« Tilbage til søgeresultaterne
Konstitution
Vedtaget ved London-Kongressen fra 26. April til 1. Maj 1909.
Artikel I. Navn.
Navnet for denne Sammenslutning skal være: »Den Internationale Kvindestemmerets Alliance.«
Artikel II. Formaal.
Denne Alliances Formaal skal være at sikre Frigørelsen af alle Nationers Kvinder,
og at forene Vennerne af Kvindestemmeretten i hele Verden til en organiseret Samvirken og broderlig Hjælpsomhed.
Artikel III. Medlemmer.
Sek. 1. Et Nationalt Kvindestemmerets Forbund eller en Føderation af Nationale Kvindestemmerets Forbund i et Land, som har Magten til at frigøre dets egne Kvinder, kan blive en Medforbunden af Alliancen og kan saaledes sikre sig en Repræsentation af 12 Delegerede ved alle Internationale Møder. Hvert optaget Nationalt Forbund, der har 2,500 Medlemmer eller mindre, skal betale 1 Pund Sterling aarligt til Alliancen og hvert Forbund indenfor en National Føderation skal betale samme Indskud som en National Medforbunden.
Nationale Medforbundne, som har mere end 2,500 Medlemmer, skal betale 2 Pund Sterling aarlig for at sikre sig samme Repræsentation.
Sek. 2. For at opnaa Optagelse i Alliancen maa Ansøgere fra Lande, der allerede er optagne, være Nationale Forbund, som besidder følgende Kvalifikationer:
a) De maa sætte Forlangendet om Kvindernes Stemmeret som deres eneste Formaal, undtagen hvor lokale Omstændigheder forhindrer en saadan Organisation, eller hvor Kvindestemmeret alt er sikret.
b) De maa enten have lokale Forgreninger eller optage Enkeltmedlemmer over hele Landet.
c) De maa have et. Medlemsantal af mindst to Trediedele af det oprindeligt optagne Forbund ved den Tid, da Ansøgningen gøres.
d) De maa skille sig ud fra det oprindeligt optagne Forbund enten i Politik, Religion, eller i deres Medlemmers Køn eller i vigtige Forskelligheder ved deres Konstitution eller Taktik.
Sek. 3. Hvis to eller flere Nationale Kvindestemmerets Forbund i samme Land ønsker at blive optagne i Alliancen, skal de indgive Ansøgningen om Optagelse til Optagelses-Komitéen, som skal prøve Ansøgningerne og bestemme over den. Hvis de svarer til Reglerne for at blive »Medforbunden«, skal denne Komité underrette det eksisterende Nationale Forbund om Ansøgningen i den Hensigt at muliggøre en forenet Repræsentation i Alliancen ved Hjælp af en National Føderation mod Hensyn til Internationale Sager. Hvis det (eller de) oprindelige Forbund efter Tilsigelsen fra Optagelseskomitéen undlader at danne en National Føderation, skal Alliancens Bestyrelse efter at have prøvet deres Grunde om nødvendigt indkalde de omnævnte Forbund til et Møde, og det Forbund, der ikke følger Kaldet, skal ikke være Medforbunden (længer) i Alliancen. Antallet af Delegerede i Alliancen skal deles mellem de Forbund, der danner den Nationale Føderation, ifølge deres Medlemsantal. Et saadant Medlemstal skal udregnes paa Basis af det individuelle aarlige Bidrag, der direkte eller indirekte betales i den centrale Kasse af dets Nationale Forbund eller Føderation.
Sek. 4. I et Land, hvor intet Nationalt Kvindestemmerets Forbund endnu er blevet dannet, men hvor lokale Kvindestemmerets Forbund eksisterer, som bærer Vidne om Hensigten at danne et Nationalt Kvindestemmerets Forbund, kan saadanne Forbund vælge en midlertidig National-Komité, som kan blive Medforbunden af Alliancen ved at betale 12 Shillings og 6 Pence aarlig og skal have Retten til to stemmeberettigede Delegerede ved alle Internationale Møder.
Sek. 5. I et Land, hvor ingen Kvindestemmerets Organisation eksisterer, kan en Komité paa ti Personer - som er dannet for at fremme Kvindestemmeretten i dette Land og som bærer Vidne om Hensigten at danne et Nationalt Kvindestemmeretsforbund - blive Medforbunden af Alliancen ved at betale 10 Shillings aarlig og skal faa Ret til én stemmeberettiget Delegeret ved alle Internationale Møder.
Sek. 6. I Lande, hvor Kvinderne besidder lige Stemmeret med Mænd, og hvor ingen Kvindestemmerets Selskaber eksisterer, kan en upolitisk Komite dannes, bestaaende af Delegerede fra Organisationer for Fremgangen og Beskyttelsen af Kvindernes politiske og borgerlige Rettigheder, og en saadan Komité kan blive Medforbunden af Alliancen ved at betale en aarlig Afgift ifølge Reglerne for de regulære Medforbundne og skal have Retten til samme Antal af stemmeberettigede Delegerede som disse.
