« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Stemmeret i Australien
Vi har længst hørt om det mærkelige Træf, at Staten Victoria, den første af Australiens Stater, der satte et Arbejde i Gang for at opnaa Stemmeret for Kvinder alt i 1869, nu bliver den sidste til at erholde Frigørelsen, ja, at den i dette Øjeblik er den eneste Stat i Australien, som ikke endnu har erholdt fuld Stemmeret.
Ifølge den Indberetning, som efter Amsterdam Mødet er udgivet og sendt os af den Internationale Stemmerets Alliance, efter at være bleven forfattet af Australiens Kvindeforbunds Præsident, Miss Vida Goldstein, ser vi det atter bekræftet, at Syd Australien fik politisk Stemmeret i 1895, at Vest Australien fulgte i 1899, Ny Syd-Wales i 1902, Tasmanien i 1903 og Queensland i 1905.
Victoria er saaledes udelukket fra denne Ret.
Medens hver enkelt Stat for sig har kæmpet for, at dens Kvinder fik fuld Stemmeret, har Fælleds Regeringen - The Australian Commonwealth - siden 1902, givet fuld Stemmeret til Kvinder baade til Valgene i Overhus og Underhus.
(Saaledes kan Victoria’s Kvinder være medbestemmende i hele Australiens Anliggender men ikke i sin deres Stats.)
»Saa underligt det lyder, saa hindrer dette os Kvinder i Victoria i at faa fuld Stemmeret,« siger Miss Goldstein. »I 1894 sagde vore Anti-Kvindestemmerets Lovgivere til os: »Vent blot, saa skal vi se, hvordan Kvindestemmeret virker i Ny-Zeeland!« - I 1896 sagde de: »Vent nu bare lidt endnu, saa skal vi se, hvordan den virker i Syd-Australien!« - I 1900 sagde de: »Vent nu og se, hvad Erfaringer man vil gøre i Vest-Australien!« - »I 1902: »Vent lidt endnu, vi maa dog endelig se, hvad Resultatet bliver af Kvindestemmeretten i Australiens Fælledsregering!«
»Vi ventede og ventede. I Taushed var det just ikke, thi vi protesterede det bedste vi kunde. Vi arbejdede hele Tiden og ved hvert nyt Valg fik vi flere og flere, der støttede os - men med hvilken Virkning? - Med den, at vi nu i 1908 finder os klemte sønder og sammen mellem vore Modstandere og dem, der havde erklæret sig for vore Venner. Det konservative Parti staar paa den ene Side og Arbejdspartiet og de liberale Partier paa den anden. Intet af disse Partier kan fordrage Kvindestemmerettens praktiske Virkning. De Konservative tror, at det giver Stemmer til Arbejdspartiet, og Arbejdspartiet og de Liberale tror det modsatte. Disse sidste erklærer sig ikke saa aabent, vedholdende og frit i Favør af Kvindestemmeret, som de gjorde før de saa den i Virksomhed i Fælledsregeringen. Vel sætter Arbejdspartiet endnu Kvindestemmeret paa sit officielle Program, vel indgiver Partiet en Ansøgning i Victoria’s Statslovgivning for Kvindestemmeret, men det indgyder ingen Harme længer, naar Ansøgningen møder Modstand, og Regeringen ikke vil gøre den til et Regeringslovforslag. Ja, vi ser endog vore Interesser offrede i de Stridigheder, der opstaar mellem Partierne. Vi omtaler disse Kendsgerninger som et Svar paa det almindelige Spørgsmaal der rettes til os overalt i Verden: »Hvorfor er det dog ikke lykkedes Kvinderne i Victoria at skaffe sig den politiske Stemmeret, som de saa højt attraaer, og som Kvinderne i de andre australske Stater med forholdsvis stor Lethed er komne i Besiddelse af?««
»Man maa erindre, at den mandlige Befolkning i Australien er i Overvægt ligesaavel som i andre nybefolkede Lande.
