« Tilbage til søgeresultaterne
Mejouffrouw Johanna Naber
Et af de vanskeligste Hverv forud for Kongressen var sikkert at føre Correspondancen med Udlandet, og Secretairen Johanna Nabers Skrivelser er blevne oplæste i mange Lande, som Raad og Hjælp i de mange Spørgsmaal. Hun var i de første Aar Medlem af selve den internationale Alliances Bestyrelse, men trak sig tilbage paa Grund af sin store litterære Virksomhed, hvorpaa Hollands Forbund valgte Mej. Martina Kramers i hendes Sted.
Johanna Naber blev opdraget af sin Fader, der var Professor ved Amsterdams Universitet og en udmærket Filolog af europæisk Berømmelse. Støttet af hans værdifulde Raad helligede hun sig i Særdeleshed til historiske Studier. Hendes først udgivne Bog (i to Bind) var om »Nonnerne i Port Royal«, det berømte Jansenitiske Kloster ved Paris. Herfra gik hun over til Reformationstidernes Historie i Frankrig, særligt de franske Huguenotters, fra hvilke begge hendes Forældre nedstammer. Hun skrev 2 Bøger herom, den første en Biografi af Renata af Frankrig, Datter af Ludvig den 12te, der fører den franske Reformation lige op til Bartholomæusnatten; den anden fortæller om Grundlæggeren af det hollandske Kongehus, Wilhelm af Oranien’s Døtre og Granddøtre, der ægtede franske Adelsmænd. Denne deres Historie - sammenlagt med Renata af Frankrigs - fører Protestantismen i Frankrig lige op til Ophævelsen af det nantiske Edikt. En tredie Bog vil føre Reformationens Historie videre, lige til Religionsfrihedens Indførelse i Frankrig under Revolutionen.
Da den hollandske Dronning i 1898 indtraadte i sin Myndighedsalder, udsendte Johanna Naber en Bog i Pragtudgave om de forskellige Prinsesser af Huset Oranien, af hvilke mange var udmærkede Kvinder. I 1905 skrev hun et stort Værk om Nederlandenes Historie under den Tid, det var indkorporeret i Frankrig af Kejser Napoleon, og hin Bog blev prisbelønnet med den store Guldmedaille af »Teyler’s Historisch Genootschap«, Hollands betydeligste videnskabelige Selskab for historisk Forskning. Denne Hæder var aldrig før overdraget en Kvinde. I dette Efteraar vil udkomme et andet stort historisk Værk fra samme Haand, nemlig: Biographien af Wilhelmina af Preussen, den sidste nederlandske Konges Moder, for hvilket Værk Hds. Majestæt Dronningen har stillet sine Archiver til Johanna Nabers Afbenyttelse.
I 1898 fik Nederlandene en Nationaludstilling af Kvindehaandgerning i Anledning af Højtideligholdelsen af deres Dronnings naaede Myndighedsalder. Johanna Naber blev Medlem af den Kommission, der nedsattes til Bedømmelse af Sektionen: »Litteratur og Videnskab«. Som saadan blev hun tillige Udgiver af et Blad, der udkom under hele Udstillingstiden - tre Maaneder - ialt tre Gange om Ugen. Hensigten med Bladet var at bringe Beskrivelser om de forskellige Dele af Udstillingen og en paalidelig Oversigt over de Møder, som holdtes der, til hele Landets Kundskab. Mange Folk kunde aldeles ikke rejse til Udstillingen, andre kunde kun overvære en ringe Del af de talrige Conferencer, som fandt Sted. Dette Blad gjorde megen Lykke og Dronningen tildelte Johanna Naber den store Guldmedaille som Belønning for hendes Udgiver-Virksomhed derved.
I de 10 Aar, som er forløbne siden den Gang, har Bevægelsen udviklet sig med Kæmpeskridt. I hine Dage blev Johanna Naber vunden for Kvindesagen og er siden bleven den tro. Da den Internationale Kvindestemmerets Alliance ventedes til Holland udgav hun en lille Bog, som et ti Aars
Jubilæums-Skrift for Udstillingen 1898, og heri gav hun et Overblik over alt, hvad der var fuldbragt, siden hin Udstilling gav sin mægtige Impuls til Fremskridtet, hvilket nu skulde kulminere ved Modtagelsen af den internationale Kvindestemmerets-Kongress. Hendes Jubilæumsbog hed: »Efter 10 Aar«. Den gav sit store Bidrag til at gøre Kongressen populær i Holland. Mange af de Personer, der havde arbejdet for National-Udstillingen, kom nu op til Amsterdam for at arbejde for, Kongressen som et Slags gentaget Møde efter den overordentlig dygtige Samvirken, der havde fundet Sted 10 Aar tidligere.
Foruden at have egnet sig til de her omtalte literære og historiske Værker samt til Kvindesagen, har Johanna Naber havt en praktisk Virksomhed ved at sidde i flere Komitéer, næsten alle med opdragende Formaal. I 5 Aar var hun Medlem af Skoleraadet, og i adskillige Aar beklædte hun Stillingen som Undersøger for Staten ved Uddeling af Diplomet for Kunstsyning. Tillige hjalp hun til ved Grundlæggelsen af den første offentlige Skole for Tjenestepiger og sidder nu som eneste kvindelige Medlem i den Kommission paa ni Personer - hvoraf tre er Parlamentsmedlemmer - der forhandler om Forbedring for den offentlige Undervisning.
Det har været os en Glæde at fremstille en saa dygtig og Klarhedssøgende Kvindes Livsarbejde. Det har bragt Lys over Historiens Følgerække paa specielle Omraader; vi ser disse Menneskers Idealer følges gennem Tiderne til Fald eller Oprejsning. Efter 1898 har Johanna Naber delt sin Interesse som Protestant med det nye Kvindeideal som opstod, og vi takker hende for den store Part, dette fik af hendes Hjerte, hvortil hun benyttede sin overordentlige Begavelse og sine usædvanlige Betingelser. Hvem der arbejder for sit eget Land giver Gaven til alle Lande.
(Efter Oplysninger fra Holland til Redactionen.)
