdt sig i Europa og blev nu valgt til 2den Vicepræsident.

Vi erindrer sikkert alle den Tale som Rev. Miss Shaw holdt her i Kbhvn. hvori hun gav en Oversigt over den haabløse Kamp for Kvindestemmeret for hvilken hun havde væet Leder umiddelbart før sin Afrejse til Europa. Vi giver her nogle Brudstykker af hendes mere haabefulde Ord ved Chicago Kongressen.

Uddrag af Rev. Miss Shaws Tale.

Aldrig har der været et Aar i Kvindebevægelsens Historie efter de australske Kvinders Frigørelse, son har haft saa megen Fremgang at opvise som det nu forløbne. Vel er der ingen Sejr kommet til os i de Forenede Stater; men vi arbejder ikke alene for Frigørelsen i de Forenede Stater. Hvorsomhelst der kommer Frigørelse for Kvinder er det vor Sejr. Og da Finlands nye Konstitution skænkede absolut og fuldkommen Ligestillethed til Finlands kvindelige Borgere som til dets mandlige, var det vor Sejr som det var Finlands Sejr. Vi glæde os over den Kendsgerning at i den finske Nation er Frigørelsen kommet til flere Kvinder i 1906 end i nogen anden Nation, siden Australiens Kvinder opnaaede denne. Og fra Natal i Syd-Afrika har vi faaet Underretning, at Kvinderne der har faaet kommunal Stemmeret. Det er som om et Frihedens Aandepust gik over Jordkloden. Saa hører vi glade Budskab fra Finland, saa hører vi den fra Natal, ogsaa hører vi dem fra Ararat Bjerg, der, hvor Arken hvilede. Den armeniske Ypperstepræst har udstedt et Lovforslag om, at Menigheden bør have Stemme i Kirkeraadet. Men det blev sagt at saa burde Kvinderne ogsaa have Stemme deri. Og Lovforslaget blev ændret derhen, at ogsaa Kvinder fik Stemme og ligesom Mændene blev valgbare til officielle Stillinger.”

”Tro ikke at Kampen i Oregon var et Nederlag; thi har vi ikke lært mere under denne Kamp, end vi nogensinde ellers har lært? Det er en god Ting at lære, hvor stærke ens Venner er i Kampen, men det er ogsaa en god Ting at lære hvori Fjendens Styrke ligger, og dette aabenbaredes for os i Kampen i Oregon som aldrig før. Da Afstemningen i Oregon blev talt efter fandt vi, at 37,000 Mænd havde stemt til Gunst for Kvindernes Frigørelse. Ære være disse Mænd. Deres Decendenter skal ikke komme til at staa til Skamme for deres Fædres Handling. Iaar har jeg taget til Motto de prægtige Ord: ”Sandhed taber mange Slag, men den vinder altid sin Krig.” Der er aldrig et Tab saa stort som den Sejr, der kommer til Mand eller Kvinde som strider mod Sandheden, og der kan aldrig være en større Sejr for nogen Menneskesjæl end den Kendsgerning, at han kæmper for Sandheden, hvad enten han vinder eller taber.”

”Vi har stræbt i den store Stat Oklahoma at faa udelukket af dens Konstitution Ordet ”mandlig.” Jeg var der for to Aar siden, og jeg forstod hvad dette Ord betød for Kvinderne. At Mændene saaledes skulde forglemme Kvinderne, de, der troligt hjalp dem at bygge Staten op, er svært at fatte. Dog er dette en Kendsgerning.^”

I England har Kvinderne baaret Fangenskab og Lidelser for Retfærdighedens Sag, og vi læser i denne Dag om 51 Kvinder der sidder bag Fængselets Gitter, fordi de forlangte, at det britiske Parlament, som de havde hjulpet til at faa valgt, skulde staa paa Kvindernes Side. Jeg glæder mig over, at der var dem, som var villige til at lade sig fængsle. Vi sender i Aften en Sympathie-Adresse til dem, og om deres Methoder end ikke ere vore, saa glæder jeg mig over, at mine Landsmandinder - thi jeg er født i England, og jeg har aldrig været saa stolt af det som nu - er beredte til at gaa i Fængsel for Sandhedens Sag.”

I slutningen af sin Tale henvendte Rev. Miss Shaw sine Tilhørers Tanker mod det uhyre Tab de havde lidt ved Susan B. Anthonys Død. Og for blot faa Dage siden havde hendes Søster Mary fulgt hende!” Men lad os erindre Fortiden med den høje Inspiration vi har faaet af Vor Fører” udbrød Miss Shaw ”og lad os fægte hendes Kamp og eders Kamp og Verdens Kamp og Guds Kamp indtil Sejren er vor!”