Den Internationale Kvinde-Stemmerets Alliance

Vi har i vort Blads første trykte Nr. givet „Den Internationale Kvinde-Stemmerets Alliance”s Constitution og fremlægger herved dens Troes-Erklæring (Declaration of Principles). Tillige ønsker vi at give dens korte Historie i nogle stærkt sammentrængte Linier.

„Det Nationale Amerikanske K vinde-Stemmerets Forbund” indbød alle eksisterende Kvinde-Stemmerets Sammenslutninger til at sende Delegerede til et Massemøde i Washington i Februar 1902 for at forhandle om, hvorvidt det var gørligt at organisere en international Alliance. Ved dette mødte Delegerede fra seks nationale Stemmerets Forbund, nemlig fra Canada, Forenede Stater, Norge, Storbrittanien, Sverrig og Tyskland. Australien sendte en Delegeret, uagtet det dengang endnu ikke havde dannet et Stemmerets Forbund; derimod havde adskillige Foreninger givet Bidrag til at betale den kostbare Rejse fra Melbourne til Washington for en saadan. Der kom ogsaa Delegerede baade fra Rusland, Tyrkiet og Chile, og mange Rapporter indsendtes om Kvinders borgerlige og industrielle Stilling i de forskellige Lande, samt om de Udviklingsmuligheder hvert Land bød sine Kvinder. Nogle af disse Rapporter har stor historisk Værdi. Efter Alliancens forberedende Stiftelse i Washington blev de samlede og udgivne sammen med Optegnelserne om Forhandlingerne og er saaledes bevarede.

Resultatet af Mødet blev, at man dannede en international Union af nationale Kvinde-Stemmerets Sammenslutninger, men da man ønskede, at hver af disse skulde faa Lejlighed til at give sin Samstemmen tilkende angaaende Organisationen, blev denne kun foreløbig vedtaget og en definitiv Afgørelse berammet til det forestaaende Møde i Berlin i Juni 1904. I Washington 1902 dannede man derfor kun en midlertidig Kvinde-Stemmerets Comité bestaaende af Susan B. Anthony som Præsident, Dr. jur. Anita Augspurg som VicePræsident og Carrie Chapmann Catt som Sekretær. Ti Lande forenedes i dette midlertidige Forbund og valgte deres Korrespondenter, der skulde holde Forbindelsen vedlige mellem hvert enkelt Land og nævnte internationale Comité. Gennem denne Forbindelse modtog hvert af de nationale Stemmeretsforbund et fuldstændigt Udkast til Constitutionen samt en Plan for den vordende Organisation, og saaledes kunde de til Berlinermødet 1904 udsendte Delegerede medbringe deres Instruks fra Hjemlandet vedrørende de ved Forhandlingerne opstillede Spørgsmaal.

Ved Berlin-Mødet 1904 var Delegerede tilstede fra syv nationale Kvinde-Stemmerets Forbund, nemlig fra Danmark, Forenede Stater, Nederlandene, Norge, Storbrittanien, Sverrig og Tyskland. Gæster fra Schweitz, Ny Zeeland, Østerrig og Ungarn blev Medlemmer af Konventet og kunde deltage i Diskussionen lige indtil Constitutionen var vedtaget.

Nu blev de repræsenterede Nationer kaldte frem én for én og erklærede hver sin Indtræden i den nye Organisation, der herefter hed: „The International Woman Suffrage Alliance.” Umiddelbart efter dette indmeldte Australien sig. Saaledes blev otte Lande optagne i Alliancen.

Saasnart Alliancen var en absolut Kendsgerning, blev Susan B. Anthony udnævnt til det første Medlem af den og hendes Søster Mary til det andet. Susan B. Anthony nedlagde sin Stilling som Præsident paa Grund af sin høje Alder (84 Aar). Hun blev valgt til Æres-Præsident. Den hidtilværende Sekretær, Carrie Chapmann Catt valgtes derpaa enstemmigt til Præsident. Den internationale Bestyrelse bestod saaledes af følgende Medlemmer:

Præsident, Mrs. Carrie Chapman Catt.

Vice-Præsident, Dr. jur. Anita Augspurg.

2. Vice-Præsident, Mrs. Millicent Fawcett.

Sekretær, Mrs. Rachel Foster Avery.

1. assisterende Sekretær, Dr. Käthe Schirmacher.

2. assisterende Sekretær, Mejouffrouw Johanne Naber, senere afløst af Mejouffrouw Martina Kramers.

Kasserer, Miss Rodger Cunliffe.

