Kvindestemmerettens Fremskridt

Kvinderne har faaet fuld Stemmeret i fire Lande nemlig i Ny Zeeland i 1893, i Australien i 1902, i Finland i 1906 og nu i Norge 1907. Vi véd tillige, at de er valgbare baade i Finland og Norge.

I Amerika har fire Stater havt fuld Stemmeret i adskillige A ar, nemlig Wyoming siden 1869, Colorado siden 1893 og Idaho og Utah siden 1896.

Det har taget lang Tid at naa saa vidt. Vi vil først give en Oversigt over, hvorledes den kommunale Stemmeret voksede frem og derpaa, hvorledes der er bleven givet Kvinden Stemmeret i enkelte Raad som Forløbere hertil, ligesom vi selv har faaet det her i Danmark, hvad vi betragter som Varsel for at vi snart skal opnaa den ofte bebudede kommunale Valgret.

Kommunal Stemmeret blev givet til Kvinderne i Sverrig i 1862 og i Ny-Syd-Wales i 1867. I 1860 fik ugifte Kvinder og Enker kommunal Stemmeret i England, og i Victoria baade gifte og ugifte Kvinder.

Mærkelig nok er Victoria den første Stat i Australien, der faar kommunal Stemmeret, men den sidste til at faa fuld Stemmeret, som den endnu ikke har opnaaet, medens de andre Stater i Australien er i fuld Besiddelse deraf.

I 1871 gav Vest-Australien kommunal Stemmeret til Kvinder og i 1880 Syd-Australien.

I 1881 fik Skotlands gifte og ugifte Kvinder kommunal Stemmeret.

Ontarios og Tasmaniens Kvinder fik delvis kommunal Stemmeret samt Ny-Zeelands og Ny-Brunswicks i 1886, ligesom Kansas, Nova-Scotias og Manitobas i 1887.

Britisk Columbia og det Nordvestlige Territorium fik kommunal Stemmeret for Kvinder i 1888.

I 1880 fik ugifte Kvinder og Enker kommunal Stemmeret i Quebecs Provins.

I 1901 fik Kvinderne i Norge kommunal Stemmeret.

I 1903 fik Kvinderne i Tasmanien fuld kommunal Stemmeret, ligesom i 1905 i Queensland samt i Natal i Syd-Afrika.

Naar vi herfra vender os til de Lande og Stater, der har givet Kvinder delvis Stemmeret maa vi nævne: I Sverrig fik ejendomsbesiddende Kvinder Ret til at stemme efter begrændset Maalestok i 1837.

I 1838 gav Kentucky sine Kvinder Ret til at stemme i Skoleraad nemlig de Kvinder, der havde skolesøgende Børn,

I 1850 gav Ontario samme Ret baade til gifte og ugifte Kvinder, og Kansas i 1861.

I 1875 fik Kvinderne i Michigan og Minnesota Stemme i Skoleraad og i 1876 Kvinderne i Colorado; i Ny-Zeeland i 1877; i Oregon og Ny-Hampshire i 1878; i Massachusetts i 1879; i Ny York og Vermont i 1880.

I 1881 gav Island ugifte Kvinder og Enker Ret til at stemme i Byraad, Sogneraad og Menighedsraad.

I 1883 gav Nebraska Kvinderne Stemmeret i Skoleraad.

I 1887 fik Kvinderne i Nord- og Syd Dakota, Montana, Arizona og Ny-Jersey Stemme i Skoleraad. Desuden gav Montana alle skatteydende Kvinder Ret til at slemme paa alle Spørgsmaal, der blev forelagt Skatteydende.

I 1888 gav England Kvinderne Stemmeret i Amtsraad (County Councils) og i 1889 fik Skotlands Kvinder samme Ret.

I 1891 fik Kvinderne i Illinois Stemme i Skoleraad; i Connecticut i 1893, i Ohio 1894.

I 1894 fik Norges Kvinder Ret til at stemme paa Brændevins-Udskænknings-Bevillingen og i 1897 Ret til at stemme paa visse kirkelige Sager.

I 1898 fik Kvinderne i Irland Ret til at stemme paa alle Embedsmænd undtagen paa Parlamentsmedlemmer.

Minnesota gav Kvinderne Ret til al slemme paa Bibliotheks Forvaltningen i 1898 ligesom Delaware gav skatteydende Kvinder Stemmeret, til Skoleraad samme Aar.

I 1898 gav Louisiana de skatteydende Kvinder Ret til at stemme paa alle de Spørgsmaal, der blev forelagt Skatteyderne.

I 1901 indbragtes der i Kansas Lovgivning et Forslag om at ophæve Kvindernes kommunale Stemmeret, som enstemmigt faldt under almindelig Munterhed.

I 1902 blev Enker og ugifte Kvinder i Island valgbare til alle Embeder, hvortil de havde Stemmeret d. v. s. til Stillinger, som Medlem af Byraad, Sogneraad og Distriktsraad samt Menighedsraad.

I 1903 fik Kvinderne i Danmark Valgret og Valgbarhed i Menighedsraad, ligesom de i 1905 fik Plads i det nydannede Vægeraad.

I 1903 fik Kvinderne i Kansas Stemmeret til Bond-Suffrage.

Det amerikanske Kvindestemmeretsblad, hvorfra disse Optegnelser hidrører tilføjer:

"Da Columbus landede nær ved Orinocos Munding spurgte hans Ledsagere ham: om han ikke mente at det ogsaa var en Ø? Men Columbus betragtede baade Bredden af Floden og dens Vandmængde og han sagde: "Denne Flod faar sine Vandmasser fra et stort Fastland."