« Tilbage til søgeresultaterne
Et nyt Moment i Arbejdet for Kvindestemmeret
Der er Tusinder af kristne Kvinder rundt om i de forskellige Lande. Ikke alene i Europa, men ogsaa i Amerika, Australien, ja selv i Asien og Afrika kan de tælles i Tusinder. Og de Tusinder af Kvinder, som jeg her tænker paa, er ikke alene kristne af Navn, noget man let kan blive i et kristent Land, men Kristendommen er bleven Virkelighed og Liv for dem, og nu er de iøvrigt beskæftigede med at bringe andre det samme, som har gjort deres eget Liv lykkeligt og fredfyldt. Med stor Varme og Iver har de kastet sig ind i Arbejdet for ydre og indre Mission, og i alle Lande udføres der et stort, selvopofrende og dygtigt Arbejde af dem.
Mange af disse Kvinder, der staar i det direkte, kristelige Arbejde, har paa forskellig Maade høstet Gavn af, hvad Kvindesagen allerede har udrettet, ja, man kan tilføje, at de aldeles ikke kunde udføre det Arbejde, de nu udfører, eller indtage de Stillinger, de nu indtager, om Kvindebevægelsen ikke havde banet Vejen for dem, ofte gennem haard Kamp, gennem Misforstaaelse og Spot.
Men - mærkværdigt nok ser vi den store Masse af disse Kvinder staa enten ganske uforstaaende eller endogsaa som Modstandere af Kvindebevægelsen.
Paa den anden Side vilde deres Tilslutning betyde en meget betydelig Kraft forøgelse. Det er Kvinder med Karakter; Kvinder, der kan lægge hele deres Sjæl i Arbejdet for den Sag, der har vundet deres Sympathi; Kvinder, der kan ofre; Kvinder, der kan taale Modstand; altsammen, naar de har faaet den Overbevisning, at den Sag, de arbejder for, er en god og retfærdig Sag og sidst, men ikke mindst - at Gud selv har ført dem ind i Arbejdet for denne.
Intet Under derfor, at man allerede paa den første internationale Kvindestemmeretskongres i Washington i 1902 som et af Æmnerne valgte dette: »Hvorledes skal vi bedst naa de konservative, troende Kvinder?«
I kristelige Kredse har der overalt til at begynde med hersket megen Uvilje mod Kvindebevægelsen. En ganske naturlig Følge deraf har været dette, at kun ganske enkelte, selvstændigt tænkende og modige Kvinder fra disse Kredse har vovet at slutte sig til den. Den store Masse har hidtil staaet udenfor.
Men nu begynder der at gaa Hul. Og det er ikke alene i Danmark, men overalt. Da jeg selv vaagner op og henvender mig til Kvinder i andre Lande, der staar i det samme kristelige Arbejde, som jeg i Danmark, saa finder jeg Spor af den samme Opvaagnen og en Trang til at vi, der deler Tro med hverandre, skal lære hinanden at kende og veksle Tanker med hverandre om denne overordentlig betydningsfulde Sag.
En Følge af denne begyndende Opvaagnen er atter dette Møde 18. Juni under Kongressen i Amsterdam i Aar, hvor, »Kvinders Stemmeret set fra et kristeligt Standpunkt« belyses af kristne Kvinder fra forskellige Lande. - Det er sandt, ved dette Møde talte ogsaa en Mand, en Frimenighedspræst fra Amsterdam, der dog paa Grund af hans fra alle de andre Talere højst afvigende Mening om, hvad Kristendom er, hellere ikke maatte have været anmodet om at tale.
Dette Møde var arrangeret af den hollandske Stemmeretsforening, og dets Præsident var Enkefru Beelaerts van Blockland, 1ste Sekretær for den hollandske Sædelighedsforening.
Første Taler var Fru Blauenfeldt, Danmark. Hun fortalte, hvorledes hun, da Kongressen for to Aar siden holdtes i København, i den Grad stod udenfor Bevægelsen, at hun end ikke tænkte paa at deltage i Møderne.
Gennem sit Studium af den hedenske og muhamedanske Kvinde, der viste hende Kvinden i sin haardeste Undertrykkelse og dybeste Fornedrelse, var hun kommen til at forstaa, at den evropæiske Kvinde var, som hun var, ikke fordi hun var Kvinde, men paa Grund af, at heller ikke hun fik Lov til at udvikle sig frit. Ved at lære Kvindesagen at kende og derigennem Kvindestemmeretssagen, var hun kommen til at se paa den som en god og retfærdig Sag, som man ikke alene som Kristen meget godt kunde, men som man netop som Kristen burde have med at gøre. De kristne Kvinder var som Regel lykkelige Kvinder; men deres Lykke maatte ikke gøre dem egenkærlige; for deres mindre heldigt stillede Søsters Skyld, ogsaa for deres ulykkelige hedenske Søsters Skyld, burde de være med til at løse de Baand, der bandt Kvinderne, og hertil var Opnaaelsen af Stemmeretten absolut nødvendig.
