Møde om Kvindernes politiske Valgret
Fredag d. 31. Januar havde Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund og Dansk Kvindesamfund indbudt til Møde i Citys Lokaler om Kvinders politiske Valgret. Det er glædeligt at kunne konstatere, at der, skønt der i den senere Tid har været afholdt adskillige Møder om Kvindevalgretten, dog var mødt en talrig Forsamling.
Blandt de Indbudte saas flere kendte Rigsdagsmænd, samt Ministerinde Fru Sigurd Berg.
De specielle Talere var:
Frk. mag. art. Falbe Hansen, Fru Andrea Brockmann, Dr. Moltesen og Redaktør Ove Rode.
Fru Vibeke Salicath bød Velkommen. Hun glædede sig over den forestaaende Opnaaelse af "kommunal Valgret", men Maalet maatte dog være: "Lige Ret for Mand og Kvinde" - ogsaa i Staten.
Hun gav Ordet til Frk. Falbe Hansen, der ogsaa udtalte sin Taknemmelighed over Kvindesagens Fremgang herhjemme i 1907, hvor vi har faaet Valgret til Menighedsraadet og Hjælpekasserne, og nu den sikre Udsigt til den kommunale Valgrets Sejr. - Hun fremhævede den jævne, danske, stilfærdige Maade, paa hvilken vi har opnaaet disse Fremskridt, men udviklede tillige Nødvendigheden af ogsaa at opnaa politisk Valgret, og at vi ikke burde slaa os til Ro, men arbejde frem til Opnaaelse af denne. Hun gav en kort Oversigt over Danmarks politiske Udvikling. Hun talte om Aarene 1788, 1848 og 1908 som Mærkeaar, og sluttede med Haabet om, at det denne Gang ikke maatte vare 60 Aar, inden man bestemte sig til det 4de Skridt.
Fru Andrea Brockmann talte for Kvindernes politiske Valgret og anførte forskellige Eksempler paa den politiske Interesse, der allerede nu fandtes mellem Kvinderne i de Kredse, hvor hun havde talt.
Dr. Moltesen begyndte med en spøgefuld Bemærkning om det vanskelige i at tale om Sagen mere, da der ikke var nogen at slaas med.
Han gik tilbage til Kvindens Stilling i Fortiden saa langt som til Buddha. Han fremhævede, hvorledes det var Mandsrettighederne, der lavede Revolutionen i 1789, der var ingen Plads for Kvindens Friconcurrence. Nu var det anderledes. Nu betragtede enhver tænkende Aand Kvinden som Mandens Medhjælp og ikke som Zir - eller "Genstand".
Han talte for Kvindens Deltagelse i det offentlige Liv, hvor hun vilde komme til at repræsentere den "abstrakte Retfærdighed", som Modsætning til Mændene, der ofte lod sig lede af opportune Hensyn. At Kvinden nu vil faa kommunal Valgret var et stort Fremskridt, og den politiske vilde sikkert følge efter, selv om der dertil fordres en Grundlovsforandring. Han raadede Kvinderne til ogsaa at arbejde paa en bedre Valgordning.
Hr. Redaktør Ove Rode talte stærkt interesseret for Kvindens Deltagelse i det offentlige Liv, men delte ikke Dr. Moltesens lyse Syn paa, at der ikke længer fandtes Modstandere deraf, det sidste Forlig vilde skyde Kvindens politiske Valgret ud - maaske i fjærne Tider.
Naar man gav Kvinden den kommunale Valgret før den politiske, saa betød det i hans Øjne kun, at man saa kunde vente saa meget længere med den politiske. Hvis man derimod havde begyndt med den politiske Valgret, vilde nødvendigvis den kommunale være fulgt lige efter. Han manede Kvinderne til Samarbejde med Mændene og sluttede med et Leve for Kvindens politiske Valgret.
Efter disse officielle Talere havde endnu Hr. Hjalmar Andersen Ordet.
Denne Taler anslog straks en Tone, der bragte Bevægelse og Indignation i Forsamlingen, og med Rette, da der ganske manglede Alvor i hans Fremstillingsmaade.
Han mente ikke med Frk. Falbe Hansen, at alle Partier nu friede til Kvinderne, i alt Fald ikke Højre. Det var dog klart, at hvis Kvinderne virkelig fik Valgret, saa maatte man selvfølgelig se al sikre sig deres Stemmer, selv om man slet ikke billigede deres Valgret! Han blev ofte afbrudt af stærk Hyssen, Latter og "Fy"Raab, som kulminerede, du han udtalte, at nogle mente, at Kvinderne vilde stemme paa den Kandidat, der havde det smukkeste Overskæg.
For mange var det en Skuffelse, at denne Taler kaldte sig Højremand, selv om han ikke havde Ret til at tale paa Partiets Vegne.
Efter denne Taler Var der en kort Discussion, i hvilken bl. a. deltog Fru Stampe Feddersen, Frk. Anne Bruun og Arbejdsmand Niels Rasmussen.
Denne sidste Taler vakte straks Munterhed i Forsamlingen ved at kalde den en Forsamling af Kapitalister, fordi der blev opkrævet 10 Øre ved Indgangen. Han var misfornøjet med alt og alle i dansk Politik og ikke mindst med Kjøbenhavnerne, fordi de ikke havde revet den provisoriske Fæstning ned.
Fru Salicath sluttede Mødet med at udtale, at hun ikke kunde takke Tilhørerne for udvist Ro under Talerne, men hun vilde da takke dem for den Interesse, de havde lagt for Dagen overfor Sagen.
