« Tilbage til søgeresultaterne
Folkeundervisning i Rusland
Det er netop nu 4 Aar siden, at to Møder for teknisk Oplysning samt for Doktorer fra »Pirogof« begge forløb ret larmende, thi baade Medlemmerne og Publikum erklærede højlydt, at hele den russiske Befolkning kvaltes under Aaget af andres Uretfærdighed og egen Uvidenhed. Man fordrede nu mod høje Raab en national Repræsentation. En Hvirvelstorm af blodige Handlinger foer over Landet - derpaa fulgte en dæmpet og farebebudende Stilhed. Den mest fremtrædende Begivenhed efter denne var Mødet af de civilisatoriske Foreninger, der allerede arbejdede under en konstitutionel Bestyrelse. Lad os høre hvad Nyt dette Møde bragte! - Nyt var Navnet: »National Universitet«; nyt var de faglige Forbund; nyt var Tilsynekomsten af Delegerede for Arbejdsklassen, som har fælleds Arbejde med de studerende Klasser, og nyt var Forskelligheden af
Undervisnings-Arten, der blev bragt i Anvendelse i Forberedelsesskolerne, Mellemskolerne og Højskolerne. Men som tidligere er altid de Rapporter, vi har faaet derfra, fulde af Klager over de Forbud og Begrændsninger, der udgik fra oven; som tidligere er Listen paa Baandlæggelserne over alle Bredder stor. Og det er dette, som gav Anledningen til uhørte Prøvelser, thi Militæret maatte møde, og det kom til blodige Sammenstød, om hvilke Mindet har boret sig ind i Befolkningens Hjerte. Dette var store Ulykker, og en stor Skuffelse var det tillige, at Lykken ikke laa saa nær, som man havde drømt om. Uagtet dette gav vore Landsmænd sig med Iver atter i Lag med Kulturarbejdet, men denne Gang i en større Skala; thi Massernes kulturelle Behov var hurtigt vokset. De foreløbige Reglementer fra 4de Marts Mødet 1906 havde hjulpet til Dannelsen af en Del Kursus. Disse var næppe sat i Værk, for alle Slags Folk styrtede ind i Høresalene, og den intellektuelt udviklede Klasse saae nu foran sig en højst ansvarsfuld Opgave, thi hvorledes skulde man dog kunne tilfredsstille de store Massers Trang til Viden?
Man viste nu en stor Mistillid til de oprindelige Organisatorers Evne til Initiativ saa vel som til deres Sagkundskab. Paa den anden Side frygtede man Regeringens undertrykkende Tendents og ligeledes den store Forsagthed og Haabløshed, der vilde gribe Befolkningen, om man var nødt til at udsætte Arbejdet. Det syntes virkelig nu, som om ens Ængstelse havde været berettiget, thi Bestyrelsen henfaldt til en utrolig Ligegyldighed og Forsømmelse af alt. I Kontorerne fandtes hverken Overslag eller Regnskaber tilrettelagt, alt laa hulter til bulter. De, der arbejdede for det kulturelle Fremskridt, vidste, at Opgaven var kæmpestor, men deres Kærlighed til Sagen og Offervillighed kendte ingen Grænser. De overvandt dette Kaos og frelste Forbundet.
Den store kulturelle Virksomhed interesserede bestandigt den akademisk videnskabelige Klasse, samt de Kvinder, som hørte ind under den. Alt i Tredverne var jo vore bedste intellektuelle Kræfter komne til Hjælp for at støtte Arbejdernes aandelige Trang. Men Reaktionen skød denne første Bevægelse tilbage igen. Søndagsskolerne forsvandt, kun nogle Kvinder vedblev at undervise enkelte Hold Skoledrenge. I Charhoff hjalp Mme Altchevsky’s Forbund hertil. I Firserne, i den Periode, da Reaktionen var størst, organiserede hendes Forbund en Mønster-Skole for Kvinder og Børn. Lærerinderne havde udfundet en ny Undervisningsmethode, der især gav sig af med national Litteratur, og de udgav en mærkelig Bogsamling ved Navn: »Hvad bør Folket læse?« Den Virksomhed, som det Charhoffske Selskab udfoldede, gav Initiativet til, at flere Søndagsskoler aabnedes ude i Provindserne, og den foraarsagede en Genopvaagnen af Propaganda-Komitéen for Folkelæsning i St. Petersborg. I Forstæderne aabnedes Undervisningskursus for begge Køn.
Men overalt var det Kvinderne, der blev Sjælen i Søndagsskolerne. De Uøvedes vanskelige og ofte - især i Begyndelsen - lidt kedsommelige Hjemme-Forberedelse vaagede Kvinderne over. Naar Eleverne ved disse Kursus ønskede at høre populære Foredrag, var de i Højskolerne studerende Kvinder altid parate til at lette dem Adgangen hertil, hvad der efterhaanden ogsaa paavirkede Mændene, saa at ogsaa de kom til Forelæsningerne. Kvinderne forberedte saaledes Jordbunden for »Folke-Universiteterne«.
Nu er selve Universiteterne traadt til, og Situationen er forandret. Arbejdet er faldet i Hænderne paa faglige Specialister. Professorer fremsætter de videnskabelige Problemers Grund-Theser for deres Auditorium; og Kvinderne underviser hovedsageligt i de lavere Klasser.
