« Tilbage til søgeresultaterne
Foredrag om Norge
De norske Kvinders Arbejde i Kommunen og i Edsvorneretten.*)
Kvindevalgretsklubben holdt Møde d. 17. November med Frk. Frederikke Mørck som Taler. Da vi i vort Novemberblad har havt en Artikel om Storthingsvalgene i Norge og om hvorledes Kvinderne dér var stillede, vil vi af Frk. Mørcks Tale særligt fremdrage de norske Kvinders Arbejde i Kommunen. Kun vil vi gengive hendes Bemærkning om, at der undertiden til Storthingsvalgene var flere Kvinder mødte frem som Vælgere end Mænd. Da Højrepartiet sammen med sin Forbundsfælle - de Frisindede - ikke vilde have Kvinder i Storthinget, og Kvinderne i Norge er udpræget partipolitiske, der aldrig for at faa en Kvinde ind i Storthinget skulde vilde svigte Partiet, saa er det intet Under, at man mærkede saa lidt til Udnyttelsen af Kvindernes Valgbarhed.
I Kommunalbestyrelserne sidder der i Norge - altsaa i Perioden fra 1908 til 1910 - ialt 140 Kvinder som Repræsentanter og mellem 200 og 300 Kvinder som Suppleanter. I Norge bliver én af Suppleanterne tilkaldt, saasnart en Repræsentant er forhindret i at give Møde, saa der i Virkeligheden er flere end de 140 Kvinder aktive i Landets samtlige Kommunebestyrelser. Der er ikke mange Kvinder, naar man hører, at de sidder ved Siden af 12,716 Mænd. Der er dog nogen Fremgang, thi i den første Valgperiode fra 1902 til 1904 var der under én Procent Kvinder. Nu er Procenten stegen til 1 1/10 Del. Antallet af stemmende Kvinder er steget fra 20 1/10 Procent i 1901 til 32 7/10 Procent i 1907. Man maa i sin Bedømmelse heraf tage Hensyn til den barske Natur som vanskeliggør Kommunikationerne og tænke paa, hvor ofte Boligerne ligger isolerede og i store Afstande fra hinanden. Det er imidlertid et Faktum, at Landets Kvinder er baade interesserede og vaagne for alle kommunale Spørgsmaal. Antallet af de stemmende Kvinder paa Landet og i Byerne forholdt sig i 1907 som 19 til 62.
Kvinderne har som Repræsentanter i Kommunerne vist sig deres Post fuldkommen voksen. Deres Organisationer har været en stor Støtte for dem. I disse vedtoges Forslag som fremførtes, og at der har staaet saa mange Kvinder bag Repræsentanterne har haft sin store Betydning. Mange er de Forslag, som lidt efter lidt er gaaet igennem og blevet Lov.
Det, der ligger Kvinderne nærmest paa Hjertet, er at tage sig af Børn, Fattige, Syge og i det Hele af de Elendige i Samfundet og føre dem til bedre Livsvilkaar. Thi i disse Ting har Kvinder Aarhundreders Erfaring. Af nye Love ser vi saaledes, at Tobakssalg til Børn under 15 Aar er forbudt, at Børn under 15 Aar ikke hos Pantelaanere kan laane paa Sager de medbringer i deres eget Navn. Naturligvis hændte det tidligere, at Børn blev benyttede af Tyvebander til at hæve Laan paa deres Tyvekoster. I Søfartsbyerne afleverede Smaapiger ofte Vasken ombord i Skibene. Da herunder dulgtes forskellige Farer for dem, fik Kvinderne sat igennem et Forbud mod at give Smaapiger Adgang til disse Skibe. Ligeledes har man brugt samme Sygevogn til at bringe alle Slags Syge - baade Barselkvinder og Diphteritispatienter - til Sygehusene. Kvinde-Repræsentanterne i Byraadene fik sat igennem, at der bevilgedes 1500 Kroner til en speciel Sygevogn for smittefarlige Syge. Kvinderne har ligeledes sat sig i Bevægelse for en kommunal Dyrlæge blev ansat for at tilse Dyrene. Skøndt Sundhedskommissionen sammesteds erklærede det ufornødent at lave en saadan Post, gik Forslaget ikke destomindre enstemmigt igennem paa Grundlag af Kvinderepræsentanternes Fremstilling af Sagen. Ved Kvinderepræsentanternes Foranstaltninger fik man bevilget 36,000 Kr. til Lukning af en ildelugtende Bæk, der gik igennem et Arbejderkvarter i en af Norges større Byer og i Stedet blev der gravet Kloaker og skaffet Afløb samt indlagt Vandledninger i Arbejdernes Hjem. Kvinderne har baade Øje for at faa disse Ulemper rettede og Hjerte for dem, der lider derunder. I Aarrækker var de forblevne upaaagtede.
Man har i Norge ikke alene faaet Kvinder ind i Kommunestyrerne men tillige faaet en Lov om, at de skal vælges ind i Handelsretterne og i Legatbestyrelserne, ligesom de ogsaa har Tilsyn med Plejebørn.
I Kristiania er der Kvinder i Skoleraadene, i Fattigbestyrelsen, i Værgeraadet og fra 1ste Januar 1901 kommer der Kvinder i Fabrikstilsynet. Ogsaa bliver der ansat en rejsende kvindelig Inspektør med Assistent for det hele Land. Den kvindelige Inspektør er meget ringere lønnet end de mandlige, thi der kræves ingen teknisk Uddannelse af hende.
Der er ogsaa i Norge Kvinder i Politiets Tjeneste. I de Arrester, hvor drukne Kvinder hensættes, er der kvindelige Sluttere, som tager sig af dem, naar de bringes til Politistationen. Som bekendt skal alle berusede Folk undersøges, om de har Redskaber paa sig, hvormed de kan gøre sig selv eller Medfangerne Skade, eller om de har Tyvekoster. Disse Undersøgelser har - indtil for faa Aar siden - altid været udførte af Mænd. At dette kan være uheldigt, behøver næppe paapeges.
Alt dette beviser, i hvor høj Grad Kvinder er samfundsinteresserede. Kommer man ind paa tekniske og merkantile Omraader, skorter det ofte - især de ældre Kvinder - paa den fornødne Indsigt, thi i deres Ungdom stod ikke alle Døre aabne for dem til videre Uddannelse som i vore Dage. Bestandigt kommer de ind i mange praktiske Hverv som i Tilsyn med Børnehjem, Sygehus, Sindssygeasyler; og paa Landet har man dem i Valgkomitéer, Bygningskomitéer m. m. Ved given Lejlighed fik man en Udtalelse af Kristiania By’s Ordfører: »at de alle kun havde godt at sige om den interesserede og dygtige Maade, hvorpaa Kvinderne arbejdede.«
Arbejdet var ofte strengt nok, saaledes kan anføres en Aften, hvor der i Kommunen laa 80 Sager til Behandling, af hvilke mange krævede et stort Forhaandsarbejde. I Kristiania (som i Kbhvn.) har man ét Møde om Ugen. Det begynder Kl. 5½ og kan strække sig over Natten med - ja lige til Kl. 4 Morgen. Man ser, at det kræver Arbejde, Tid og Kræfter at være norsk Samfundsborger!
Naar Kvinder som Medlemmer af »Formandskabet« **) skal være med til at modtage udenlandske Deputationer eller l. vækker det altid en vis Opsigt blandt Udlændinge, at der sidder Kvinder blandt Byens vise Fædre. Men er det først gaaet op for dem, at her er de i et Land, hvor Kvinder er med i Bestyrelsen, saa faar de Respekt for dem og viser dem al Ære og Ærbødighed.
I Formandskabet i Kristiania sidder der for Tiden 3 Kvinder. Den ene af disse hører til Frelserarméen og optræder altid i sin Uniform. Hun vækker naturligvis mest Opsigt, især naar hun paa Grund af sin Stilling som Kommunerepræsentant er indbudt til det kongelige Taffel eller deltager i andre saadanne store officielle Fester. -
Efter at have talt om Kvinderne i Kommunerne i Norge talte Frk. Mørck om de norske Kvinder i Juryen.
Hun udtaler først Haabet om, at vi om føje Tid vil faa politisk Stemmeret og derigennem ogsaa vil kunne blive Medlemmer af Juryen.
I Norge behøvede man ikke afvente den politiske Stemmeret. Den kommunale gav alt Kvinder Adgang til at gøre Tjeneste i Juryen. Det hører med til vore nye Borgerpligter, siger Frk. Mørck.
Vi giver herved Frk. Mørck Ordet:
»Juryloven blev indført i Norge i Aaret 1900, da Venstrepartiet kom til Magten i Regering og Storthing. Den vakte den Gang en Storm af Uvillie og Indignation fra konservativ Side. Kvindernes Deltagelse i det offentlige Liv begyndte i 1902 og samme Aar gjordes der endeel Forandringer i Lovene, hvilke traadte i Kraft i 1904, og ved Hjælp af disse Ændringer kom Kvinderne med og udøver derefter deres Borgerpligter ogsaa som Doms- og Lagrettemænd.«
»De almindelige Straffedomstole er Meddomsretten og Lagmandsretten. Om en Straffesag skal ind for den ene eller den anden af disse Retter afhænger som Regel af Størrelsen af den Straf, der efter Loven kan komme i Anvendelse. De større Forbrydelser henhører under Lagmandsretten, de mindre under Meddomsretten. Til mindre Forbrydelser henregnes de, hvor Straffetildelelsen ikke overskrider 3 Aar. Sager kan dog behandles ved begge Domstole (og ogsaa appelleres til Højesterets Kjærmaalsudvalg), idet Loven har givet en ved Meddomsretten dømt Forbryder Adgang til at faa sin Sag bragt ind til fornyet Behandling ved Lagmandsretten.«
»Baade Meddoms- og Lagmandsretten er sammensat af Retskyndige og Lægmænd. Indenfor hver Kommune vælger Magistraten ved Aarets Udløb blandt de stemmeberettige Borgere - Mænd og Kvinder altsaa - som dertil maatte ansees skikket et Udvalg, nemlig et Domsmandsudvalg for Meddomsretten og et Lagrettemandsudvalg for Lagretten. Valget gælder for de 3 følgende Aar. Blandt dette Udvalg udtages ved Lodtrækning de, som skal fungere ved det enkelte Retsmøde eller Ting.«
»Lagretten bestaar af 2 Dele: Retten og Lagretten. Retten udgøres af Lagmanden og 2 retskyndige Dommere.«
»Til Lagretten udtrækkes hver Gang 20 af det Udvalg, som allerede er valgt ved Treaarsperiodens Begyndelse. Af disse 20 skal kun de 10 fungere i hver Sag, da Statsadvokaten har Ret til straks efter Lodtrækning at udskyde 3. De øvrige 17 bliver derimod indkaldte til Mødet, og de maa møde ved Lagmandsthinget. Der er sat en Bøde af indtil 40 Kr. for Udeblivelse, naar Vedkommende ikke har lovligt Forfald, som i dette Tilfælde vil sige, at de maatte udsætte deres Helbred eller Velfærd for Fare ved at give Møde, eller at de havde vigtige og uopsættelige Forretninger eller Pligter. Dette gælder ogsaa om Domsmænd. Naar saa de omtalte 17 foruden 2 Suppleanter er mødt frem ved Sagens Begyndelse, udskyder Statsadvokaten atter 2 og Anklagede gennem sin Defensor 5, saaledes, at der kun er 10 tilbage. Med denne Udskydning har Loven ment at give baade Tiltalte og Paatalemyndigheden en vis Grad af Indflydelse paa Lagrettens Sammensætning. De folkevalgte Dommere udgør altsaa en meget væsentlig Bestanddel af Jurydomstolene. Retten har naturligvis, inden Lagmandsthinget bliver sat, foretaget Forundersøgelser, idet der er skaffet tilveje alle Oplysninger om den anmeldte Forbrydelse, og Retten efter disse har afgjort, om der skal rejses Tiltale eller ikke. Disse Oplysninger tilvejebringes dels ved Politiets Undersøgelser og dels ved Forhør for Forhørsretten. Ved denne fungerer en Underdommer og to Retsvidner. Disse Retsvidner kan ogsaa udtages af Kvinder.«
»Naar saa Lagmandsthinget er sat, tages Lagretten i Ed, idet Lagmanden forelægger den samlet følgende Spørgsmaal: »Sværger De, at De vil give god Agt paa alt det, som forhandles og besvare de Spørgsmaal, der bliver Dem forelagte saaledes, som De véd sandest og rettest at være efter Loven og Sagens Bevisligheder?« Herefter aflægger Lagrettemændene efter Tur Eden. Hører man til religiøse Samfund, hvis Troesbekendelse ikke tillader en at aflægge Ed, eller man er Fritænker, forsikrer man kun, at man »vil love det paa Ære og Samvittighed.« Derefter vælger Lagretten en Ordfører. Dette sker ved lukkede Sedler. Det er undertiden hændet, at man har valgt en Kvinde som Ordfører. Statsadvokaten giver nu en kort Redegørelse for den foreliggende Sag og nævner, hvilke Beviser for Skyld han agter at føre. Derpaa faar Tiltalte Adgang til at give sin Forklaring. Vidner afhøres, i Tilfælde af, at Sagkyndige er tilkaldte, giver de deres Mening tilkende, og det kan hænde, at Stedet hvor Forbrydelsen er begaaet maa undersøges. En Lagrettemand har Adgang til at faa Vidnet nærmere eksamineret, hvis der er noget som er uklart eller af Betydning for hans Dom om Vedkommende. Men han kan ikke selv stille Spørgsmaal til Anklagede; han maa - om han ønsker det - i saadant Fald henvende sig til Lagmanden, som efterkommer hans Ønske. Saa kommer Proceduren, idet Statsadvokaten og Forsvareren hver har Ordet 2 Gange. Derpaa formulerer Retten de Spørgsmaal, som skal forelægges Lagretten til Besvarelse, og Lagmanden giver sin Retsbelæring i et længere Foredrag, som da lægges til Grund for Spørgsmaalenes Besvarelse. Lagretten trækker sig nu tilbage i et Værelse og har Spørgsmaalsdokumentet og saadanne Genstande, der kan have Betydning for Skyldsspørgsmaalets Afgørelse, med sig, f. Eks. de Redskaber hvormed Forbrydelsen tænkes udført, fremlagte Tegninger og lignende. De skriftlige Akter for Forundersøgelsen faar de derimod ikke. Det er nemlig Lovens Mening, at Lagrettemændene skal danne deres Anskuelse om Tiltaltes Skyld eller Uskyld efter hvad de selv hører og iagttager under Forhandlingen. Nu skal Lagretten afgøre, om det er bevidst, at Tiltalte har foretaget den Handling som Tiltalen gælder, og om denne Handling efter Loven indgaar under den Straffebestemmelse, hvorunder den i Tiltalebeslutningen eller i de til Lagretten stillede Spørgsmaal er henført, og ligeledes om de subjektive Betingelser for Skyld er tilstede, som f. Eks. om Tiltalte har været tilregnelig, da han foretog Handlingen.«
»At dette er et vigtigt og overmaade ansvarsfuldt Hverv, der er lagt paa Lagretten, maa alle indrømme. Efter min Mening er det den vigtigste Del af Afgørelsen. Lagretten - som altsaa kun bestaar af Lægfolk - er fuldstændig overladt til sig selv, og maa ikke under Overvejelsen forlade Værelset. Men det vil føre for langt at gaa ind paa Enkelthederne! Lagretten skal besvare de forelagte Spørgsmaal med »ja« eller »nej«. For at Tiltalte skal erkendes skyldig, maa 7 have stemt »ja«. Stemmer 6 »ja« og 4 »nej«, bliver han at frikende. Dette gælder næsten alle Spørgsmaal. Efter endt Votering nedskrives Svarene paa Spørgsmaalsdokumentet og undertegnes af Ordføreren og de to først udtrukne Lagrettemænd. Derefter gaar hele Lagretten igen ind i Retssalen, og Ordføreren oplæser Spørgsmaalene og Lagrettens Svar paa samme. I Tilfælde af at Tiltalte er kendt skyldig, bestemmer nu Retten (de tre retskyndige Dommere) hvilken Straf han skal have. I modsat Fald afsiger Retten Frifindelsesdom. En Sags Behandling kan tage flere Dage.«
»For Meddomsretten er Sagsbehandlingen enklere. Retten bestaar her blot af 3 Medlemmer: Et retskyndigt Medlem og to Lægmænd. Her deles ikke Dommerfunktionen. Men alle tre - det retskyndige Medlem og de to Domsmænd - deltager lige i alle Dele af Sagens Behandling. Der aflægges Ed af de to Domsmænd, det retslærde Medlem eksaminerer Tiltalte, Aktor har Ordet indtil to Gange, Vidner afhøres, derpaa har Tiltaltes Defensor Ordet, ligeledes indtil 2 Gange. Hvergang noget foreligger til Afgørelse - om f. Eks. et af Vidnerne skal tages i Ed - trækker Retten sig tilbage og afgør sammen Spørgsmaalet. Alles Mening gælder ens, saaledes at hvis de to læge Domsmænd er enige og Administrator af modsat Mening sejrer de To’s Opfattelse. Administrator kan ikke afgøre noget alene, som angaar den foreliggende Sag. Heller ikke kan han afgøre Straffetilmaalingen, den er ogsaa de to Lægmænd med til at afgøre. Heri skiller den sig blandt andet fra Lagretten, som kun besvarer Skyldsspørgsmaalene, som jeg tidligere har sagt.«
»Man vil heraf forstaa, hvilke store Fordele Lægmænds Deltagelse i Strafferetsplejen medfører. Alle de Argumenter, som anføres for, at ikke blot Jurister men Lægmænd skal være med som Dommere i Straffesager, har naturligvis samme Gyldighed for Kvinder som for Mænd. Navnlig gælder det, at Lægfolk tilfører Domstolene praktisk Kendskab til Omstændigheder, som er af den største Betydning for en retfærdig Bedømmelse af Forholdet. Saaledes kan de bedre bedømme, hvorledes Tiltalte eller Fornærmede selv har set paa Forholdet, altsaa den subjektive Betingelse for Straf. Ansete norske Jurister mener ogsaa, at Kvinders Deltagelse i Strafferetsplejen har haft stor Betydning derved, at Kvinders Tillid til Retsplejen er øget, og ligesaa er deres Interesse for denne Side af Samfundslivet vakt. Der er skabt et frugtbart Samarbejde mellem Kvinderne og de lovgivende Myndigheder, idet Kvinderne ved de Erfaringer de som Dommere har gjort, kan bringe Forandringer i Straffelovgivningen paa Bane. Tidligere har udelukkende Mænd dømt Kvinder for de af Kvinder begaaede Forbrydelser, ligesom udelukkende Mænd har dømt i Sager angaaende Mænds Forbrydelser mod Kvinder. »Følgen blev, som rimeligt var« - skrev en bekendt Jurist til mig, »at Kvinderne ofte har tænkt, at Domsresultater, hvis Rigtighed har forekommet dem tvivlsomme, skyldtes manglende Forstaaelse hos Dommerne. Men naar Kvinder er med ved Paadømmelsen, vil Afgørelsen modtages med større Tillid.«
»Det som for os Kvinder er nyt - og jeg tror frugtbart for vor Opdragelse i Samfundets Tjeneste ved denne Udøvelse af vore nye Borgerpligter er, at vi selv faar Forbryderne at se og hører de Vidner, hvis Forklaring skal danne Grundlaget for vor Afgørelse. Vi skal selv danne os en Mening om, hvad Tiltro vi kan give Vidnets Forklaringer, efter det Indtryk vi har af dets Paalidelighed, Intelligents og Opfattelsesevne.«
»Det, som for mig personlig, hvergang jeg har gjort Tjeneste som Domsmand, har været det interessanteste, er det Indblik, jeg har faaet gennem mange Aar af disse Menneskers Liv. Et Liv som mange af os Kvinder har liden eller ingen Anelse om! Og dernæst har det været mig paafaldende, at de har en særegen Maade at tænke paa! Der er en - jeg troer jeg vil kalde det barnlig Logik i deres Tankegang og Raisonnement, som er fremmed for os voksne Mennesker, som lever paa Livets Lysside. Og saa er jeg glad for, at ved den Berøring, i hvilken jeg er kommet med disse Mennesker, er mine Øjne blevne aabnede for, hvor vanskeligt det er at leve det Liv, som leves paa Skyggesiden af Tilværelsen! Verden er ligesom bleven større for mig, den har udvidet sig, og Livet er bleven rigere. Derfor er min Dom om Mennesker bleven mildere - og jeg haaber - retfærdigere. Der gemmer sig bag disse Menneskers Liv Forhold, om hvilke jeg hidtil intet Kendskab havde. De omhyggeligste Referater i Aviser kan ikke give det Indblik, som man faar ved at stilles umiddelbart lige overfor en Forbryder. Men har man i Retten fulgt en Sag fra først til sidst, forstaar man,
hvor vanskeligt det ofte kan være at fælde Dom. Mange stiller sig saa ofte kritisk overfor en Afgørelse i en Straffesag, efter hvad de har læst i Aviser. Jeg for min Del er ganske ophørt hermed. Min Tillid til Domstolene er vokset, for hver Gang jeg har gjort Tjeneste, selv om jeg ved deres Afgørelser har været i ensom Minoritet. Om det nu stod i Kvindernes Magt at bedre Samfundsforholdene, saa at Forbryderne blev færre? Jeg troer ikke det nytter at præke Moral for dem! »Som Mødre skal Kvinderne tage fat i Samfundsarbejdet«, sagde Henrik Ibsen.«
»Jeg er sikker paa, at her har Kvinder Moderopgaver. Vi maa komme i direkte Berøring med Samfundets Smaa og Elendige, lytte til deres underlige Logik, som naturligvis har dannet sig efter de Forhold de lever under, og vi maa bruge den »Kraft i Hjertet«, som skal skabe en lykkeligere Fremtid for dem.«
»At man har været fornøjet med Kvindernes Deltagelse i Jurydomstolene viser sig paa flere Maader. Antallet af dem er øget. I Kristiania udgjorde Kvinderne første Gang 10,6 Procent af Lagretteudvalget og 7 % af Udvalget til Meddomsretten. Anden Gang der foretoges Valg, steg deres Antal til det dobbelte for Lagrettens Vedkommende og til det tredobbelte for Meddomsrettens.«
»Til Slutning vil jeg tilføje, at jeg troer at alle Røster om Juryens Forfærdelighed nu er forstummede. Jeg har heller ikke hørt nogen Stemme hæve sig mod Kvinders Deltagelse deri. Tvertimod priser enkelte Mænd Kvinder som særlig skikkede, hvor det gælder Sager af ubehagelig og pinlig Art. I Sager mellem Mænd og Kvinder mener man, at det er det kvindelige Skøn og den kvindelige Retfærdighedsfølelse, som skal bidrage til den mest alsidige Bedømmelse af Skyld og Uskyld.«
Frederikke Mørck.
*) Juryen.
**) En Deling vi ikke kender hos os.
Vi maa være Frøken Mørck af Hjertet taknemmelig for det Indblik, hun har givet os i Kvindernes Arbejde ved Jurydomstolene samt i disse Organisationer i sig selv. Vi har derfor ment at burde give denne Del af hendes Tale in extenso, da den har en saa aktuel Interesse for os, som et Spejl for den Fremtid, der kan vente os selv. Vi takker herved vore Forbilleder og siger: »Ære være vore dygtige Naboer.«
J. M.
