En af Kvindesagens første Venner i Danmark

Anders Sunesøn var af Hvidernes Æt. Hans Fader Sune Ebbesøn, Sødskendebarn til Absalon, var Valdemar den Førstes Høvding, Bannerfører i de vendiske Korstog og Lensmand i Skaane. Anders Sunesøn var født i Elleve Hundrede Tredserne paa Fædrenegaarden Knardrup. Da han var femten Aar gammel, drog han til Paris for der at fortsætte sine theologiske Studier. Efter et Ophold paa 8 Aar her, rejste han til Romerrettens og Kirkerettens særlige Højskole i Bologna. Han promoveres senere i Paris til Magister og vender hjem som Danmarks første videnskabelige Theolog. Han bliver Domprovst i Roskilde og Kansler hos Knud den Sjette. Dette sidste Embede lagde den diplomatiske Brevveksling i hans Haand, og vi ser ham med Abbed Wilhelm drage til Rom og Paris for at modarbejde den franske Konges Skilsmisseplaner mod hans Dronning, Kong Knuds Søster, Ingeborg.

Efter Absalons Død 1201 blev Anders Sunesøn hans Efterfølger paa Lunds Erkebispestol og tillige beskikket af Paven til Legat i Danmark og Sverrig. Han kroner Konger og vier Biskopper. Med hans store Myndighed var tillige en stor Indtægt forbunden, som halvtredsindstyve Aar senere anslaas til 2 Millioner Kroner aarligt. Det var denne Erkebiskop, om hvem vi har hørt, at han i Slaget ved Lyndanis laa knælende paa Højen og bad om Sejer for de Danske, medens Præsterne støttede hans synkende Arme, og Dannebrog dalede ned fra Himlen.

Med Pavens Tilladelse nedlagde han i 1224 sit Embede for at tilbringe sine sidste Aar i Ensomhed paa en lille Ø i en Indsø nærved Bleking.

I Universitetsbibliotheket opbevares hans Værk "Hexaëmeron" i Haandskrift. Heraf gengiver vi hans latinske Digt: "Evas Fødsel" i Oversættelse:

"Ikke af Mandens Fod og heller ej af hans Hoved

Eva skabtes, men af hans Side, midt mellem begge,

At hun ej skulde synes hans Træl og ikke hans Herre,

Men som Fælle sin Mand samdrægtig stande ved Siden."

Efter P. Hansens Litteraturhistorie.