Ved Kongressen i Kjøbenhavn i August 1906 var hele den internationale Bestyrelse tilstede med Undtagelse af Kassereren, Miss Cunliffe. Tillige kom Delegerede og Suppleanter fra ti Lande, thi baade Ungarn og Canada var blevne optagne i Alliancen i de forløbne to Aar siden Berlin-Mødet. Desuden havde Rusland ansøgt om Optagelse umiddelbart før Mødet i Kjøbenhavn, og Italien havde pludselig indmeldt sig i Alliancen repræsenteret af Professor Teresa Labriola.

En fuldtallig Delegation d. v. s.: 6 Delegerede og 6 Suppleanter, mødte ikke alene fra Norge og Sverrig men fra Storbrittanien og Tyskland. Fra Nederlandene 6 Delegerede og 5 Suppleanter, fra Forenede Stater 6 Delegerede og 1 Suppleant og fra Rusland 6 Delegerede. Hertil vil vi føje Navnene paa de forskellige Stemmeretsforbunds Præsidenter under Kongressen.

Australien: Miss Vida Goldstein.

Canada: Dr. Augusta Stowe Gullen (ikke tilstede. Rapporten blev oplæst af Mrs. Flora Denison).

Danmark: Fru Louise Nørlund.

Forenede Stater: Reverend Anna Howard Shaw.

Italien (som Delegeret): Professor Teresa Labriola. *)

Nederlandene: Dr. Aletta Jacobs.

Norge: Fru Statsminister Qvam.

Rusland: Mme Zénéide Mirowitch. (Fungerede som Formand. "Den russiske Union til Forsvar for Kvinders Ret" er stærkt demokratisk i sine Principer og vilde derfor ikke have nogen regulær Formand.)

Storbrittanien: Mrs. Millicent Fawcett.

Sverrig: Frøken Anna Whitlock.

Tyskland: Dr. jur. Anita Augspurg.

Ungarn: Fräulein Vilma Glücklich.

Her har vi nævnet 12 af de medforbundne Lande. Fra Finland - det trettende - venter vi nærmere Oplysninger. Som vi alle véd, daterer dets Optagelse i Alliancen sig fra April Maaned 1907.

Fra ikke optagne Lande og fra forskellige Kvindesammenslutninger mødte følgende Delegerede:

Det Internationale Kvinderaad; Baronesse Alexandra Gripenberg, Finland; Mrs. Henry Dobson, Tasmanien; Mrs. Madge Donohoe, Ny Syd Wales; Dr. Ellen Sandelin, Sverrig; Mrs. Ida Husted Harper; Washington.

Det Internationale Sygeplejeraad: Mrs. Bedford Fenwick, London.

De Franske Kvinders Nationalraad: Madame Maria Martin, Paris.

De Norske Kvinders Nationalraad: Frøken Gina Krog, Christiania.

De Svenske Kvinders Nationalraad: Frøken Hulda Lundin, Stockholm.

Dansk Kvindesamfund: Fru Stampe Feddersen; Frøken Helene Berg, Danmark.

Finsk Kvinnosaksförbund: Frøken Annie Furuhjelm; Frøken Dr. Maikki Friberg, Finland.

Finsk Kvinnoförening: Baronesse Alexandra Gripenberg, Finland.

Womens Social and Political Union: Mrs. Dora Montefiore, London.

Fra Island: Fru Briet Asmundsson, Reykjavik.

Den Georgiske Liga for Kvinders Ligeberettigelse: Miss Zénéide Mirowitch, Moscow.

Staten Ny-Yorks Føderation af Kvinde-Klubber: Miss Mary Garrett Hay, Ny-York.

Det Hvide Baands Selskab: Tampereen Walkonanhayhdistys; Fru Selma Andelin, Finland.

Vi vil ikke her gennemgaa de Rapporter eller Forslag, der fra 7. til 11. August 1906 blev læste eller satte til Afstemning. Kun nogle faa Ting af de sidste Dages Forhandlinger vil vi her fremdrage. Vi modtog Indbydelse til et Møde i Holland 1908. Vi havde i vor Constitution bestemt, at vi skulde holde Møder hvert femte Aar, ligesom det Internationale Kvinderaad gør, men at Møder af Forretningsudvalg kunde holdes i Mellemtiden. Et saadant Interims-Møde var Kongressen i Kbh. Aug. 1906, og et saadant vil Mødet i Holland midt i Juni Maaned 1908 blive. Derimod vil Mødet i Ny-York 1909 blive det hovedsagelige femaarlige Møde, ved hvilket en ny international Bestyrelse skal vælges. Hvorvidt Genvalg vil kunne finde Sted vil formodentlig forhandles i Amsterdam, thi herom sees intet i Constitutionen.

