« Tilbage til søgeresultaterne

Nogle Træk af Kvindelig Læse-forenings Historie

Af: Johanne Münter

« Se emneord

Det forekommer mig interessant at følge Begyndelsen af, hvad vi i disse Dage har set i saa frodig en Vækst. Det stiger først op i en enkelts Fantasi og Virker som en usik­ker Mulighed, og det vinder Forstaaelse hos nogle faa andre; dristigt tager man Mod til sig og bringer det ud i Virkeligheden. Vi, som sidder i Skyggen af det store Træ, vi glemmer saa let, at dette engang kun var et lille Frøkorn, der laa i Jorden, et Frøkorn, som ved den Enkeltes Initiativ blev lagt der, og bevaret fra at trædes ned. Hele denne Udfolden, paa hvilken vi nu ser et Udslag i Kvindelig Læseforenings nye Hus, kan føres tilbage til de smaa Spirer, og det er netop disses famlende Forsøg paa at vinde Grund under Fødderne, som jeg finder vi har An­ledning til at fremdrage. Den ydre Bygning er rejst takket være den praktiske Foretag­somhed, der kendetegner Kvindelig Læsefor­enings Formand i 19 Aar, Frøken Sophie Alberti. Men den aandelige Bygning, der har hævet sig paa bar Grund, dreven af sine Tilskyndelser, sin varme Tro og sit faste Haab, paa hvilken til syvende og sidst den Byg­ning hviler, som vi nu ser, vilde jeg netop idag bede Bladets Læsere om at skænke et Tilbageblik. Disse Beretninger, der er ud­dragne gennem circa 19 Aars Generalforsamlinger, forekommer os maaske tørre og svært læselige. Jeg har ikke villet indhylde dem i Blomster. Netop ud af deres Tørhed, skal deres Paalidelighed tale.

Vi har set Læseforeningen indstalleret i »Kjædeforeningens Sal« i Sparekassens Byg­ning. Den gav intet Vederlag, men der var sat den ubehagelige Betingelse ved den gratis Leje, at man eventuelt maatte fraflytte med 8 Dages Varsel. Frøken Virginie Müller, der i saa mange Aar har havt den praktiske Le­delse af Foreningens ydre Affærer hvilende paa sig, husker endnu, at Bøgerne blev pakkede i Champagnekurve ved denne første Om­væltning, der hurtigt fulgtes af andre, hvad man let skulde kunne forstaa som en ydre Spore til at sukke efter at faa en egen Byg­ning.

I det medfølgende Billede ser vi Læsefor­eningens første 5 Bestyrelsesmedlemmer. Men alt i 1873 i den første Formands, Fru Professorinde Kleins, Regeringstid, ser vi Besty­relsen reduceret til 3 Medlemmer; men altid stod der 2 Suppleanter, der kunde træde til, naar nogen af Bestyrelsens Medlemmer fik Forfald.

I den anden Generalforsamling 1874 ser man, at Foreningens virkelige Indtægt har været 625 Rdlr. - altsaa gennem Aaret 1873. Med hvad den gennem dette Aar havde ydet, var dens Forbrug imidlertid 950 Rdlr. Altsaa beregnede man, at blot en For­øgelse af 65 nye aarlige Medlemmer vilde bringe Foreningen til at balancere uden andre Tilskud. Det var da en Skuffelse at se 12 af Indbyderne udtræde. De mente, at det var nok at støtte Foreningen med det ene Aars Medlemsbidrag. Fru Klein - Formanden - udtaler paa Generalforsamlingen, at det er hendes Haab, at Foreningen maa have til­strækkelig Spirekraft i sig til at udholde den Modstand, der har mødt den. »Navnlig vil den i Forening med den sig udviklende Kvin­debevægelse have Fremtiden for sig!« tilføjer hun.

