« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Sverrig
Det var i den anden Uge af Januar at »Landsföreningen for Kvinnans politiska rösträtt« sendte en Deputation paa 30 Medlemmer af dens hele Bestyrelse til Kongen, og dens Fører, Dr. Lydia Wahlstrøm, rettede en Tale til Hs. Majestæt, i hvilken hun nævnede alle de forhaandenværende Aarsager, i følge hvilke den svenske Kvinde burde have politisk Valgret. Hun endte saaledes: »Vi henvender os til Deres Majestæt med underdanig Ansøgning om, at da det nu indgivne Lovforslag om almindelig Stemmeret for Mænd efter al Sandsynlighed vil blive gennemført i nærværende Aars Rigsdagssamling, at det saa maatte behage Eders Majestæt at lade optage Kravet paa almindelig Stemmeret for Kvinder til umiddelbar Behandling.
Hans Majestæt sagde mange venlige Ord om sin Sympathi for Kvindernes Stræben efter Stemmeret men mente, at Forslaget om Mandens almindelige Stemmeret først maatte være helt afsluttet, og at man burde nndgaa at forsinke den ved nu at blande Spørgsmaalet om Kvindernes Stemmeret ind deri. Hs. Majestæt lod sig forestille flere af Damerne, og det viste sig, at han var godt inde i Stemmeretsbevægelsen i Landet, og at han kendte Navnene paa de mest fremragende Ledere.
Anna Whitlock.
Det har været os en Sorg at høre, at vor udmærkede Nabo - (Grundlæggeren af »Landsforeningen for Kvinnans politiska rösträtt«, der dannedes.i 1902 og med god Grund anses som et Mønster til Efterligning for andre Lande) - Frk. Anna Whitlock, nedlægger sit Førerskab derfor. Vi gjorde hendes Bekendtskab, da hun med sin Adoptivdatter i Sommeren 1905 laa paa Landet i Hornbæk. Senere i 1906 under Kongressen, lærte vi at vurdere hendes store Finhed og Takt. Thi alle tre skandinaviske Nationer kunde dengang undertiden faa stærke Paamindelser om det Brud, der skete i 1905, og vi maa prise de dygtige Førere, der krydsede udenom alle Skær - ikke mindst Frk. Whitlock.
Men Frøken Anna Whitlocks Hovedinteresse synes - tiltrods for det intensive Arbejde hun har egnet Landsforeningens Organisation og storartede Udvikling - at have været hendes Lærervirksomhed. Efter en Udenlandsrejse som Rekreation, da hendes Examen i Lærerindeseminariet havde indbragt hende en smuk Krands af Laud’er, oprettede hun et lille privat Læsekursus for Børn, der siden voksede til »Whitlockska Samskolen« i hvilken hun - ifølge den Anskuelse, der var hendes Grundsyn: at Drenge og Piger skulde have samme Udviklingsmuligheder - ret kunde indføre de Reformer i Skoleundervisningen, der med hendes vide Syn forekom hende nødvendige.
Vi kender endog hos os, hvor meget Arbejdet i Kvindestemmerettens Tjeneste kan vokse, og vi forstaar, at Anna Whitlock, hvis Landsorganisation maatte kræve et saa meget større personligt Arbejde, kan komme til det Punkt, at den ene af hendes Livsopgaver maa opgives, da et Menneske umuligt kan række til begge. Vi glæder os over, at Anna Whitlock gav 6 Aar af sit Liv til den store Landsförening, (nu har den 135 Lokalforeninger med 12,000 Medlemmer) hvor hendes Efterfølgere kun behøver at bygge videre, thi Grunden ligger fast. Vi har selv haft en stor Korrespondance med Frøken Anna Whitlock og har haft Lejlighed til at vurdere de lige Linier hvoraf hendes Karakter bestaar. Med Sorg ser vi hende trække sig tilbage fra det store fælles Arbejde, hvor hun fremfor nogen gjorde Gavn. Vi vil benytte denne Lejlighed til at sende hende vor Tak for de gode Raad og de venlige Ord hun tit og mango Gange har sendt ialtfald én af os og ønsker hendes Skole, at den i mange Aar maa beholde hendes uerstattelige Arbejde.
Den 12te Januar 1909 holdt Stockholms Forening en Fest for Anna Whitlock, i hvilken alle Fortidens store Kvinder ligefra Sigrid Storraade, Dronningerne Margrete og Kristina traadte frem og talte for hende. Sidst Frederika Bremer, der bragte sin Tak til dem, der fuldførte, hvad hun havde begyndt.
Og Frøken Anna Whitlock har bagefter sendt sin Tak for den Godhed, der mødte hende: »som är för mig ett lysande och värmande minne for Lifvet«.