»I Fælledsregeringen mærkes Kvindernes Ret til at stemme tydeligt nok. Principet: »Samme Arbejde, samme Løn!«, er her raadende, og ligeledes er Meddelelse af Indfødsret - som før gjorde Kvinderne afhængige af Mændene - ligesaa opnaaelig for Kvinder som for Mænd. Ogsaa har Fælledsregeringen lovet at forelægge Parlamentet en ny Ægteskabs- og Skilsmisselov, som skal udslette de iøjenfaldende Uretfærdigheder, der har raadet i de enkelte Staters Særlove herfor.
»Det er ejendommeligt nok at se, at de faa Forbedringer i Staten Victoria’s Love, som Kvinderne fik gennemførte tiltrods for, at de ikke fik Stemmeret, nu tjener som Mønster for de andre Stater, efterhaanden som Kvinderne der faar Stemmeret. Blandt de Reformer, som er blevne sikrede i Australiens Stater, findos saaledes følgende:
1) Forøget Beskyttelse for gifte Kvinder, hvis
Mænd gør sig skyldige i Grusomhed mod Hustru og Børn eller forlader dem; som er Hustruen utro og forsømmer at sørge for Familiens Underhold.
2) Forbedring af Love, der angaar Drukkenskab.
3) Skærpning af Love, der angaar Spil; Væddemaal inden 21 Aars Alderen forbydes.
4) Undertrykkelse af usædelige Avertissementer.
5) Børns Legitimation, saasnart Forældre indgaar Ægteskab.
6) Indvilligelses Alderen forhøjes.
7) Beskyttelse for Børn mod usædelig Literatur.
8) Forbedringer i Behandlingsmaaden af forsømte Børn.
9) Regulering af Arbejdstimer for Børn, der arbejder for Løn.
10) Forbud mod Tobaksrøgning inden det 16de Aar.
11) Forbedring i Arbejdsbetingelser ved at etablere »et Raad« for Daglønsarbejdere.
12) Forbedring i Love angaaende Opdragelse.
13) Forbud mod Salg af Opium.
14) Forbedring i gifte Kvinders retslige Stilling.
15) Middel mod al Handel i Prostitution.
16) Kvinders Ansættelse som Inspecteurer ved Regerings-Institutioner.
17) Optagelses-Lov, der tvinger uægte Børns Fædre til at betale 10 Pund Sterling henimod Moderens Forløsningstid.
18) Beskyttelse for unge Piger, der er uden Arbejde eller nylig er komne til Landet.
19) Oprettelse af en Jurisdiction for Børn.
Vidnesbyrd.
Tilskyndet af Alliancen, hvis Troessætning er, at alle Forbund under dens Vinger skal støtte hinanden, sender Kvindernes Politiske Forbund i Australien et Spørgsmaal ud til det Nationale Parlaments og Staternes Parlamenters Medlemmer for at sande deres Vidnesbyrd om de Virkninger, som Kvindernes Stemmeret dér er befundet at afstedkomme. Meningen er, at disse Vidnesbyrd atter skal sendes til Alliancen.
Alliancen udgiver disse Vidnesbyrd i den alt omtalte lille Bog: »Woman Suffrage in Australia.« Der er Premierministerens Vidnesbyrd, Vice-Præsidentens, Senatorers og mange andres. Det almindelige Omkvæd er: Women’s Suffrage has been a proved succcss. »Kvindernes Stemmeret har vist sig at være af udmærket Virkning!
Ogsaa Biskoppen af Tasmanien har givet sit Vidnesbyrd efter at man har sendt ham Opfordringen. Han siger i sine Slutningsord:
»1) Kvindernes Stilling har upaatvivlelig vundet, siden man for Alvor maa regne med denne nye politiske Kraft.
2) Kvinderne har i sig selv vundet ved at skulle tage det fulde Borgerskabs Ansvar paa sig.
3) Der er en voksende Overbevisning om, at Statens moralske Funktioner nu vil faa en mere forholdsmæssig Betydning.
4) Lovgivning angaaende Børn, Piger og Kvinder vil baade faa hurtigere Afgørelser og afvejes nøjere. -
»Saaledes faar Australien sin Løn for at have svaret paa den uomgaaelige Appel til Retfærdigheden.«
J. E. Mercer, Biskop af Tasmanien.
(Efter Vida Goldsteins Brochure: »Woman Suffrage in Australia.«)
