« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Norge
Kommunale Valg og Kommuneanliggender.*)
Lige indtil Kommunevalgene 1898 har Flertalsvalgmaaden været den eneste anvendte i Norge. Ved Lov 7de Juli 1896 blev her aabnet Adgang til at indføre Forholdstalsvalgmaaden i de forskellige Valgkommuner.
Forholdstalsvalgmaadens Opgave - er det blevet sagt - er at sætte Folkestyre i stedet for Flertalsstyre og at afskaffe de Misligheder der klæber ved Flertalsvalgmaaden, især hvor Partierne staar skarpt mod hinanden. Ifølge denne - den ældre Methode - kan et Partis Vælgermasse + 1 (Majoriteten, Flertallet) tiltvinge sig hele Repræsentationen mens det samme Partis Vælgermasse + 1 (Minoriteten, Mindretallet) bliver fuldstændig uden Repræsentation. Man kan forstaa, at under en hidsig Partikamp vil herved ogsaa alle Afvigelser og Nuancer i Opfatningen let blive kvalte og bliver ialfald foreløbig ikke repræsenterede. Forholdsvalgmaaden sikrer Mindretallene Repræsentation og derved - siger Reformens Venner - sikrer den netop, at det sande og virkelige Flertal, det, som altid bør have Afgørelsen i et Samfund, kommer til sin Ret, istedet for at - som ved den ældre Methode - et tilfældigt Flertal, som ofte igrunden er en Minoritet, kan blive eneraadende.
I de Kommuner, hvor Systemet blev indført i 1898 og intet nyt Skridt er foretaget i den Anledning, skal det altsaa benyttes ved de forestaaende Valg. Der har ikke været Tid til at faa den indført i andre Kommuner.
I.
Forholdstalsvalgsystemet forudsætter Partier, Grupper og i det hele taget: Organisation. Man kan sige, at saasnart man har sluttet sig sammen til et Parti eller til en Valggruppe (paa ikke under 10 Personer paa Landet, ikke under 20 Personer i Bykommune) kan man, hvor der er Forholdsvalg, faa stillet sin Organisation under Valgbestyrelsens Beskyttelse, naar man følger de Regler, som foreskrives. En saadan Gruppe kan faa en fælles Stemmeseddel istand, som, naar den er i lovgyldig Stand senest 7 Dage før Valgdagen, bliver kundgjort af Valgbestyrelsen som officiel Valgliste.
Nu er Vælgerne selvfølgelig ikke indskrænkede til at bruge nogen af disse officielle Stemmesedler, de kan jo stemme paa hvem de vil af dem, som staar i Mandtallet. Men de fleste vil stemme paa officielle Valglister, thi man bruger sin Stemme mest virkningsfuldt paa denne Maade.
Vi sætter nu, at man vil slutte sig sammen til et nyt Parti om en fælles Liste. Hvorledes bærer man sig saa ad?
Forslag om en saadan Valgliste maa indkomme til Valgbestyrelsen senest inden 15de September paa Lancet og 15de November i Byerne. Det maa have en Overskrift til Betegnelse for hvilket Parti, det udgaar fra, (som N. N. Partiets, N. N. Foreningens Valgliste, Højres Valgliste, Venstres Valgliste o. s. v.) det maa være underskrevet - paa Landet af mindst 10, i Byerne af mindst 20 Vælgere - og disse maa kun underskrive dette ene Forslag til Valgliste, og Listen maa være udfyldt med saamange fortløbende Nummere, som der skal vælges Repræsentanter.
Vi sætter endvidere, at det er i Kristiania et saadant nyt Parti er dannet. Her skal vælges 84 Repræsentanter. Saa sætter man Nr. 1, 2, 3 i Række under hinanden, indtil 84 er naaet. Men derfor behøver ikke Lasten have 84 forskellige Navne. Man kan sætte samme Navn flere Gange, man kan »kumulere« Navnene. Kumulere betyder at samle, samle tilhobe. Til bedre Forstaaelse oversættes det med: gentage.
Ifølge Loven af 27de juli 1896 kunde man kumulere Navnene aldeles uindskrænket, kunde give det ene Navn alle Partiets Stemmer, saa det kunde blive en virkelig Samling, en Ophobning af Navn; men man erfarede snart, hvilke Misbrug dette kunde lede til, og ved den nye Lov af 29de Maj er Retten til Kumulering betydelig indskrænket. Paa en officiel Liste - den oprindelige, som endnu ikke er benyttet af Vælgerne - kan Navnene blot 2 Gange kumuleres (gentages), altsaa kan et Navn blot staa 3 Gange.