Bestyrelsen for denne Union, for Folke-Undervisning talte 400 Medlemmer ved sin Generalforsamling, og der var over tusinde Personer tilstede. Af de 160 Beretninger som indbragtes, kunde kun de 60 blive oplæste. Medlemmernes Opmærksomhed rettede sig især mod første Sektion, hvor en Oversigt over Folke-Universiteternes Virksomhed blev fremlagt. Man kunde her ikke undgaa at lægge Mærke til den stærke Tendents til at indrette Undervisningen netop efter den arbejdende Klasses Behov. Man indsaa, at man kunde dække Bekostningen, selv om man blot satte Adgangsprisen til 10 á 20 Øre. De faglige Unioner bidrog meget til at højne hele Arbejderklassens Interesse.
Men det er jo særlig Kvindernes Deltagelse i disse Kursus, som det er os magtpaaliggende at komme til Kundskab om. Det er os imidlertid yderlig vanskeligt at faa Tallet af de kvindelige Deltagere at vide. Kun i den udmærkede Rapport fra Nishni Nowgorod faar vi en nøjagtig Opgivelse. Deres Tal er nemlig en 27 á 28 pro Cent af Total besøget.
I det officielle Organ i Kiew for »Selskabet for Folke-Universiteter« nævnes ikke en eneste Kvinde; men i de Sektioner, hvor Arbejdet er delt, er alt, hvad der er grundlæggende, udført af Kvinder. De tager ogsaa Del i Bestyrelsen om end ikke officielt. Man antager, at der er henved 30 á 40 pro Cent Kvinder, der assisterer ved Undervisningen. En Delegeret fra Voronosh indberetter samme Forhold derfra. Rapporten fra Tiflis vækker stor Interesse, thi der holdes Kursus i 6 forskellige Sprog (Russisk, Georgisk, Armenisk. Tartarisk, Oscithisk og Hebræisk), men herfra hører man intet om, hvorvidt Kvinder assisterer i Undervisningen eller ikke. I Simperofol paastaar man, at Halvdelen af Auditoriet bestaar af Kvinder. Den største Del er Lærerinder, men man ser der er tillige baade Arbejdersker og Skrædderinder.
Den bedste Redegørelse faar vi dog fra: »Universitetet for Alle« i Polen, som til Valgsprog har: »Universitetet for Alle søger sin Støtte i Tilhørerne.« Under de 8 første Maaneder i 1907 var Tilhørernes Tal efter Opgivelsen 88,000. I Varsovies Tilhørersal har der saaledes været 21,243 Personer, af hvilke de 8007 var Kvinder. Af Mænd var der dobbelt saa mange Medlemmer som Ikke-Medlemmer; af Kvinder omvendt. Dette viser let Kvindernes prekære og usikre Stilling. Det er ogsaa interessant at sammenligne Tallet af Mænd og Kvinder, som søger de forskellige Fagstudier. Kursus i Astronomi og Fysiologi søges saaledes af 494 Mænd og 942 Kvinder; Geometri af 160 Mænd og 32 Kvinder; Kemi af 177 Mænd og 12 Kvinder; Litteratur af 747 Mænd og 1697 Kvinder.
I de sekundære Skoler i Polen er Kvinderne prædominerende, men hos os i Moscou er ifølge Mme Astahoffs Redegørelse kun de 30 pro Cent Kvinder.
I St. Petersborg giver de Kursus, der afholdes i Smolensk for Arbejderne i Bydistrikterne, kun sørgelige Resultater. For 2 Aar siden blev nemlig de to Skoler for Mænd og Kvinder slaaede sammen til én, hvorpaa mange Kvinder forlod Skolen.
Nu har Tallet atter rejst sig til 16 pro Cent. Til de Grupper af Elever, der hverken kan læse eller skrive, henhører 50 pro Cent af de Kursussøgende. I de sekundære Klasser er der slet ingen Kvinder. Af de øvre Klassers ca. 60 Elever er højst 7 á 8 Kvinder. Det vil koste et stort Arbejde at kunne paavirke de kvindelige Arbejdere her. Man maa dog ikke tvivle paa, at Lærelysten jo nok er tilstede, men de Vilkaar, som Fabrikarbejderskerne er underkastede - og da især de gifte - maa berøve dem al Energi.
De Kvinder, der er virksomme i de civilisatoriske Selskaber, sendte mere end 20 Indberetninger til Bestyrelsen. Det var dog især den, som Mme Linev indgav, der interesserede. Den fortalte om en ny og original Læreanstalt: et Musik-Konservatorium for Folket. Man underviser i Chorsang i 7 Bydistrikter. Desuden studerer man under det andet Aar baade Musikhistorie og Musiktheorie. Man arrangerer Concerter. Disse Kursus besøges af 670 Elever. Der er 50 Solister, hvoraf 13 Kvinder, som bliver underviste af 21 Lærere med fast Bopæl paa Konservatoriet. Undervisningen gælder baade Klaverspil, Sang, Violin og Violoncel m. m.
Ved de store Fælledsmøder læser Arbejderne de indgivne store Rapporter. Her vedtages en hel Rækkefølge af Resolutioner.
Januar 1908.
(Efter det russiske Kvindeblad: »L’Union des Femmes.«)