Fru Klein meddeler nu, at man fra Chri­stiania har gjort forskellige Forespørgsler hos os, fordi man gerne dér vilde oprette en kvindelig Læseforening: »De har saa at sige begyndt med Kvindebevægelsen i hvert Land,« siger Fru Klein, »Læseforeningen vil efterhaanden ved dens Medlemsantal, Bogudvalg og Udlaansprotokoller afgive et interessant Vidnes­byrd om Kvindens aandelige Standpunkt i de tre Lande, og de vil levere et væsentligt Indlæg til Den, der engang skal skrive Kvindebevæ­gelsens Historie i Norden!«

Man valgte i denne Tid 2 Bestyrelsesmed­lemmer ad Gangen, og det var Fru Kleins Tur at trække sig tilbage. Trods ivrige Op­fordringer vilde hun ikke lade sig genvælge. Hun mente nemlig: »at det skulde være en praktisk Forholdsregel til at bryde al Mod­stand at faae en ny Bestyrelse med ny Bekendtskabskreds til at interessere sig for For­eningen.«

Frøken Arnesen Kall blev valgt til For­mand. Læseforeningen har sine Venner. Vi ser, at Direktionen for det Classenske Fideicommis tilsiger den et Tilskud paa 200 Rdlr. i 1874 og et lignende i 1875.

Man havde lige fra første Færd i Foreningen holdt Foredrag. Man vilde nu have disse regelmæssigt indført, og Bestyrel­sen diskuterede om hvorvidt man skulde lade afholde nogle Prøve-Foredrag. Modstanden i Bestyrelsen faldt. Men Sagen skulde derpaa forelægges Generalforsamlingen i Februar 1875. Man havde havt Besøg i Aarets Løb af aandsbeslægtede Kvinder, som f. Ex. af Frk. Hjerta, Fru Marie Kolban, Fru Camilla Collett, Frk. Hansteen m. fl. Frk. Arnesen Kall udbryder: »Alt tyder paa, at Fremtiden vil befæste det bestaaende gode Forhold mellem Skandinaviens kvindelige Læsefor­eninger, og at disse efterhaanden - som Bindeled mellem Nordens Kvinder - vil bi­drage sit til at fremme den Intelligens og Aandsudvikling, den Fædrelandskærlighed og det Frændesind, der udgør saa vigtige Bestand­dele af den sande, ægte Kvindeligheds Væsen!«

Frk. Arnesen Kall gør opmærksom paa de tre Prøve-Foredrag, som er afholdte i No­vember og December 1874, for at man nu kunde fatte en Beslutning om, hvorvidt man skulde virke for Foredrags regelmæssige Af­holdelse i Foreningens Lokale fra Midten af Oktober til Midten af April?

Denne Fremtids Tanke blev velvilligt mod­taget af Medlemmerne. De tre alt afholdte Foredrag blev som et Hæfte fremlagt paa Læseforeningens Bord og dediceret Kv. Læse­forenings Medlemmer som: »en Erindring om god og glad Samvirken i Aaret 1874.«

I den paafølgende Diskussion, da Mod­stand rejser sig mod at lægge Beslag paa Foreningens Aftener, der maaske bedre kunde anvendes til Læsning, tager Frk. Nathalie Zahle Ordet for at udtrykke sin levende Sympathi for Foredrags-Sagen. Frk. Arnesen Kall maa vise hjem dem, der havde udtrykt Æng­stelse for, hvor vidt man kunde skaffe gode Talere. »Man har aldeles ikke Lov til at sikre sig de gode Talere, saa længe man ikke har Vished for, at Foredrag vil blive tilladte.«

Forslaget om Afholdelse af Foredrag bliver vedtaget med 41 Stemmer mod 4. Det hed med Fru Kleins Ændring: »Naar Bestyrelsen maa finde Anledning til at lade afholde Fore­drag, kan Lokalet benyttes én Gang ugentlig hertil.«

Frk. Arnesen Kall skulde rejse bort og udtraadte derfor af Bestyrelsen. Frk. Sarauw udtraadte efter Tur. Ved Valget fik Frk. Sarauw 43 Stemmer og Frk. Kristine Frede­riksen 42. Fru Rovsing takkede Frk. Arnesen Kall for hendes Iver i Læseforeningens Tjeneneste. Frk. Arnesen Kall svarede hertil, at hun slet ingen Tak vilde modtage, naar denne ikke blev udstrakt til de to andre Bestyrelsesmedlemmer, der, trofast og kærligt, havde støttet hendes Bestræbelser for at gavne Foreningen.

