Kvindevalgretsarbejdets Organisation
Det maa være i høj Grad ønskeligt at faa en Sammenslutning mellem Kvindeorganisationerne snarest muligt. Netop gennem Helene Bergs Forslag og de mange Udtalelser desangaaende fik vi en klar Forstaaelse af, hvor almindeligt Ønsket om Samarbejde var.
Men vi maa finde en friere Form herfor end den af Frøken Berg foreslaaede. Man kan ikke tage en Mængde Foreninger, nogle af Forbund, der har Enevoldsstyre, andre af Forbund, der har demokratisk Regering og ryste dem sammen til en uensartet, usammensmeltelig Blanding. Hvorfor ikke ordne os i de Grupper vi i for vejen har og indmelde disse i en Union? Saaledes var netop Mrs. Chapman Catts Plan. Naar vi holder os til det vi har og muligen kan faa, saa lad os tænke os:
1) "Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund" med Fru Nørlund som Formand.
2) "Dansk Kvindesamfund" med Fru Salicath som Formand.
3) "Det socialdemokratiske Kvindevalgretsforbund" med Fru Brockmann som Formand.
4) Muligvis: Indre Missionskvinders Foreninger, eventuelt med Fru Blauenfeldt som Formand.
5) Efter Landsforeningens næste Generalforsamling kunde vi sikkert vente Indmeldelse af Kjøbenhavns Valgretsforening og Landsforbund. Formand Fru Elna Munck.
Saa fik vi netop den Sammenslutning som Frk. Helene Berg var saa ivrig efter at ordne, og det matte da være en Fordel, at det ene Forbund ikke tog Herskerstilling over det andet, men at alle stod sideordnede, og hver kunde indrette Bestyrelsen af sin Gruppe som man lystede. Mindst skulde de forskellige Gruppers Bestyrelser tælle en Sekretær og en Kasserer foruden Formanden, men alle Beslutninger udadtil skulde tages af den Fællesbestyrelse, der dannedes af Gruppernes Formænd, hvis Tal burde være 5. Om Grupperne kun var 4, kunde det 5te Bestyrelsesmedlem vælges ved et fælles Valg.
Dette er et langt sundere System end Sammenrystningssystemet af de forskellige Gruppers Foreninger. Thi dette System bevarer Freden. Var det ikke værd at kæmpe for denne Fred, netop nu, da vi dog helst maa optræde saa værdigt som muligt, nu da den ene Begunstigelse daler ned over os efter den anden?
Vi har hørt om hvilken uforlignelig Organisator Susan B. Anthony var. Nu vel, det var netop de sideordnede Forbunds System, som hun benyttede.
I Amerika er der henimod et halvt hundrede Stater. Hver Stat har mange Foreninger. Disse knyttes sammen i hver Stat til et Forbund, som kaldes Statsforbund. Statsforbundene har netop paa denne Tid af Aaret deres aarlige Møde. Vi kan se i "The Womans Journal" Anmeldelser af hver Stats Aarsmøde. Ved dette vælges de Delegerede, som skal sendes til "Det Nationale Kvindestemmerets Forbund" læs: den Enhed som knytter alle Statsforbundene sammen og for hvilken Mrs. Chapman Catt til 1904 var Præsident og for hvilket derefter Præsten Miss Anna Shaw har taget Styret.
Denne hele Organisation virker udmærket. Man hører aldrig Tale om Kiv og Strid, Underfundighed, eller Undergraven. En daarlig Organisation virker hæmmende for Kvinderne, den udvikler hverken deres ædle Egenskaber eller deres Dygtighed. Lad os derfor skynde os at faa den Organisation, der udvikler os bedst.
Australien efterlignede Amerikas System. Den tilføjede en Ændring, som man ikke fandt heldig.
England har ogsaa efterlignet Amerikas System. Hvert Grevskab har sit Forbund af Stemmeretsforeninger og alle Forbundene samles i "Union of Woman Suffrage Societies."
Som vi ved, har Sverig en ejendommelig Organisation. Sverrig har ikke benyttet, hvad som forefandtes fra ældre Tider. Det dannede i 1902 sin "Förening för Kvinnans politiska rösträtt", der snart blev en Landsforening. Stockholms Forening hedder Centralforeningen. Dens 3 Bestyrelsesmedlemmer er tillige Bestyrelse for hele Landforeningen. Hver Forenings Formand er Bestyrelsesmedlem, der giver Møde og stemmer - saavidt jeg erindrer - ved en aarlig Generalforsamling enten mundtligt eller skriftligt.
Mrs. Chapmann Catt har prist dette svenske System i høje Toner, og det nydannede Landsforbund, vi her i Danmark i det sidste Aar har faaet, er skaaret ganske efter samme Mønster.
Dette Landsforbund vil blive os en farlig Konkurent ved Amsterdam-Mødet, hvor man rimeligvis betydeligt vil skærpe Betingelserne for at indtræde i Alliancen. Hvis vi til vor eventuelle Union medbringer den nævnede socialistiske Gruppe med Fru Brockmann som Fører, vil vi blive vel modtagne. Man har set af "Jus Suffragii" hvor megen Betydning man i alle Lande tillægger at have de socialistiske Kvinder med sig.
Og under Unionens Fællesbanner er der Plads for vort dygtige nye Landsforbund, som vilde være under en selvstændig Bestyrelse indadtil, medens det udadtil kunde staa sammen i Unionen med de andre Grupper.
Saaledes kunde en Sammenslutning opnaaes, men under en anden Form end den vi har overvejet de sidste Maaneder hele Landet over, og vi haaber at berede de mange Skuffede en velkommen Udvej for at kunne sætte Eenhedsmærket over Kvindernes Arbejde.
