Kvindevalgretsarbejdets Organisation

Redacteuren af "Kvinden og Samfundet" Cand. phil. Frk. Helene Berg, har nu i sit Blad erklæret at have opgivet at indsende sit Forslag om Sammenslutning mellem Dsk. Kv. Sf. og Kbhvn.s Valgretsforenings Landsforbund. En særlig Grund hertil var, at Landsforbundets Constitution kun gav Stemmeret til Delegerede fra selve Landsforeningerne, hvilket ganske omsonstgjorde en stor Indmeldelsesstrøm af Medlemmer fra Dsk. Kv. Sf. i Kbhvn.s Valgretsforening - de var alle uden Stemme!

Vi kan altsaa for Fremtiden betragte de to Forbund som grundigt udskilte fra hinanden; forbund, hvoraf det ene er demokratisk, idet de indmeldte Foreninger afgiver Stemme paa alle Spørgsmaal gennem udvalgte Delegerede, og det andet er gammeldags enevoldsmæssigt. Det siger: Vi alene vide! og det giver kun Foreningernes Delegerede Lov til at afgive Stemme ved Bestyrelsesvalg, efter at først de af den resterende Bestyrelse ønskede Candidater bliver dem udpegede til Valg - ja, de har saa forskellig en Maade at betragte Verden paa, at det er en ren Lykke, at de ikke skal bringes til at være samvirkende med Vold og Magt.

Da der i sin Tid var Tale om, at Dsk. Kv. Sf. ønskede at gaa ind i Valgretsforbundet, gav Mrs Chapmann Catt et Program hertil, der svarede til de daværende Forhold. Hun sagde: "Der er fire Grupper, nemlig: 1) Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund, 2) Dansk Kvindesamfund, 3) Politisk Kvindeforening og 4) Kvindevalgretsklubben. Lad disse Grupper forene sig i en Union. Deres Formænd kan danne Fællesbestyrelsen og 1 eller 3 Bestyrelsesmedlemmer vælges udenfor. Lad hver Gruppe være ansvarlig for sin Særbestyrelse og Grupperne kun have det ene Fællespunkt: "Valgretsarbejdet" i Unionen.

Dansk Kvindesamfund vilde ikke følge dette Raad, men mødte op med sin hele Fællesstyrelse, hvergang Valgretsforbundet havde Delegeretmøder. Det gamle Valgretsforbund svarede paa Constitutions-Usammensmeltningsmuligheden ved at udeblive. Det følte sig ligefrem kvalt i denne Enevoldsmagtsomfavnelse.

Hvem har modtaget Dsk. Kv. Sf. under denne Form? Ja det véd jeg ialfald ikke. Jeg selv var sat ud af Bestyrelsen i den Tid, thi Middelfartskredsen, for hvem jeg var Delegeret, var udenfor, da den atter var tilfaldet Dsk. Kv. Sf. og ikke kunde have nogen Delegeret, før den havde dannet sig en Valgretsklub. Jeg skrev en Protest mod Indmeldelsesmethoden i Kvinden og Samfundet, som Frk. Helene Berg havde den Godhed at optage.

Dette var den ene Side af Sagen. Lad os nu betragte Sagen fra Alliancens Side.

Et Bestyrelsesmedlem havde indvarslet et Forslag til Indgivelse til Amsterdam-Mødet, som var bleven vedtaget af Dsk. Kv. Sf.s Bestyrelse og de enkelte tilstedeværende Delegerede fra Valgretsforbundet. Forslaget udtrykte Ønsket om, at Alliancen herefter ikke skulde være saa nøjeregnende med at udelukkende kræve det rene Valgretsarbejde - uden Tilsætning - af de medforbundne Lande. Skøndt jeg selv havde opponeret mod dette Forslag, lovede jeg - noget for sent - at tage Rede paa, hvorledes Udlandet vilde se paa dette Forslag; og jeg henvendte mig til Frøken Martina Kramers. Hun svarede mig saa omtrent:

"De maa ikke blive vred paa mig, naar jeg fortæller Dem, at Danmarks Valgretsforbund just ikke er noget Mønster. Jeg siger dette, naar jeg tænker paa, hvor svært det er for Eder at danne Foreninger for Kvindestemmeret. Se nu paa Sverrig, der hver Uge danner nye Forgreninger - kun virkende for Stemmeret. Her i Holland er det ligesaa! Men i Danmark spekulerer I blot paa, om I skal tage Dsk. Kv. Sf. ind - der har mange andre Formaal end Kvindestemmeret - og andet lignende! - - -

"Dersom Alliancen skulde modtage Fagforeninger og for andre Interesser arbejdende Foreninger vilde den ganske afvige fra de Principer den nu følger. - Jeg haaber da, at Ingen vil foreslaa en Forfatningsændring i Alliancen! - -"

Tilligemed et Par af de først optagne Forbund paa Congressens sjette Dag modtog vi en Slags Syndsforladelse for uregelrette Dannelser men med et underforstaaet Paalæg om at omdanne disse Uregelmæssigheder.

Nye Forbund fik derimod de strængeste Instrukser om kun at optage Foreninger, der udelukkende arbejdede for Valgret.

Vi har med største Sindsro betragtet denne Seen gennem Fingre paa forbigangne Synder som et carte blanche, formedelst hvilket vi uanlægtet kunde fortsætte disse. Og Dansk Kvindesamfund blev optaget i uforandret Skikkelse.

Mon det er passende for et Forbund, der er optaget i Alliancen, at bære sit smudsige Tøj til Amsterdam Mødet og der faa det vasket under Landsforbundenes Paasyn? Mon det ikke var mere rigtigt for Danmarks Land, at møde med rent Linned ved dette Møde? Er vi ikke end mere forpligtede, da vi har havt Congressen her? Mon vi ikke i disse Par Maaneder skulde kunde ordne vore Forhold? Mon vi ikke kunde bede Dansk Kvindesamfund om godhedsfuldt at træde tilbage med deres Fællesstyrelse og i Stedet sende os nogle rene Valgretsforeninger, maaske af de nye, der dannedes efter den Congress, som Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund gjorde for Alliancen. Saa kunde maaske disse - der dannedes paa den af os givne Foranledning - hver sende os et Par Delegerede, saaledes som det fordres efter vor Constitution. Da vilde vi staa rent ved vort Valgretsforbunds Komme til Amsterdam.

For vort Valgretsforbund er det bedre at staa helt uden Dsk. Kv. Sf., end som vi nu staar, saavel for indre Forholds Skyld som for ydre.

Vi underkender ikke Dansk Kvindesamfunds Nyttegerning i de mange Aar. Vi ønsker kun, det skal staa selvstændigt, baade med de mange Nyttegerninger og med deres Valgret. At vi er smaa, det gør ingenting, blot vi er dannede efter Lovene.

Og det er dette vi ønsker, vi, som maaske mest har Ansvaret.

Vi maa tilføje, at vi ikke selv anser Dansk Kvindesamfund ringere, fordi det har denne Nyttegerning paa sit Program, som mange rene Stemmeretsforeninger vilde sætte der, hvis de havde den kommunale eller politiske Valgret. Dette ser vi i Finland, der nu indgiver Undervisning for Landets Mødre i huslig Økonomi som Lovforslag.

Der er en taus Overenskomst mellem de internationale Institutioner, som har trukket skarpe Afgrænsninger imellem dem. Alliancen har afstukket sine Grænser, og de Lande, der vil staa i den, maa lyde dens Love. Dette medfører, at det i de fleste Lande kun er nydannede Landsforbund, der følger den, og at de gamle, der hænger ved deres Traditioner, helst maa forblive paa deres vante Grund, som ikke hindrer, at de sammen med det Forbund, der staar i Alliancen, kan indgive deres Petition om Kvindevalgret til Rigsdagen.