Derefter talte Comtesse Anna van Hogendorp fra Haag, kendt fra sit mangeaarige Arbejde for Sædelighedssagen. Hun berørte, hvormeget Kvinderne kunde naa i Retning af at stoppe de Kilder, der nu flyder til Ødelæggelse for mange, hvis de blot havde Stemmeretten. Mange syntes, at Kvinderne var for gode og rene til at tage Del i Politikken: men mon ikke noget af det Smuds, der nu klæber ved Politikken, vilde forsvinde, om flere gode, rene Kvinder fik Lov til at tage Del i den?
De to næste Talere, Pastorinde Hoffmann fra Genf og Frk. Maugeret fra Paris var desværre forhindrede i personlig at være tilstede, og deres Foredrag oplæstes derfor.
Fru Hoffmann, der er kendt i Arbejdet for Sædelighedssagen og Afholdssagen, ligesom i det direkte kristelige Arbejde, ikke alene i sit eget Land, men i alle de tilstødende Lande, fremsatte som Grunden til, at hun ønskede Kvinders Stemmeret, denne, at kun paa denne Maade kunde baade det faderlige og det moderlige komme til sin Ret gennem Lovgivningen. Netop gennem sin Virksomhed havde hun bestandig stødt paa Manglerne ved den nuværende ensidige Lovgivning.
Frk. Maugeret er Formand for en meget stor og meget indflydelsesrig fransk Kvindeforening, cercle catholique. Sammen med en Deputation paa 59 Kvinder havde hun i 1905 havt Audiens hos Paven for inspireret af hans Ord: »Det er Kvinderne, der skal redde Frankrig,« at tale med ham om Kvindernes sociale og politiske Pligter. Hun havde bl. a. ved denne Audiens opnaaet at vække den højeste katholske Gejstligheds Opmærksomhed for Sagen.
De følgende Talere Fru Mc Culloch fra Chicago og Lady Balfour fra England *) gentog for en Del de foregaaende Taleres Tanker, hvilket selvfølgelig ogsaa kan have sin Betydning, idet det viser, at det samme Syn paa Sagen kan fremkomme hos Kvinder i de forskelligste Lande, uden at disse i fjærneste Grad har paavirket hverandre.
Pastor Hugenholtz’s Tale kom som allerede berørt for mange af de tilstedeværende som en Mislyd, men med saa meget større Begejstring modtoges Slutningstalen af Frøken Anna Shaw.
Hun begyndte med at sige, at var der nogen Bog, der egnede sig til Propaganda for Kvinders Stemmeret, saa var det Bibelen .... Det var ikke Kristendommen, der var Modstanderen, men det var de forskellige Fortolkere. Netop hun som Theolog kendte disse ud og ind. . . . Kraftigt opfordrede hun de kristne Kvinder til at arbejde for at faa Stemmeretten, for derigennem at kunne arbejde for, at Retfærdighed maatte ske fyldest.
Og om Virkningerne af dette Møde?
Selv den Kendsgerning, at Sagen har været behandlet ved et særligt Møde under Kongressen vil vække Opmærksomhed for denne i kristelige Kredse, og den vil tillige være en Støtte for de faa, der i dette Øjeblik som Regel under store Vanskeligheder søger at vække Forstaaelse af Sagen blandt Medlemmerne af de kristelige Foreninger. Men Mødet har ogsaa allerede baaret synlige Frugter.
K. F. U. K. (Kristelig Forening for unge Kvinder) i Holland har hidtil stillet sig meget afvisende overfor Kvindestemmeretssagen. Før Mødet korresponderede jeg med denne Forenings Formand, Frk. Spiering i Tiel om Sagen. Hun er tillige den mangeaarige Redaktør af Foreningens Organ. I sit Blads Majnummer skrev hun, der hidtil har været en afgjort Modstander, nogle velvillige Ord om det forestaaende Møde og meddelte, at hun selv vilde tage til Amsterdam for at overvære det.
I Bladets Juninummer skriver hun nu et udførligt Referat og erklærer sig deri klart og afgjort for at være en Ven af Kvindestemmeretssagen.
Mødet 18. Juni og senere Samtaler har overbevist hende. Hun forstaar godt, at Lederne og ikke mindre Medlemmerne af Foreningerne vil undres over dette Omslag; men hun er villig til at besvare Breve og Forespørgsler og til at bringe Sagen frem til Forhandling ved større Møder, saa de i Fællesskab kan søge at klare deres Tanker om denne store og betydningsfulde Sag.
Naar vi nu tænker paa, at disse kristelige Foreninger for unge Kvinder er en international Sammenslutning med Forgreninger over hele Verden selv midt inde i Hjærtet af Afrika, saa begynder vi at ane Betydningen af, at en Landsformand snart hist, snart her bliver en afgjort Ven af Kvinders Stemmeret.
*) Ogsaa Lady Balfour var fraværende. Hendes Tale oplæstes. (Red. Anm.)
