« Tilbage til søgeresultaterne

Dr. Käthe Schirmacher

Af: Johanne Münter

« Se emneord

Vi bringer herved Billedet af Dr. Käthe Schirmacher, Vice-Secretair for den Internationale Alliance og vor gode Ven fra Congressen i Kbhvn. 1906.


Frk. Käthe Schirmacher tog sin Doktorgrad i Zürick og- havde som Hovedfag: de romanske Sprog. Da hendes Lærer havde opfordret hende til at skrive en Biographie om Voltaire, rejste hun til Paris, hvor hun opholdt sig i tre Aar for at gøre sine Studier hertil. Tillige tog hun „Statsexamen” (Agrégation) ligesom hun virkede som Journalist og Skribent og var Medarbejder for de større liberale Blade i Tyskland og Østerrig.


Fra hendes Haand er udgaaet følgende Bøger:


Théophile de Vinn. (Dissertation).


Voltaire. Ein Skizzenbuch.


Deutschland und Frankreich seit 35 Jahren.


Le travail des femmes en France.


Die moderne Frauenbewegung. (Historische Übersicht).


Danziger Bilder. Ein Kinderbuch.


Dr. Schirmacher er tillige en ypperlig Foredragsholder, hvorpaa hun atter aflagde Prøve under dette sit Ophold i Kbhvn. Hvad enten hun som her i Concertpalaiet fortalte os om de tyske Kvinders Arbejde for Valgretten, om deres praktiske Deltagen paa Valgdagen, da en Afdeling af dem henter de dovne Vælgere og bringer dem til deres Valgsted hvilket har forhvervet dem Navnet "Slæbere" - eller hun som i Kv. Læseforening paa det eleganteste Fransk med legende Ynde holder et Foredrag over Voltaire, hvor man mellem Linierne finder det allerpiquanteste, som uimodstaaeligt slaar ned i den store Tilhørerkreds - ja i alle Tilfælde udfolder hun samme Lethed og Humor, samme Overlegenhed i sit grundige Kendskab til sit Emne og samme Magt til at rive Tilhørerne med.


Men Dr. Käthe Schirmacher har ogsaa anvendt den store Talekunstens Gave, hun besidder, i stor Udstrækning. Mangfoldige Foredrag har hun holdt i Tysklands større Byer og udenfor sit egentlige Hjemland har hun holdt dem i Frankrig, Schweitz, Belgien, Østerrig, Ungarn, Serbien, England, Danmark, Amerika, Galicien, Luxembourg. Jeg erindrer i Berlin at have hørt hendes Oplæsning af et af hendes Skuespil i 1904. Af Naade blev jeg indladt i et tilgrænsende Rum til den store Foredragssal, hvorfra jeg kunde se et bølgende Hav af Menneskehoveder, ligesom at de bageste Bænke foruden sine Siddepladser maatte afgive Staaplads for en mod Væggen sig lænende Række unge Piger. Noget saa stuvende fuldt har jeg aldrig oplevet. De hang bogstaveligt over Hovedet paa hinanden!


Og Tilraab af Begejstring blev der ikke sparet paa.


Som alt nævnt hører Dr. Schirmacher til Alliancens Bestyrelse. Desuden virker hun i: „La Federation Abolitioniste Internationale” i Genf saavel som i den tyske Forgrening heraf. Hertil kommer hendes Stilling som: "2te Vorsitzende des Verbands fortschrittlicher Frauenvereine".


Vi forstaar ikke, at et Menneske kan være saa omfattende og mangfoldig i sine Interesser og dog i hver enkelt af dem at have kunnet trænge saaledes til Bunds som hun har. Og over alle Lande lyder ogsaa Dr. Käthe Schirmachers Ry som en fænomenal Begavelse.