Fra Rusland
Vi ønsker herved at fortælle vore Læsere nogle Træk om de Maader, hvorpaa man i Rusland har arbejdet for Kvindesagen. De er tagne af et privat Brev fra Mme Gontcharoff til Fru Münter.
"Unionens Centralforening holder Sammenkomster snart i Moscou, snart i St. Petersborg. Mange af Medlemmerne rejser rundt i Landet for at holde Foredrag. Men dette har sine store Vanskeligheder, thi et mistænksomt Politi troer, at en Bombe springer, hvis man nævner Ordet: "Sociale Interesser"; heller ikke Ordet: "Propaganda", maa nævnes. Kvinderne er bange for at træde ind i Kvindestemmeretsbevægelsen, og alle de, der har Lærervirksomhed maa trække sig ud af Arbejdet derfor ifølge en Ordre fra Ministeriet for Undervisningsvæsener, der forbyder baade Mænd og Kvinder at danne politiske eller faglige Partier. I Vinteren 1906-07 udfoldedes en stor Virksomhed af Lærerne paa Landet. De kom sammen 2 Gange om Maaneden, de dannede et centralt Bureau, og de spredte deres Virken over hele Landet, hvorved de vandt en Mængde Bønder for Sagen, der i Forvejen var Medlemmer af Bonde-Unionen. Kvinderne omfattede dette Arbejde med stor Iver. Men i April Maaned blev hele denne Bevægelse undertrykt, og mange Medlemmer blev sendte til Sibirien eller i Fængsel. Denne Bevægelse synes nu at være uddød.
Kvinde-Unionen tog en virksom Del i at bringe Hjælp til Hunger-Distrikterne. Den
forenede sig med Læge- og Lærerforeninger, indsamlede 15,000 Rubler og organiserede over 25 Køkkener i de forskellige Landsbyer, der var mest medtagne af Hungersnøden. De uddelte mere end 500,000 Maaltider til Børn og Kvinder. Ogsaa sørgede de for Foder til Kreaturerne. Damer vaagede over den regulære Tilgang af Fødevarer og Uddeling deraf, samt over alt andet i Forbindelse hermed. Denne Tingenes Tilstand varede til Juni Maaned, da alle Køkkener pludselig lukkedes, beordrede dertil af en kejserlig Ukas, da man saa en revolutionair Bevægelse herunder.
I vor Union har vi dannet 117 Sektioner i forskellige Byer, men, som De ser, hindres vort Arbejde stadigt. Vi uddeler Bøger og Blade blandt Arbejdskvinderne og samler Underskrifter til Petitionerne, som vi sender til Dumaen.
Vi venter i Taushed det Øjeblik, da Landet kommer i Fare! Vorherre maa vide, hvorlænge Dumaen faar Lov til "at være".
Deres Elise Gontscharoff.
Dette Brev blev modtaget i Sommer, og vi beklager ikke tidligere at have fundet Plads derfor.
Nyere Underretninger fra Rusland, som vi finder i "The Womans Journal" fra Boston lyder forhaabningsfuldere.
Russiske Kvinder kan stemme.
De russiske Kvinder har faaet politisk Stemmeret, kun maa de aflevere deres Stemmeseddel ved en mandlig Stedfortræder.
Dette er ingen Nyhed. Da Czaren forud før Valget til den tredie Duma berøvede de tre Fjerdedele af Bønderne deres Stemmeret samt alle Arbejdere i de russiske Byer (paa fem nær), var hele Europas Opmærksomhed optaget heraf, og Ingen ændsede, at de nye Bestemmelser tilfældigvis gav de ejendomsbesiddende Kvinder politisk Stemmeret. Bladet: "The Anglo-Russian" siger: "Det er ikke gaaet ind i den almindelige Bevidsthed, at de russiske Kvinder - praktisk set - har faaet almindelig Stemmeret paa samme Vilkaar som Mænd, undtagen dette, at de ikke i egen Person maa møde ved Valgurnerne men maa give deres Stemme til en mandlig Repræsentant. Der har været gjort saa lidt Allarm over dette ligefremme "Coup détat", at endog vi selv, der følger de russiske Anliggender med største Opmærksomhed, har overseet dette, lige til Octoberpartiet, som nu udgør Dumaens Centrum, udsender en Appel til Kvinderne. Denne Appel blev udstedt af Partiets Central-Comité inden de sidste Valg og henvender sig især til Kvinderne i Moscou. Den lyder saaledes:
"Kvinden har taget en fremragende Del i den menneskelige Kulturs Historie. Hun er lige saa vel som Manden den store Drivkraft i Civilisationen, hun er Bæreren af de moralske Principer, og er et fredbringende Element i Lidenskabernes Kamp. Til Eder, Borgerinder i Moscou, henvender Unionen af 17. October (den Dato i 1905, da Czarens constitutionelle Manifest udstedtes) sig med Bøn om, at I tager en virksom Del i de forestaaende Valg, saa at disses Forløb maa blive til Gunst for de moderate fremskridtsarbejdende Elementer."
Bladet skriver videre: "I Stemmeretskvinder og Anti-Stemmeretskvinder, vi er begærlige efter at høre Eders Mening, og vi skal med Glæde offentliggøre den i vort Blad. Hvad os selv angaar, stemmer vi naturligvis for den absolute Fjernelse af alle lovmæssige Berøvelser af Stemmeret for vore Søstre. Men hvis det virkelig skulde være Meningen, at det ansees ukvindeligt for en Dame at gaa til Stemmerets-Urnen og der staa mellem maaske smudsige og drukne Personer, saa er vi vis paa, at mange ridderlige Mænd kun vil være altfor glade ved, som Stedfortrædere at være Bærere for Eders Stemme."
Denne sidste Henvendelse følger efter en gengiven - formodentlig fingeret - Samtale mellem de Embedsmænd, der ved Iværksættelsen af Czarens Forordning har fundet denne Udvej til at bevare den truede Kvindelighed hos Damerne.