Sek. 7. Internationale Præsidenter, som har siddet i Embedet en hel Termin (5 Aar - herefter 4 Aar) skal blive Æresmedlemmer af Alliancen og skal nyde alle de regulære Delegeredes Rettigheder.
Sek. 8. Enhver kan blive Enkeltmedlem af Alliancen ved at betale 1 Pund Sterling aarlig i den Internationale Kasse og skal nyde alle de regulære Delegeredes Rettigheder i alle Internationale Møder med Undtagelse af at indgive Lovforslag eller at have Stemmeret. Enkeltmedlemmer maa være indgaaede i denne Stilling mindst 3 Maaneder før et Internationalt Møde for at kunne nyde sin Stillings Privilegier ved dette Møde.
Artikel IV. Møder.
Sek. 1. Alliancen skal holde et Firaars Møde for at vælge Bestyrelsesraadet og for at forhandle Forretninger, som skal forbindes med offentlige Møder for at gøre Propaganda. Om ønskes kan Programmet for disse ordnes af det Land, i hvilket Mødet skal holdes.
Sek. 2. Bestyrelsesmøder kan holdes i Mellemtiden mellem Firaars-Møderne.
Artikel V. Bestyrelsesmedlemmer.
Sek. 1. Alliancens Bestyrelse skal bestaa af en Præsident, to Vice-Præsidenter, tre Sekretærer og en Kasserer.
Sek. 2. Præsidenterne for de Nationale Medforbundne skal være ex-officio Vice-Præsidenter.
Artikel VI. Alliancens Bestyrelse.
Sek. 1. De syv valgte Bestyrelsesmedlemmer skal udgøre et Bestyrelsesraad, der har Myndighed til at lede Forretningerne i Alliancen i Mellemtiden mellem Firaarsmøderne.
Sek. 2. Bestyrelsesraadet skal vælge en Optagelseskomité for Firaars-Perioden, som skal bestaa af Alliancens Præsident og to Medlemmer.
Artikel VII. Finantserne.
Sek. 1. Alliancens Regnskabsaar udløber den 31te December.
Sek. 2. Foruden de regulære Rapporter skal Kassereren ved hvert Internationalt Møde give en Oversigt over Finantsernes Status i Alliancen fra 1. Januar til Udgangen af den Maaned, der gaar forud for et saadant Møde.
Artikel VIII. Valg af Bestyrelsesmedlemmer.
Sek. 1. Bestyrelsesmedlemmerne af denne Alliance skal vælges ved de regulære Firaars-Møder. De skal vælges ved en almindelig Afstemning. De tre Personer, som faar det højeste Stemmetal for hvert Embede, skal betragtes som Kandidater, hvorpaa Valget skriftlig afgøres.
Sek. 2. Bestyrelsesmedlemmernes Embedstid udløber ved sidste Sammenkomst at Firaars-Mødet og de nyvalgte Bestyrelsesmedlemmer indtræder i deres Embede umiddelbart efter Firaars-Mødets Ophør.
Sek. 3. Hvis Død eller Udtrædelse danner en Vakance i Bestyrelsesraadet skal den nye Udnævnelse gøres af det Nationale Forbund, af hvilket den tidligere Embeds-Indehaver var et Medlem. Om dette ikke sker i Løbet af seks Maaneder, skal Bestyrelsesraadet fylde Vakancen.
Sek. 4. De Personer, der skal være berettigede til at stemme ved Alliancens Firaars-Møde skal være de syv valgte Bestyrelsesmedlemmer, de Internationale Ex-Præsidenter og de regulære Delegerede fra de optagne Nationale Forbund (eller Føderationer) samt Nationale Komitéer. Ved Valget af Bestyrelsesmedlemmerne skal de Delegerede, som er tilstede fra hver Nation, give alle de Stemmer til hvilke den Nation er berettiget. Stemmerne skal afgives paa samme Maade i hvert Spørgsmaal, saasnart de Delegeredes Flertal bestemmer det. I alle andre Tilfælde skal hver Delegeret have én Stemme.
Sek. 5. Ethvert optaget Forbund, hvis Afgift er ubetalt en Maaned forud for et Møde, skal miste sin Stemmeret ved samme Møde.
Artikel IX. Konstitutionens Ændring.
Konstitutionen kan ændres ved to Trediedeles Stemmer i ethvert regulært Firaars-Møde, naar Melding herom er givet til Præsidenten seks Maaneder før Mødet. Om nogen Hindring herfor skulde være indtruffet kan Ændringen tages under Overvejelse naar Melding herom gives til Mødet tre Dage forud.
Lov-Tillæg.
Den Internationale Kvindestemmerets Alliance staar ved gensidigt Samtykke af dens Medforbundne forpligtede til at iagttage den strængeste Neutralitet i alle Spørgsmaal som er nationale; til at respektere hvert optaget Forbunds Uafhængighed og til at give det frie Hænder i alle Sager, der angaar dets eget Land.