« Tilbage til søgeresultaterne
Landsforbundet for Kvinders Valgret
har afholdt sit Aarsmøde i Vejle. Forbundet omfatter nu 122 Foreninger i hele Landet og har 10,000 Medlemmer. Der var mødt 200 Delegerede. Fru Johanne Rambusch er Formand. Det vedtoges at indmelde Landsforbundet i Den Internationale Alliance for Kvinders Stemmeret.
Vi har nylig i Bladet meddelt, hvorledes efter den nye Konstitution af 1909 nye Forbund i hvert Land kan ansøge den nedsatte Optagelses Komité om at optages. Denne prøver Ansøgningerne og bestemmer Svaret: »I Tilfælde af Optagelse skal Optagelses-Komitéen underrette det gamle Forbund herom. Dersom det gamle Forbund ikke danner en Føderation med det nye, skal det Internationale Forretningsudvalg veje Grundene til dels Uvillie hertil og sammenkalde et Møde mellem Forbundene. Hvilket af disse, der ikke efterkommer Opfordringen til Mødet skal herefter udelukkes af Alliancen.«
Saaledes lyder Lovene, der gælder for det nye Firaar. Det glæder os, at Landsforbundet saa hurtig er gaaet ind ad den Dør, som Londonkongressen aabnede for det. Vi haaber, at den Føderation, der forlanges mellem gamle og nye Forbund ikke vil give Anledning til Rivninger, men at Mrs. Chapman Catt vil give hvert af Forbundene den størst mulige Uafhængighed af hinanden, saavidt dette kan ske!