Det er i høj Grad beklageligt, at Danmark ikke endnu - snart et helt Aar efter den hos os afholdte Kongress - har kunnet udgive en Oversættelse af Mrs. Carrie Chapman Catts Rapport om denne. Det er af stor Betydning for de i Kvindestemmeret interesserede danske Kvinder at kende den. Da vi bestandig haaber at kunne udgive Rapporten fra Mødet samlet, vil vi ikke her gøre Uddrag af hvert enkelt af de forskellige Landes Rapporter. Kun tillader vi os at fremdrage to Spørgsmaal, der blev forhandlede paa Kongressens sidste Dag, hvilke for os alle maa være af Betydning at lære at kende. Det første angaar Stemmeretsforbundenes Berettigelse til at ansøge om Optagelse i Alliancen. Vi har selv inden Kongressen ført en Forhandling i vort Forbund, om hvorvidt Island kunde staa som selvstændigt Forbund i Alliancen, ja nogle faa af os har paastaaet, at vi som gode danske Borgerinder burde modsætte os dette, og vor Vaklen i Spørgsmaalet er gaaet frem til den allerhøjeste Domstol. Dette Spørgsmaal formedes omtrent saaledes ved Kongressen: „Hvorledes skal Alliancen anlægge sin Synsmaade for, hvad der skal anses som en Nation? Skal ethvert Land eller Del af et Land, som kan frigøre dets Kvinder anses for en Nation? Dette paakalder den Skjelneævne mellem de forskellige Landes eller Staters politiske Constitutioner, hvilken flere af vore Delegerede besidder; og Øen Mans, Ungarns, Islands og de forskellige tyske Landes Status maa sammenlignes.” Det resulterende Svar af den lærde Debat blev følgende Resolution:

„Selv om et Land ikke besidder en fuldstændig uafhængig Regering, men alligevel besidder Retten til fuldt ud at kunne frigøre sine egne Kvinde-Borgere, skal det betragtes som en Nation af den Internationale Kvinde-Stemmerets Alliance og kan organisere et Nationalt Kvinde-Stemmerets Forbund, som kan blive valgbart til at indgaa blandt de i Alliancen medforbundne Lande.”

Madame Martin bringer det andet Spørgsmaal frem: „hvorvidt Foreninger eller Forbund med forskellige Formænd kan tillades af træde ind i et Nationalt Kvinde-Stemmerets Forbund?” Frankrig og Rusland udtaler sig til Gunst for, at forskelligartede Foreninger maatte kunne træde ind, men tilsidst vedtages Rosika Sclnvimmers Resolution i en noget ændret Form: „Et Nationalt Kvinde-Stemmerets Forbund skal bestaa af organiserede Grupper, som udelukkende arbejder for Kvinde-Stemmeret. Imidlertid, naar der i et uorganiseret Land ikke findes et tilstrækkeligt Antal Stemmerets Grupper til at danne et Nationalt Kvinde-Stemmerets Forbund, kan organiserede Grupper, der virker for andre Faser af Kvinders Rettigheder **) faa Adgang, til Optagelse.”

Vi maa derfor lykønske os selv til at saa mange Foreninger med Særformaal, har dannet Stemmeretsafdelinger, og vi maa bede de faa, som endnu ikke er grebne af den almindelige Bevægelse om at fuldende Dannelsen af deres paatænkte Stemmerets Afdeling, inden vi sender vor Delegation til Holland i Juni 1908, da Danmark ugerne vil optræde som "et uorganiseret Land."

Ligeledes vil vi her paaminde om de Henstillinger, som de to internationale Sekretærer - Miss Kramers og Mrs Avery - fremførte efter at have seet de optagne Nationale Kvinde-Stemmerets Forbunds forskellige Constitutioner igennem. Disse Henstillinger var nemlig en nærmere Definition af, hvad der hørte til at være et „Nationalt” Forbund. De siger: "Et Nationalt Forbund skal være en Føderation af organiserede Stemmeretsforeninger i mere end een Stad." Delte vedtoges.

Vi maa derfor stræbe at udstrække vort Antal Stemmerets Foreninger over Landets forskellige Dele, som enten i Grupper eller enkeltvis kan sende Repræsentanter til Forbundets Møder.

Alliancen ønsker, og det danske Kvinde-Stemmerets Forbund ønsker, at vi er saa mange Kvinder som muligt, der arbejder for Valgretten. Men de Kvinder, der arbejder derfor og tillige ønsker paa en berettiget Maade at være Medlem af det store Verdensforbund, vil med Lethed finde den rette Form derfor.

*) Italiens Præsident: Senora Giacienta Martini.

**) Womens Rights.