Sverrigs Stilling i Kvindestemmeretsspørgsmaalet

Vi, der var tilstede i Berlin i 1904 og deltog i Mødet for “den Internationale Kvindestemmerets-Alliance,” som de europæiske Landes Kvinder - hvad enten de havde organiseret sig eller var i Begreb med at organisere sig i Arbejdet for Kvindestemmeret - opfordredes til at træde ind i, vi erindres godt nok den Frejdighed, hvormed Sverrig resolut gav sit “Ja” i Modsætning til os andre, der ikke var mødt med Fuldmagt hjemmefra.

Sverrigs Kvinder har haft kommunal Stemmeret siden Aaret 1862, forsaavidt de vare selvstændige og betalte Skat. Men det er ikke før i de sidste Aar faldet Kvinderne ind at selv møde for at afgive deres Stemme. De valgte gennemgaaende en mandlig Stedfortræder. Kun i Sagen, der angik Kirken, benyttede de deres Stemmeret, og Undertegnede, der har boet i Malmø fra 1875 i 14 Aar har varet med til at vælge en ny Præst til Caroli Kirke og husker den store Bevægelse, der herskede inden Valget. Der var en Hverven af Stemmer og en Agitation, der nok kunde love en aktiv Deltager fra Kvindens Side i Fremtidens politiske Liv.

Allerede i 1884 havde et oplyst Medlem af andet Kammer, F.T. Borg, indgivet et forslag om politisk Valgret for Kvinder samt Valgbarhed. Baade Rigsdag og Presse besvarede dette med at gøre Løjer deraf, men desuagtet vandt Forslaget 44 Stemmer. Mærkeligt nok hengik der 15 Aar inden Kvinderne selv rørte sig. Dette skete i 1899, da “Frederikke Bremer-Förbundet” indgav et Andragende - under Rigsdagens Behandling af Spørgsmaalet: Udvidet Stemmeret - om ogsaa at forlene Kvinderne med denne. Tre Aar efter i 1902 kom et fornyet Andragende, denne Gang fra Borgmesteren i Stockholm, Carl Lindhagen. “Frederikke Bremer-Förbundet” støttede Forslaget ved at indsende til Rigsdagen den første Adresse fra Kvinder. Efter denne Tid er der stadigt for det meste fra Carl Lindhagen - indgivet Andragender om Kvindens politiske Stemmeret.

Carl Lindhagens første Petition til Rigsdagen satte Kvinderne selv i Bevægelse, og ventede de end længe dermed, saa gjorde de dette med en Kraft som langt gør os andre til Skamme, vi, som saa meget tidligere havde øjet op for Kvindevalgrettens Betydning. Kvinderne i Sverrig dannede i 1902: “Föreningen för Kvinnans Politiska Rösträtt,” og deres planmæssige Arbejde baade for at vække Kvinderne til Erkendelse af Stemmerettens Betydning og for Organisationen af nydannede Foreninger paa Landet, der optages i Forbundet har vakt den største Anerkendelse i de i Alliancen medforbundne Lande, ja, den er bleven fremhævet af Alliancens Præsident, Mrs. Chapman Catt, som en Mønster-Organisation. Den kalder sig nu ned Rette: ”Landsföreningen för Kvinnans Politiska Rösträtt“ Det har været en Fordel for Sverrigs Kvinder saa sent at have paabegyndt Sammenslutningen, at man ikke behøvede at tage Hensyn til tidligere Institutioner i samme Retning. Idet vi giver al Anerkendelse til de udmærkede Førere, der har dannet “L. K. P. R.” maa vi dog pege hen paa, at de i Professerinde Ann Margret Holmgren har fundet en bærende Kraft, paa hvis Skuldre den væsentlige Del af Foreningsdannelsen er faldet. Hendes varme Overbevisning og betagende Foredragsevne rev hendes Tilhørere med og hun behøvede aldrig at forlade en By eller Kommune med uforrettet Sag! Foreningerne spirede frem i hendes Fodspor. Mændene, der just ikke plejer at være begejstrede over Kvinde-Stemmeretsbevægelsen, sagde til deres Hustruer: ”Gør bare hvad Professorskan Holmgren siger jer; hvad hun raader eder til maa være det rette!” Og over 70 Foreninger slutter sig sammen i Ringen.

Lokalforeningernes Organisation sker efter eget Valg. Kun maa de forpligte sig til, at der intet findes i deres Love, som strider imod Landsforeningens Styrelse, thi hver af dem sender en Repræsentant til Centralstyrelsens Generalforsamling, eller Aarsmøde. Stockholms Lokalforening har Ret til Repræsentanter ved dette, og disse tre Repræsentanter er til samme Tid: ”Värkställande Utskött” (Forretningsudvalg), for hele Sammenslutningen, som maa føre en flittig Korrespondance med Lokalforeningerne for at samle de Forslag, som skal indgives ved Aarsmødet, samt desuden sørge for at denne øverste Myndigheds Beslutninger sættes i Kraft. I enkelte Tilfælde har det Retten til at handle i hele Organisationens Navn.

