« Tilbage til søgeresultaterne

Om Sygeplejen

Af: Henny Tscherning

« Se emneord

Professorinde Tscherning gav d. 18. Jan. i korte Træk et Billede af Fortidens Hospitalspleje, hvorledes denne ofte rettede sig efter Drikkepengenes Størrelse, hvad hverken Patienterne eller Lægerne kunde staa sig ved. Den enstemmige Tilfredshed som der var med Sygeplejens Fremskridt i England, hvor Miss Florence Nighthingale havde indført den humane Sygepleje paa Hospitalerne, rekruteret af unge Piger fra dannede Hjem gjorde, at Borgmester Fenger Aar 1876 indførte den som Prøve paa Kommunehospitalet. Der blev dog foretaget nogle Ændringer efter danske Forhold, som man i Øjeblikket ikke tænkte vilde have nogle videre Følger, men som dog i Aarenes Løb har vist sig at have været til Skade for Sagens gode Udvikling. I England stod der paa hvert Hospital en Kvinde (Matron) i Spidsen for hele det kvindelige Sygeplejepersonale, som havde An­svaret for Elevernes systematiske alsidige Uddannelse, og om de vare skikkede til Gerningen.

Herhjemme mente man at Sygeplejerskerne burde staa direkte under Lægerne og Hospitalsinspekteuren, men Ingen burde være Sideordnet. Overlægen i hver Af­deling arbejdede som i et lille Kongerige for sig, og det gjaldt om at lære hver Afdelings Skikke. Saaledes kunde man indtil for faa Aar siden høre den Udta­lelse paa det Kgl. Frederiks Hospital, at Sygeplejer­skerne vare komne ind paa Hospitalet for at gøre Nytte ikke for at lære Sygepleje. Dette kunde Syge­plejersken i Længden ikke være tjent med; thi skal hun gøre Sygeplejen til sit Livserhverv, maa hun, hvis der ikke er Avancement paa Hospitalet, kunne søge sig en Plads udenfor; og har hun i mange Aar kun gjort Tjeneste til Exempel paa en medicinsk Mandsside, er hun ikke kvalificeret til at tage en selvstændig Plads paa et Sygehus eller gaa i Privatpleje. En anden alvorlig Ulempe, som Manglen af den kvindelige Overledelse har haft, var den, at de Syge­plejersker som efter kortere Tids Forløb blev kasseret fra Hospitalerne, nedsatte sig som Privatplejersker, hvad der selvfølgelig skadede Sygeplejestanden i høj Grad. Trangen til Sygehjælp i Hjemmene voxede. Lægerne som vare vante til dygtige Sygeplejersker paa Hospitalerne ønskede samme Assistance i Hjemmene, og den eneste organiserede Institution som fandtes, nemlig det røde Kors, havde ikke et tilstrækkeligt Antal Plejersker.

Da Foreningen Dansk Sygeplejeraad blev stiftet var en af dens første Opgaver at hjælpe de Sygeplejer­sker, som havde en ensidig Uddannelse, til at supplere denne. Hertil var vi saa heldige at faa Statsunderstøttelse. Vi fordrer 3 Aars Uddannelse paa Hospitaler, Sygehuse og Klinikker, for at kunne blive Medlem af Foreningen.

Men skal en Sygeplejerske kunne føle sig tilfreds i den ansvarsfulde Stilling hun har, og kunne tilfredsstille de Fordringer som baade Patienten og Lægen med Rette kan fordre, da maa vi ligesom i Udlandet have Sygeplejeskoler, som tage Sigte paa en plan­mæssig, alsidig Uddannelse med en afsluttende Examen. Dansk Sygeplejeraad har indgivet Ansøgning om Statsautorisation, og vi haabe, at Medicinalkommissionen vil arbejde for dette vort Ønskes Opfyldelse.

Med Hensyn til Hospitalssygeplejerskernes Lønnings- og Pensionsforhold, haabe vi, at disse i en ikke al for fjærn Fremtid maa blive tilfredsstillende.

Hvad de private Sygeplejersker angaar, har disse hidtil maattet betale fra 10 til 15 pCt. til de Bureauer, hvori de arbejdede. Dansk Sygeplejeraad har nu oprettet to Bureauer for private Sygeplejersker, hvor de kun give 5 pCt. til Administrationsudgifter, saaledes at de kunne blive i Stand til at lægge noget hen til deres Alderdom; vi arbejde ogsaa paa at faa oprettet en opsparende Sparekasse til Alderdomshjælp.

Sygeplejersker paa Provinssygehusene og Land­sygeplejerskerne ere gennemgaaende daarligt stillede, navnlig hvad Pensionsforholdene angaar; dog haabe vi for disses Vedkommende, at Authoriteterne maa indse, hvor vigtigt det er at have samvittighedsfulde og dyg­tige Plejersker, og at de vil være villige til at for­bedre deres Kaar og navnlig hjælpe dem til at sikre deres Alderdom.

En god Sygepleje er et vigtigt Samfundsspørgsmaal, men vi har ofte savnet det kvindelige Syn og den kvindelige Indflydelse paa mange Forhold. - Jeg er bleven opfordret til at holde et Foredrag med Henblik paa de kommende Borgerrepræsentantvalg; jeg vil derfor sige, at det er min Overbevisning, at Kvinden vil kunne gøre stor Nytte i Borgerrepræsentationen.

Der trænges til mange Reformer, som vil blive til større Gavn for Samfundet, naar de ogsaa bedømmes fra det kvindelige Synspunkt. Igennem Valgretsforbundet er Dansk Sygeplejeraad blevet opfordret til at stille en Kandidat til Listerne til Borgerrepræsentationsvalgene, og vi har haft den Glæde at Fru Doktor Knudsen født Fiedler har været villig til at efter­komme vort Ønske. Fru Knudsen, som tidligere har været Sygeplejerske, er i Besiddelse af stor Energi, Arbejdsdygtighed og Interesse for Samfundsspørgsmaal, og jeg tør trygt anbefale Foreningen her at samle sig om hendes Valg.

« til toppen

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder