« Tilbage til søgeresultaterne
Fra alle Lande
Reverend Dr. Anna Shaws Brev i »Progress«.
Dr. Anna Shaw er Præsident for det Nationale Kvindestemmeretsforbund i Amerika. Paa samme Tid er hun Komitéformand for Stemmeretsafdelingen i det Internationale Kvinderaad. Dette holdt Møde fra 31. August i Genf. Miss Shaw fortæller om, at samme Eftermiddag holdt de forskellige Afdelinger Møder, og at hun var glad ved at træffe Medlemmer fra 13 forskellige Lande i sin Afdeling af Kvinderaadet, der alle var entusiastiske for Kvindestemmeret.
Delegerede fra Tasmanien, Ny Syd Wales og Queensland talte i de højeste Toner om de australske Kvinders voksende Virksomhed for alle statsborgerlige Sager, siden de har faaet Stemmeret.
De 20 Landes Formænd indgav en Petition til den internationale Bestyrelse om, at et af Møderne i Toronto 1909 maatte helliges Stemmeretsdiskussionen, men dette viste sig overflødigt, da Bestyrelsen alt havde vedtaget dette.
Det særlige Formaal for Mødet i Genf var at revidere Lovene i det Internationale Kvinderaad inden Bestemmelser om eventuelle Ændringer tages ved det femaarige Møde i Toronto Juni 1909.
Miss Shaw udtaler sig om, hvor vanskeligt dette maa være mellem saa mange Nationer, der hver har sin ejendommelige Fremgangamaade i de parlamentariske Forhandlinger samt næsten hver sit Sprog. Lady Aberdeen præsiderede med uendelig Taalmodighed og Takt samt med yderste Upartiskhed.