Island
Vi meddeler herved den glædelige Efterretning - efter et Brev fra Fru Briet Asmundssen til Fru Johanne Münter - at Island har dannet en Stemmeretsforening ved Navn: "Den islandske Kvinderetsforening" hvis Formand er den fra vor Kongress saa godt kendte Redaktør for det islandske Kvindeblad, Fru Briet Asmundssen. Fru Asmundssen motiverer Navnet ved, at Island sandsynligvis snart faar politisk Stemmeret. Dermed skal ikke Foreningen være nedlagt, thi der bliver et langt Arbejde bagefter for Opnaaelsen af lige Ret mellem Mand og Kvinde. Før dette endelige Maal er naaet, skal Foreningen ikke opløses.
Fru Briet Asmundssen har fra en god Kilde hørt, at Ministeren til Sommer vil indgive et Lovforslag til Althinget om politisk Stemmeret for Kvinder paa samme Vilkaar som for Mænd. Om dermed tillige menes Valgbarhed vidste hun endnu intet. Man antager dog dette, ligesom at det ganske skal give Kvinder alle de samme politiske Rettigheder som Mænd. Denne eventuelle Lov vil kunne blive vedtaget af Althinget Aar 1909 og sættes i Kraft 1910.
Lige fra 1895 har der været en Forening i Reykjavik kaldet: "Den islandske Kvindeforening". Den havde alle Tendentser til at virke for politisk Kvinderet. Den indgav sit Stiftelsesaar en Petition til Althinget med næsten 3500 Kvinde-Underskrifter om politisk Stemmeret og Valgbarhed for islandske Kvinder.
Den nystiftede islandske Kvinderetsforening synes at give ny Vind i Sejlene efter en længere Stilstand, thi ogsaa den ældre Forening har sat sig i Gang med at sende Lister ud for at faa Underskrifter, formodentlig til en Petition der atter skal indgives. Fru Asmundssens Blad har længe virket for at give Forstaaelsen af Stemmerettens Betydning til de islandske Kvinder, og naturligvis har hun dertil faaet mange Impulser fra den her i København holdte Kongress. Hvad hun især har fremført i sit Blad - der altid sendes os - er, at Kvinder maa vise i Gerning, at de er interesserede i Stemmerettens Erhvervelse; ellers kalder man deres Krav utidige og mener, de bør benytte de Rettigheder de har tilbunds, inden man giver dem flere.
Pressen synes at være velvillig ligeoverfor Kvindesagen og to af Redaktørernes Hustruer er Medlemmer af Kvinderetsforeningen, ja, den ene endog af Bestyrelsen, ligesom Frøken Jansen, Datter af den ansete Redaktør og Partifører Bjørn-Jansen, er Bestyrelsesmedlem. Der er dog endnu et stort Arbejde foran den islandske Kvinderetsforening, thi dér - som alle Steder - skorter det paa Talere, der, ligesom en Ann Margret Holmgren, kan lægge Forening til Forening i den store Ring, der fra Hovedstaden som Centrum skal strække sig ud over Landet.
I Island har de største Købsteder forskellige kommunale Stemmeretslove. Paa Landet og i de fleste Byer har alle ustraffede selvstændige Mænd og Kvinder kommunal Stemmeret og Valgbarhed, naar de har været bosatte et Aar paa Stedet, har betalt 4 Kr. til Fattigkassen og ikke har modtaget offentlig Fattigforsørgelse. I Reykjavik skal man derimod betale 8 Kr. til Fattigvæsenet for at faa Stemmeret.
Der har nylig været en meget radikal Artikel i et af Regeringsbladene, egentlig et Referat fra et Møde, hvori flere af Althingsmændene havde Sæde. Man vilde indgive et Forslag til Reykjaviks Kommune; nemlig: at alle ustraffede Mænd og Kvinder skulde have Stemmeret, lige meget om de betalte Afgifter til det Offentlige eller ej og lige meget, om de var selvstændige eller tjenende. Forslaget kom fra et Byraadsmedlem og blev støttet af andre Medlemmer, som tillige var Althingsmænd, den ene endog af Regeringspartiet. Kvinderne mener om Islands Minister, at han er meget frisindet, og at Udvidelsen af Stemmeretten for Kvinderne neppe vil møde saa megen Modstand hos Mændene som hos Kvinderne selv. Altsaa en Klage der gaar over hele Verden! Dog har de islandske Kvinder en bedre Grund at staa paa end de fleste af os andre, thi de har længe haft kommunal Stemmeret. I Aaret 1881 gik nemlig et Lovforslag igennem i Althinget, som vedtog, at alle Enker og ugifte Kvinder, som underholdt en Familie eller levede ved eget Erhverv, skulde have Retten til at stemme i Sogneraad, Byraad og Menighedsraad efter fyldte 25 Aar, naar de i andre Henseender opfyldte Lovforslagets Betingelser. Den 12. Maj 1882 blev dette Forslag Lov.
I 1902 vedtog Althinget et Lovforslag, ifølge hvilket alle uafhængige Kvinder skulde være valgbare til de Embeder, hvortil de alt længe havde haft Stemmeret, dertil føjedes dog, at det skulde være dem tilladt at undslaa sig for Valget.
Vi har haft Lejlighed til at se, at Fru Briet Asmundssens Kvindeblad vedholdende har opfordret Kvinderne til at udnytte de dem givne Rettigheder.
Man maa antage, at den store Bølge, der gaar over Landene, for en stor Del har foranlediget den Bevægelse, der nu er oppe. Trist er det i Sandhed for danske Kvinder at se, hvor frisindede Mændene i Island, vort Broderland, staar til Spørgsmaalet, medens man i Danmark kun er beskæftiget med at udmaale og veje hvilket Parti der vil have Gavn eller Skade af Kvindernes eventuelle Delagtighed i de kommunale Valg. Det er nu 25 Aar siden, at Kvinderne i Island fik kommunal Stemmeret og 5 Aar, siden de blev valgbare.
Hvorlænge skal Spørgsmaalet hos os trækkes i Langdrag?
