Kvindens Stilling i det gamle Grækenland og Rom
Mr. James Donaldson har udgivet en Bog om dette Emne, der burde læses af alle dem, der har Interesse for Kvindesagen; thi det er ofte de gamle Tiders Vilkaar for Kvinden, hvorpaa de nyere Tiders er bygget op.
Denne Bog faar den homeriske Kvinde til at genopstaa for vore Øjne. Som en skøn og værdig Skikkelse dukker hun frem af Fortidens Taager, iklædt en uforgængelig Ynde. Vi læser om Kvinderne i Sparta og Athen, og vi maa undres over, hvor vidt forskellige deres Vilkaar var i hver af disse græske Byer. Spartanerne var helt og holdent et Soldaterfolk; alt andet Arbejde betragtedes som underordnet og udførtes af Slaver. Hovedforpligtelsen for Spartas Kvinder var at føde kraftige Børn til Verden, og denne Pligt opfattedes i udvidet Betydning. Fordrede man af Fædrene, at de skulde være sunde, stærke, tapre og fri, saa fordrede man ogsaa det samme af Mødrene. Ingen svag eller sygelig Kvinde fik Lov til at gifte sig, og alle nyfødte Børn blev undersøgte af en Regeringskomité. Befandtes de at være usunde eller vanskabte, dræbtes de uden Barmhjertighed. Disse Forholdsregler, der blev tagne for at sikre sig et Folk, der var stærkt nok til at besejre alle Fjender, havde den forønskede Virkning. Staten forsynedes med de kraftigste Mænd og Kvinder, som Verden nogensinde har haft at opvise. Fra de tidligste Aar blev Spartas unge Piger trænerede i al fysisk Idræt, de var fuldt udviklede Atleter og tog Del i offentlige Væddeløb og Brydekampe. Forholdet mellem Kønnene var ukunstlet og naturligt. Naar det var Mændenes Tur at udfolde deres Behændighed og Styrke, slog Pigerne en Kreds om dem og hilste den Sejrende med enthusiatisk Bifald og den Overvundne med Udbrud af Latter. En fremmed Kvinde sagde til Gorgo, Leonidas Hustru: "I Kvinder fra Lacedæmonien, I er de eneste Kvinder i Verden, som regerer Eders Mænd!" hvortil Gorgo svarede: "Men vi er ogsaa de eneste Kvinder i Verden, der frembringer Mænd!"
Athens Borgerinder kunde ikke staa Maal med Nabostatens. De havde hverken et politisk Standpunkt, en gennemført Opdragelse eller nogensomhelst Interesse ud over deres Hjem og Religion, og det overrasker ikke, at ingen atheniensisk Kvinde nogensinde udmærkede sig i nogen Gren af Videnskab, Litteratur eller Kunst. Hendes Liv henlevedes i næsten orientalsk Afspærring fra Omverdenen, og hun tillodes aldrig at være tilstede ved Gæstebud. Hun kunde ingen anden ægte end en Borger, og det var hendes Pligt at forblive indenfor sit Hjems fire Vægge og at leve i Lydighed mod sin Husbond. Hun forfærdigede sin Husbonds og sine Børns Klædninger og passede Husholdningen.
Herefter gives der i Bogen en Beskrivelse af Roms Kvinder, og det kan ikke nægtes, at Forfatteren her tilintetgør mange tilvante Forestillinger. Vi har nu engang lært, at den romerske Kvinde traadte frem som en majestætisk Skikkelse, æret, værdig og fri. Sandt nok, hun sad i den store Hal i sin Husbonds Hjem, og der modtog hun sine Gæster; og hun var vant til at gaa og komme uden nogen Hindring. Dog stod hun helt og holdent under sin Husbonds Kontrol, og han kunde begære Skilsmisse fra hende, saa snart han lystede. De romerske Mænd lader til at have benyttet sig af de uretfærdige Love, som stillede Hustruerne forsvarsløse ligeoverfor deres Luner. Saaledes slaar en Mand sin Hustru til Døde, fordi han griber hende i at bryde den Lov, som forbyder Kvinder at smage Vin. En anden Mand sender sin Hustru bort, fordi hun har vist sig paa Gaden uden Slør, og en tredie, fordi han har set hende tale offentligt med en frigiven Kvinde.
Tilsidst bestemte de romerske Kvinder, at der maatte være en Grænse for, hvad man kunde udholde, og i Aaret 331 før Christus tog de en uhyggelig og frygtelig Hævn. I hint Aar døde mange Mænd i Rom paa en uudgrundelig Maade, og en Slave forraadte den Kendsgerning, at 170 romerske Matroner af de bedste Patricier-Familier regelmæssigt beskæftigede sig med at brygge Gift, hvormed de kunde dræbe deres Mandfolk. Utallige var de individuelle Eksempler paa, at Mænd blev forgiftede af deres Hustruer, Mødre, Søstre og Døtre til Hævn for et Liv i uudholdelig Elendighed og Undertrykkelse.
I 215 før Christus truedes man med Vedtagelsen af en forhadt Lov, der end mere indskrænkede de romerske Kvinders Frihed. Man tror at læse en Avis fra vore Dage, naar man ser de Forholdsregler, de tog deres Tilflugt til for at forebygge deus Gennemførelse.
"De lod Huset skøtte sig selv, og de styrtede ud paa Gader og offentlige Pladser, og dér anfaldt de alle de Mænd, der havde Stemme. Det var ligegyldigt om de kendte dem eller ikke, de anfaldt Fremmede lige saa vel som gode Bekendte. De holdt Møder for sig selv og havde hemmelige Raadslagninger, og hver Dag voksede deres Tal. Og romerske Borgerinder, der boede i fjerne Byer og Landsbyer, strømmede til Rom for at hjælpe deres Søstre; og der var ikke en Sten, der ikke blev løftet. De gik til Adelen, de talte med Consuler og med Prætorer. Tilsidst var man lige ved den Dag, da Afstemningen skulde tages i den offentlige Forsamling. Et stort Møde holdtes Aftenen forud. En af Consulerne, den stridbare, rødhaarede Cato, holdt en hadglødende Tale mod Matronerne. Andre sluttede sig til hans Modstand. Men Kvinderne var resolute. De stod tidligt op og samlede sig i store Masser, og de omgav de uvillige Tribuners Huse, og - Tribunerne gav efter.
Catos Tale i Senatet ved denne historiske Lejlighed skulde man kunne tro skaaren lige ud af en Kvindestemmerets-Debat i det nuværende engelske Underhus.
"Hvis Mændene havde hævdet deres Rettigheder og deres Værdighed indenfor Familiens Kreds, vilde Kvinderne aldrig være brudte ud i Offentligheden, saaledes som ved denne Lejlighed! Dersom blot Kvinderne havde den mindste Skamfølelse, vilde de forstaa, at det ikke passer sig for dem at vise den mindste Interesse for hvilke Love, der vedtages, og hvilke, der bliver annullerede. Men som det nu er, lader det til, at vi tillader dem at tage Del i Politik. Dersom de fortsætter hermed, kan man aldrig vide, hvortil det vil føre. Thi begynder de først med at blive lige med os, vil de snart ende med at faa Overtaget over os".
Efter "Women"s Franchise".