Vi finder i Aaret 1875 Frk. Frederiksen som Formand, Frk. Caroline Nielsen som Næst­formand og Inspektrice, og Frk. Sarauw som Sekretær og Kasserer.

Foredragsaftenerne var satte til om Lør­dagen. Frk. Frederiksen indledede dem med: »De engelske Kvinders frivillige Arbejde for Samfundet«. Fru Camilla Collett havde til­sagt Bestyrelsen et Foredrag om: »Den mo­derne Romanlitteratur i Belysning af Kvinde­sagen«. Fra Frk. Schram fik man Løfte om et Foredrag: »Børns Morskabslæsning«. Fru Erna Juel-Hansen. f. Drachmann holdt et Foredrag om: »Maalet for Kvindens Opdra­gelse«.

Den 8. Maj 1885 underrettede Fru Klein Bestyrelsen om, at det var hendes Hensigt at oprette en Friplads, som skulde bortgives af Bestyrelsen, dog med den Betingelse, at der særligt blev taget Hensyn til de Kvinder, som for et Fremtidserhvervs Skyld befattede sig med boglige Studier, for hvem Forenin­gens Haandbogsamling maatte være til stor Nytte.

Denne første Friplads blev givet til Frk. Julie Meyn.

Den 19. Juni 1875 indkaldtes en Extra-Generalforsamling. Formanden, Frk. Frede­riksen, underrettede Damerne om, at man stod overfor en Forandring af Lokale. Vel kunde Bestyrelsen afgøre en saadan uden at adspørge Medlemmerne. Ja - vægtige Stem­mer havde ved sidste Møde hævet sig for at give Bestyrelsen større Handlefrihed, saa at den kunde virke med Kraft og Udbytte. Frk. Frederiksen paapeger det nuværende Lokales - Hotel du Nord’s - mange Mangler. Man har især ved at besøge Foredragene følt dets Utilstrækkelighed. »De maa dog indse,« siger hun, »at om Foreningen - som vi har god Grund til at vente - tiltager blot lidt mer i Medlemsantal, vil vi slet ikke kunde holde Foredrag her. De vil kunne svare, at Foredragene ikke hører til Læseforeningens væsentligste Formaal, og ikke bør være det afgørende ved Valg af Lokale. Men der er ogsaa andre Grunde for, at man kan ønske en Udvidelse. Allerede i Lovene hedder det, at Foreningen bør aabne med 2 Værelser i det allermindste. Det tredie Værelse, der ligesom antydes, anser jeg for at være af stor Vægt for Foreningens egentlige»Formaal. Alene Tilstedeværelsen af et Haandbibliothek viser jo, at der bydes Medlemmerne baade Midler og Lejlighed til virkelig at studere, men saa maa de ogsaa eje et Sted, hvor en stræng Regel for Stilhed kan gøres gældende. En saadan Ro, som udfordres til at studere, kan ikke findes, hvor der læses Tidsskrifter, byttes Aviser, bladres i Bøger eller lignende. Da der dog blandt vore Medlemmer findes nogle, som har benyttet Foreningen til deres Studier, er denne Grund meget vægtig for mig!«

Frk. Frederiksen bringer mange Grunde for at faae Medlemmerne til at forstaae, at de bør modtage Landmandsbankens Tilbud om, i den nye Ejendom, den forrige Industri­forening ved Holmens Kanal at indrette Læse­foreningen en Lejlighed. Den har kun den Fejl, at den ligger paa 3die Sal. »Vi vilde faae 3 Værelser,« siger hun, »de to større end dem, vi har nu; Læsesalen lysere, da den kunde faa 2 Fag Vinduer. Det vil aabenbart være en Fordel, at det hele ikke endnu er lavet men kunde indrettes specielt for os!« Frøken Frederiksen er saa veltalende, forstaar saa godt at klemme Sagen frem, saa Medlem­merne glemmer de mange Trapper og Extra-Generalforsamlingen vedtager, at man gaar ind paa Landmandsbankens Tilbud.