Hver Forenings Bidrag til det almindelige Arbejde er 25 Øre pr Medlem.

Stockholms-Foreningen indgav i 1905 en Ansøgning til Regeringen om_, at det ventede Forslag til udvidet Stemmeret ogsaa maatte komne til at omfatte Kvinderne. Til den Deputation, som overbragte samme, sluttede sig Deputationer fra andre Kvindeforbund.

Men hos Sverrigs Kvinder har de nyeste Tildragelser mod Østen, i Finland, givet en stærk Impuls til fornyet ihærdigt Arbejde; og Tildragelserne mod Vesten i Norge, har manet dem til at slutte sig sammen i national Enhed, hvilket ligesaavel maa gælde for Kvinderne som for Mændene.

Efter adskillelsen fra Norge og den nære Udsigt til finske Kvinders Frigørelse skete der i det Hele taget en stor Rejsning blandt Sverrigs Kvinder. Ikke alene holdt Landsforeningen et stort offentlig Møde i Stockholm men ogsaa Lokalforeningerne indleverede ikke mindre end 30 særskilte Petitioner til Regeringen. Man havde sat et stort Haab til at Sverrigs første virkelige Venstreregering nu stod for Styret og stor blev derfor Skuffelsen, da Svaret paa alle disse Petitioner om at Kvinderne ogsaa maatte omfattes i den eventuelle Udvidelse af Stemmeretten blev følgende: “Hvis vi tager Kvinderne med i vort Forslag, saa kan alt ødelægges i Udsigterne for Mændenes udvidede Valgret. Først Mændene - bagefter Kvinderne. Dette var i December 1905.

Da Rigsdagen i Jan. 1906 samledes, begyndte Kvinderne atter deres Arbejde. Regeringen havde sagt “Nej” nu maatte man henvende sig til Rigsdagsmændene. 25 Petitioner indleveredes til disse fra Stemmeretsforeninger tilligemed 11 Petitioner til forskellige Lehns-Rigsdagsmænd, nu indkom ikke mindre end 4 lovforslag om Stemmeret for Kvinder, hvoraf det ene var fra Borgmester Lindhagen med 7 andre Med-Forslagsstillere. For første Gang opnaaede Kvinderne et Resultat, Rigsdagen - heri indbefattet første Kammer - besluttede at indgaa til Regeringen ned Forslag om at tage under Behandling et af den foranlediget Forslag angaaende Kvinders Stemmeret.

For at imødegaa Paastanden om, at Kvindestemmeret ikke er et almindeligt Krav, har Landsforeningen samlet Navne paa en Massepetition fra Kvinderne. Denne har hidtil faaet over 142,188 Underskrifter og er endnu ikke afsluttet. Det synes dog bestandigt som om man ikke vover at sætte Kvindernes Begæring og Stemmeret op ved Siden af Mændenes. Kun Socialdemokraterne har sit Kvindestemmeret paa deres Program.

Endnu staar tilbage at nævne de udmærkede Kvinder der særlig har Æren af at have dannet “Landsforeningen för Kvinnans Politiska Rösträtt,” og som bestandig ved deres ihærdige og dygtige Arbejde har bragt den til en saa stor Udvikling. Frøken Anna Whitlock: Formand; Professorinde Ann Margret Holmgren: Sekretær; Frk. Gertrud Adelborg: Kasserer.

Professorinde Holmgren har trukket sig tilbage fra sin Stilling i: “Värkställande Utsköttet” da hendes Rejser for at danne nye Foreninger bestandigt optager hendes Tid, og neppe nogen vilde kunne erstatte hende i denne Virksomhed.

Frøken Signe Bergman har overtaget Fru Holmgrens Sekretærstilling i Utskottet. I ”Jus Suffragii” skriver Frk. S.B. 15 Marts, ”Kun naar Kvindestemmeret kan bruges af det ene Parti til at modsætte sig det andet, har denne en Chance til at blive erklæret for paatrængende nødvendig. I den sidste Tid er Spørgsmaalet om Kvindernes Frigørelse kastet som en Boldt fra det ene Parti til det andet. Venstre er “bundet til Princippet” men dog bange for at styrke det konservative Parti, medens det konservative Parti har “varme Synpathier for Kvindernes retfærdige Fordringer, men dog frygter for at styrke de Radikale. Saaledes har det kun den virkelige Støtte af eet Parti, nemlig det socialdemokratiske.

Det staar nu tilbage at se Massepetitionens Virkning som ogsaa hvad Resultat Samarbejdet med Fagforeningerne vil have, den lovedes Stemmeretskvinderne i Januar.”

Dette var altsaa en Udtalelse fra første Halvdel af Marts. I de sidste Dage er der endnu en Indflydelse at tage med i Beregningen, thi Udfaldet af Valgene til Finlands Landtdag foreligger.