Paa en officiel Liste til Kommunevalget i Kristiania maa der saaledes mindst staa 28 Navne, hvert Navn kan kumuleres to Gange, derved fremkommer 84 Nummer.
Se pdf. for skema over systemet.
Eller man kan, hvad der er meget sædvanligt, kumulere enkelte Navne to Gange, andre én
Gang og atter andre ingen Gang; eller man kan lade være at kumulere, saaledes at en officiel Liste til Kristianiavalget kan have fra 28 til 84 Navne, men skal ikke have mindre end 84 Nummere, hvis den skal være korrekt,
Navne paa de Personer (Valgkandidater) som, man opsætter som Forslag til en Valgliste, maa være tydeligt betegnede, saa ingen Forveksling finder Sted. Og en Ting maa erindres: ingen Kandidat maa staa paa mere end én officiel Liste. Hvis man vil danne et nyt Parti, saa maa man da ogsaa som Regel finde nye Personer, d. v. s. Personer, som ikke staar paa de gamle Partiers Lister. Er samme Person sat paa flere officielle Forslagslister, saa sender Valgbestyrelsen en Skrivelse til denne Valgkandidat med Forespørgsel om, paa hvilken af de paagældende Lister han eller hun ønsker at staa, og hvis intet Svar erholdes stryges Vedkommende af alle Lister.
Naar Valglisterne er komne i lovgyldig Stand, og de, som omtalt, kundgøres fra Valgbestyrelsen, bekendtgøres med det samme Valgtid, Valgkreds, Forslagsstillerens Navn og fra hvilken Gruppe hver af dem udgaar.
Loven sætter Straf for at bringe andre trykte Stemmesedler i Omløb end de offentlige baade under Valget og i de sidste 14 Dage før Valget.
Vi har her gjort en Afvigelse for at fortælle lidt om, hvorledes en officiel Stemmeseddel bliver til - ved en senere Lejlighed skal vi se paa de officielle og de andre Valglister fra Vælgernes Synspunkt og forklare lidt nøjere om Forholdstalsvalget.
II.
»Det staar hver Vælger frit« hedder det i Formandsskabsloven »at benytte til Stemmeseddel en officiel Liste eller alene at stemme paa Personer, som ikke er opførte paa nogen officiel Liste (»vild« Stemmeseddel) eller at benytte en Blandingsliste.«
Naar Vælgeren skal benytte en officiel Liste til Stemmeseddel, kan han bruge den uforandret, eller han kan tilføje nye Navne, stryge Navne og kumulere andre af Navnene paa Listen.
Vi hørte, at paa de oprindelige officielle Lister kan Navnene kumuleres indtil to Gange. Og i Loven staar, at Vælgerne kan kumulere Navnene én Gang mere, end der er skeet paa de officielle Lister. En Gang kan ialfald den enkelte Vælger kumulere hvert Navn, og dette gælder i alle Tilfælde, hvad enten han stemmer ved andre Stemmesedler eller ved officielle Lister og enten Navnene her er kumulerede iforvejen eller ikke.
De private Listers Navne beregnes ved Forholdsvalg paa samme Maade som de officielle, og man vil da forstaa, hvilken Fordel de officielle har, saaledes som det nu er ordnet med Kumuleringen. En Kandidats Navn kan jo først kumuleres to Gange af Partiet eller Gruppen og saa én Gang af den enkelte Vælger, derved kan hans Navn komme til at staa fire Gange paa den officielle Stemmeseddel - benyttet af Vælgeren, paa andre Stemmesedler i det højeste 2 Gange. Som det før var ordnet, da ogsaa den enkelte Vælger kunde kumulere ubegrænset, kunde derimod Vælgerne med Lethed i al Stilhed tvinge deres Kandidat igennem. Om det var en Person, som nød saa liden offentlig Tillid, at han ikke kunde blive sat op paa en officiel Liste, saa kunde hans private Venner slaa sig sammen og hver især kumulere hans Navn saa mange Gange, som der var Repræsentantpladser at besætte, og saaledes kunde han trods alt blive valgt til Kommunerepræsentant. Dette vil efter den nye Lov falde meget vanskeligt.
Om Ordningen og Beregningen af Forholdstalsvalget skal vi hermed give nogle Antydninger.
