Finland
Det brændende Punkt for alle os Stemmeretskvinder er Finland. Vi erindrer Mrs. Chapman Catts Ord fra Kongressen i 1906: "For 2 Aar siden tillod Lovene ikke de finske Kvinder at danne en Kvindestemmerets Forening. Et Aar efter havde de dannet en Kvindestemmerets Comité, og før denne var et Aar gammel var dens Arbejde fuldført. Finlands Kvinder har faaet fuld Stemmeret, de er blevne valgbare til alle Embeder, og Czaren har bifaldet dette. Vi siger til dem, vi, der før tilbød dem vor Hjælp: "Kom og hjælp os!" Paa deres Spørgsmaal "Hvorledes?" svarer vi: Ved at gøre eders Stemmeret værdig til eders bedste og højest sigtende Kvindelighed, ved at staa paa Hæderligheds og et ædelt Hjertes Grundlag i eders Politik; ved at glemme Personlighed og Smaalighed og altid klynge Eder til et højt Ideal; ved at bevise at Politik ikke demoraliserer Hjemmet, men at Hjemmet adler Politiken; ved at bevise, at Moderen er en visere Moder, naar hun tillige er en fri Borger, og tilsidst: ved at vise at Hjemmet i Sandhed er en "Samfundets Enhed", et "Bolværk for Nationens Storhed"; i hvilket der er en Dronning saavelsom en Konge, hvis Sceptre har lige Magt."
Dette er ¾ Aar siden og Valgene til Landdagen er faldne. Er det de Førere for Kvindesagen, Fædrelandssagen, i Finland, som vi kendte og skattede? Vi havde ventet at finde en Helene Westermark, en Annie Furuhjelm, en Maikki Friberg! Ingen af disse Kvinder har faaet det store Ansvar i sin Haand. Maatte de, der fik det, tillige bære Mrs. Chapmann Catts Ord i deres Hjerte.
Fra "Nutid" læser vi, at der af: "Det svenske Folkeparti" valgtes: Dagmar Neovius, f. 1867. Hun er Skoleforstanderinde. Under Bobrikoffs Regimente udsattes hendes Skole for Forfølgelser; i 1904 stængtes Skolen, og Frk. N. flyttede til sin Broder, Dr. Neovius, der som Landflygtig boede i Stockholm. Her var hun sin Broder behjælpelig med at redigere Tidsskriftet: "Fria Ord", og blev desuden den ledende Sjæl i den første politiske Kvindeorganisation. Annie Furuhjelm tilføjer: Hun har uden al Tvivl været af stor Betydning for at vække politiske Interesser hos de Kvinder, som tilhører det constitutionelle Parti.
Valgt af det Ungfinske Parti.
Lucina Hagman, f. 1853. Skoleforstanderinde. Hun begyndte sin pædagogiske Virksomhed som saadan for den forberedende finske Skole i Tavastehus. Elleve Aar senere fik hun Ledelsen af "Finska Samskolan" og i 1899 grundlagde hun: "Nya Samskolan" hvis Forstanderinde hun bestandig er. Hun er tillige en af Stifterinderne af Foreningen: "Unionen" og har faaet "Finska Literaturselskabet"s 1ste Pris for en Biografi af Fredrika Bremer. Foruden at være Forfatterinde af flere sociale Skrifter har hun holdt Foredrag om Kvindesagen i de skandinaviske Lande.
Alli Nissinen, f. 1866. Skoleforstanderinde. Medlem af Kvindesagsforbundet "Unionens" Bestyrelse siden 1899. Forfatterinde af Læsebøger og Noveller samt Foredragsholder; tillige Redaktør af Tidsskriftet: Husmoderen.
Valgt af Agrarforbundet.
Hilma Räsänen, f. 1877. Lærerinde ved Yläsommi Folkeskole i Viborgs Lehn; har udgivet Skrifter om Maadeholds- og Sædelighedsspørgsmaalet.
Valgt af det Gammelfinske Parti.
Evelüna Ala-Kulju, f. 1867. Har været "ambulatorisk" Lærerinde og opholdt sig 2 Aar i Amerika. Har senere assisteret sin Mand, der i 27 Aar har været "kommunalstämmeordförande" i Kuortane.
Hedvig Gebhard, f. 1867, tog Studentereksamen i Stockholm og har siden studeret ved Helsingfors Universitet. Har skrevet flere Bøger om sociale Emner. Hun er den eneste akademisk uddannede Kvinde, og den eneste, som indtager Sæde i det nye Etkammer.
Alexandra Gripenberg, f. 1857. Redaktør. Ordførende (Formand) i "Finsk Kvinnoförening" fra 1889-1905; 1906 blev hun Ærespræsident. Udgiver og Redaktør af: "Hemmet och Samhället". Æresmedlem af det Internationale Kvinderaads Bestyrelse. Forfatterinde til adskillige Skrifter ogsaa til skønliteraire Skizzer. Medarbejder af de fleste udenlandske Kvindetidsskrifter.
Lüsi Kivioja, f. 1857. Præstefrue i Kalajoki. Tidligere Folkeskolelærerinde. Hun har opholdt sig 6 Aar i Amerika, hvor hendes Mand var Sømands-Præst.
Hilda Maria Käkikoski, f. 1864. Lærerinde. Blev Vice-ordførende i "Finsk Kvinnoförening" 1895.
Ida Wemmelpun, f. 1868. Lærerinde. Har været Forstanderinde i 12 Aar for en Folkehøjskole.
Valgt af det Socialdemokratiske Parti.
Ida Aalle, f. 1875. Har været i det Socialdemokratiske Kvindeforbunds Forretningsudvalg. Hun har virket som Agitator for det socialdemokratiske Parti.
Anni Huotari, f. 1868. Har skrevet i Spørgsmaal, der omfattede Arbejderkvinders Interesser.
Mimmi Kanervo, f. 1870. Har været Formand for Arbejderkvindernes Fag-Afdeling for Tjenestepiger.
Jenny Kilpäinen, f. 1882. Sekretær for det Socialdemokratiske Kvindeforbund.
Maria Laine, f. 1868. Formand for Arbejderforeningens Kvindeafdeling. Kendt for sine Agitationstaler.
Hilja Pärssinen, f. 1876. Folkeskolelærerinde. Virker energisk blandt Proletariatets Kvinder og er i Besiddelse af deres fulde Tillid.
Maria Raunio, f. 1872. Agitator.
Sandra Reinholdsson, f. 1873. Skræderinde. Har arbejdet energisk for Fag-Organisationen blandt Kvinderne i Helsingfors.
Miina Silianpää, f. 1866. Redaktør. Hun er Fører for den organiserede Kvindebevægelse, der gaar for sig siden 1898, da Tjenestepigeforeningen stiftedes. Ligeledes blev hun Udgiver af et Organ derfor, der siden udvidedes til ogsaa at blive Organ for "Arbejderkvinden" og nu tilsidst er Talsmand for hele det Socialdemokratiske Kvindeforbund.
