« Tilbage til søgeresultaterne
Dødsfald
Cand. theol. Andreas Mollerup er pludselig og uforudset afgaaet ved Døden. Alle Medlemmerne som den 20. April 1907 saa den livsglade unge Mand i den af Klubben opførte Stemmeretskomedie: »Sat paa Prøve« anede mindst, at hans Livstraad saa brat skulde brydes.
Han omfattede Kvindestemmeretten med livlig Interesse, og vi blev opmærksomme paa ham fra Kvindekongressens Møde i Kjøbenhavn August 1906. Det er med dyb Sorg vi har erfaret dette Dødsfald.
- Malerinden Frk. Louise Ravn Hansen. Frk. Louise Ravn Hansen var ligeledes Medlem af Kvindevalgretsklubben og vi beklager af Hjertet hendes pludselige Død.