« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgretsklubben
holdt Møde Onsdag den 8. December 1909.
Fhv. Indenrigsminister, Direktør Klaus Berntsen - som vi med Taknemmelighed mindes fra hans Tale om den kommunale Valgret i 1908 - holdt et fængslende Foredrag om Højskoleforstander Kold’s Betydning for Kvindesagen. Han bragte de Grundtvigske Idealer ud i Livet, idet han først gjorde Prøve paa dem som Privatlærer i en Familie, hvor det ene Barn ikke kunde fæste Interessen ved den i svundne Dage anvendte Udenadsplappren men fangedes ved en farverig Fortælling af de historiske Begivenheder. Men de daværende Skolemyndigheder, der havde hørt om Kolds Afvigelser fra fastslaaet Undervisningsmetode, fik snart bragt ham ud af Kurs som Lærer. Han blev tvungen til at søge sit Livsudkomme paa anden Maade og tog som Tjener i 1842 med en Missionær, Pastor Hass, hvis Rejse galdt Smyrna. At denne Stilling var trang for ham falder af sig selv. De skiltes. Tungsindig sidder han ved Havet forladt og ene og skilt fra Fædrelandet ved Hundreder af Mile. Det syntes ham saa umuligt at naa hjem, at han overvejede om han ikke heller skulde drukne sig. Af disse Tanker blev han vækket ved en Stemme, der spurgte, om han ikke kunde give Adressen paa en Bogbinder? Det var en Skibskaptain, der skulde have sine Journaler indbundne. Da Bogbinderi netop havde været den Livsvej han havde valgt for en kort Tid, da Lærergerningen slog ham fejl, kom denne Anmodning til ham som fra Himlen, og da Skibskaptainen havde mange Standsfæller, der ligesaa ivrigt ønskede deres Journaler indbundne, blev hans fattige Tilværelse snart ændret til en saa stor Velhavenhed, at han kunde beslutte at drage hjemad, thi af Breve fra Hjemmet havde han set, at gamle Tiders snævre Syn var ved at svinde og give Plads for en ny Aand. Det var ikke saa bekvemt at rejse i Fyrrerne af det 19. Aarhundrede som nu. Og lidet vilde hans Pengebeholdning forslaa til en saadan Rejse. Han var saa heldig at faa Skibslejlighed til Triest. Dér købte han sig en Trillebør og paa denne pakkede han sine Bogbinderiredskaber, thi kun ved Hjælp af disse kunde han naae sit kære Thisted. Han holdt nemlig Rast i de større Byer, søgte og fandt Arbejde i sit Fag og paa denne Maade arbejdede han sig fra By til By tilfods op til sit kære Hjem. I Jylland i 1847 gjorde han Bekendtskab med Pastor Birkedal, i hvem han siden fandt en Støtte for Udførelsen af de Idéer, der - trods den Modstand de mødte i deres første Fremspiren - dog altid var ham kære, og som han bestandig mente han skulde slaa et Slag for.
Ogsaa hos Skoledirektør With fandt han en Beskytter, der var mægtig nok til at lade ham bryde Vejen for hans i Samtiden saa nye Planer. I Ryslinge dannede han sin første Højskole, den Højskole, der skulde virkeliggøre de Idéer som foresvævede Grundtvig, naar han talte om, at der skulde gøres et Arbejde for Folkets - særlig Bondestandens - Oplysning.
Men de unge Mænd, der havde erfaret det vidunderlige, at komme fra Uvidenhedens Taager til Dagens klare Lys, efter at dygtige Lærere havde trukket Taagesløret fra deres Øjne - de sørgede over, at deres Moder, Søstre og Forlovede endnu maatte sidde ude i Taagerne, og de hvilede ikke, før Kvinderne fik Del i den samme Oplysning som de selv. Dette Kammeratskab mellem de unge Mænd og de unge Kvinder gemte i sit Skød den nye Tid, hvor Kvinderne skulde gaa fremad Haand i Haand med Mændene. De unge Højskolemænd, der vaktes til et glødende Ønske om Menneskehedens Fremskridt og om at blive Førere i denne Bevægelse, kom snart frem i Skoleraad, Sogneraad, ja i de senere Aar i Folkething og paa Ministerbænkene. Skandse faldt efter Skandse, den ene Lov til Bedste for Kvinderne skaffede sig Plads efter den anden, og Bureaukratismen med dens karrige Indrømmelser til Kvinderne skylledes bort af den friske Strømning, der vilde mer og mer for dem for tilsidst at naae frem til Idealet: Ligestilling med Mænd. I »Den kommunale Valgretslov«, som vi modtog i Foraaret 1908, slog vi »Rekorden i Norden.«
Det er ganske kurieust at tænke paa, at Materialet til denne stolte Bygning laa i Trillebøren, hvorpaa Kold trillede sine Bogbinderredskaber paa Vejen mellem Smyrna og Thisted, og at det var ham, der opførte den vidunderlige Bygning for Folkets Oplysning, hvor Mændene lærte at Kvinderne i Intelligents og Arbejdsevne paa det Aandeliges Omraade var dem jevnbyrdige, som de ikke glemte, da de havde arbejdet sig frem til fremskudte Stillinger, hvorfra Landets Love udgik.
Vi takker Direktør Klaus Berntsen for den enkle Livshistorie han fortalte med saa stor en Fortællekunst, at vi alle maatte sande, at han havde lagt sig selv efter Grundtvigs »levende Ord« som ingen anden, vi kender.
Vi bringer herved Kvindevalgretsklubbens varme Tak for Indfrielsen af det Løfte Foredragsholderen gav os i 1908, som hverken Ministerstilling eller Overarbejde paa mange Omraader har bragt ham til at glemme.
Vi skal sikkert Alle erindre Højskoleforstander Kold i dyb Taknemmelighed.