Hvor der er Flertalsvalg, behøver Valgbestyrelsen blot at opsummere Kandidaternes Stemmer, og de, som faar flest Stemmer, bliver da valgt til Repræsentanter, og Posterne besættes i Rækkefølge efter deres Stemmetal.
Ogsaa hvor der er Forholdstalsvalg opsummeres Kandidaternes Stemmer, men dermed er endnu intet afgjort. Det kan f. Eks. hænde, at en Kandidat, som har 50 Stemmer, bliver valgt, medens en, som har 100 ikke bliver valgt.
Det er nemlig først og fremmest Listernes Stemmetal om at gøre - det, man faar ud, naar man opsummerer hvor mange Stemmer hver Liste har faaet - alle dens Kandidaters Stemmer sammenregnede. Af dette »Listernes Stemmetal«, afhænger, hvor mange Repræsentantpladser hvert Parti, hver Liste faar at besætte.
Først, naar dette er afgjort besættes hver Listes Pladser (hver indenfor sin Gruppe) med de, af deres Kandidater, som har de fleste Stemmer - i Rækkefølge efter deres Stemmetal. Listens øvrige Kandidater indtil samme Antal som dens Repræsentanter, udgør i samme Orden dens Suppleanter.
Ved Valget i Kristiania i 1898 blev de 84 Repræsentantpladser fordelt saaledes mellem Listerne: Højre fik 42 Pladser at besætte; Venstre 32; Arbejderpartiet 7; Ædruelighedspartiet 3. Der var saavidt erindres flere officielle Lister, men de naaede ikke at faa nogen Kandidat frem. Heller ikke de »Vilde« fik nogen frem.
Hvormange Pladser der skal tilfalde hver Liste finder man saaledes ud af: Man tager alle de Stemmer, som afgives ved Valget og erkendes gyldige paa alle Stemmesedlerne baade officielle og private - og dividere dette Tal med Repræsentanternes Tal forøget med 1. Den Kvotients af hele Tal, som derved udkommer øget med 1 er Forholdstallet. Med dette divideres saa igen de forskellige Listers Stemmetal.
Sæt at der i Kristiania blev afgivet i det Hele 51,000 Stemmer ved kommende Valg. Her skal vælges 84 Repræsentanter, øget med 1 bliver Tallet 85; med dette Tal skal 51,000 divideres, derved udkommer 600, der øges med 1. 601 bliver da Forholdstallet, som hver Listes Stemmetal skal divideres med. Hvis nogen Listes Stemmetal bliver under 601 faar den altsaa i dette Tilfælde ingen Kandidat frem.
Men det er, naar selve Deling skal foregaa, at der som Regel indtræffer vanskeligere og mere indviklede Tilfælde, som Loven dog ogsaa har Regler for og Anvisninger om.
»Listerne faar sig tildelt de andre Repræsentantpladser, som de hele Tal i de ved disse Divisioner udkomne Kvotienter angiver.« »Viser det sig,» fortsættes der, »at ikke samtlige Repræsentantpladser herved er fordelte mellem Listerne, divideres hver Listes Stemmetal først - med Antallet af de Listen tillagte Repræsentantpladser forøget med 1, derpaa, om det er fornødent med det samme Tal forøget med 2 o. s. v.«
Men vi skal ikke bebyrde Læserne med flere af disse Regler og Bestemmelser. Det er jo heldigvis Valgbestyrelsen og ikke os Vælgere, som skal være Regnemestere.
(Efter Nylænde 1901.)
*) Laant af »Nylænde« fra 1901; thi i nævnte Aar fik Kvinderne i Norge en intensiv Interesse i at lære Forholdstalsvalgmaaden at kende, da kommunal Valgret blev dem tildelt 10. Maj 1901. Da det store og altid tilbagevendende Spørgsmaal i Alliancen er: »Hvorledes kan de medforbundne Lande hjælpe hinanden« tilskynder dette os til at tye til Norges Hjælp, da Kvinderne i Danmark aabent erkender deres store Mangel paa Viden i disse Spørgsmaal. Herhjemme skal baade Mænd og Kvinder begynde den nye Valgmaade paa engang. Kvinderne har ikke som i Norge set Mændene først alene gøre Forsøget.
Saa meget mere trænger vi til at belæres fra vort Naboland til en Begyndelse, før vi selv har samlet Erfaring.
J. M.