Generalforsamlingen for 1876 afholdes Søndag den 6. Februar. Aaret har just ikke været en succes i financiel Henseende. »Man maa dog ikke frygte for Fremtiden,« siger Frk. Frederiksen. »Den egentlige Livsbetin­gelse for Foreningen er Medlemskontingentet. Aarsagen til den pekuniære Nedgang er dels vore extraordinære Udgifter dels Mangel paa særlige Indtægter, som i Fjoraaret løb op til over 700 Kr.«

Frk. Frederiksen kommer til det Resultat, at Tilskud udefra er aldeles nødvendigt. Og dog stiger Medlemstallet med omtrent 30 nye Medlemmer i Aarets Løb og Besøget paa Læsesalen er tiltaget. Ogsaa er Udlaanet af Bøger stigende. Foredragene er blevne hørte med Interesse og har skaffet Foreningens Kasse en lille Indtægt. Frk. Arnesen Kalls Foredrag har navnlig været stærkt besøgte.

Ved Mødet den 8. Marts har Frk. Frede­riksen den for hende saa sjældne Fornøjelse at kunne meddele Bestyrelsen et financielt Lyspunkt, det Raben Levetzauske Legat-Fond har bevilget Læseforeningens Ansøgning og har skænket den 500 Kr.

Og det Classenske Fideicommis vil endnu engang tilstille Foreningen de vante 200 Kr.; men denne Gang bliver det ogsaa den sidste. Saa kom man ud af sin Knibe iaar som ifjor ved Hjælp af de 700 Kr.

Man har indsamlet Bidrag til den island­ske Kvindeskole i Reykjavik. Foreløbigt har man sat Pengene i Bikuben, hvilket man redegør for i Aviserne.

Frk. Arnesen Kall udmelder sig af Læse­foreningen og skænker 200 Kr. til Oprettelsen af en Friplads for en yngre Forfatterinde. Det bliver Fru Johanne Schjørring, som kommer til at nyde godt af denne.

Man beslutter, at man vil holde Lokalet aabent om Lørdagen fra Kl. 12 til 4 samt hver Mandag Aften fra 7 til 9, eventuelt paa Grund af Foredrag eller ogsaa for at kunne tale sammen.

Generalforsamlingen finder Sted den 11. Februar 1877. Formanden, Frk. Frederiksen, fremhæver, at Udviklingen gaar meget lang­somt, men at der dog kan spores Fremskridt for hvert enkelt Aar. Uheldigvis staar man fremdeles i stor Afstand fra det Maal, man havde sat sig: at der skulde være Ligevægt mellem Indtægter og Udgifter. Medlemsantallet er dog steget med 38 i dette Aar. Bestyrelsen havde ønsket sig fritaget for Læse­kredsene, da disse gav altfor ringe et Over­skud i Forhold til den Ulejlighed man havde af dem. Generalforsamlingen lagde Spørgsmaalet ganske og aldeles i Bestyrelsens Hænder.

Atter blev Frk. Frederiksen valgt til For­mand. Med hende dannede Frk. Sarauw og Frk. Rovsing Bestyrelsen. Ved Mødet op­læser Frk. Frederiksen et Brev fra Prokurator Zahle, der meddeler, at Fru Aschlund havde skænket 200 Kr. til Oprettelsen af en Fri­plads, som skulde bære hendes afdøde Søsters, Frk. Caroline Nielsens, Navn. Bestyrelsen skulde kunne bortgive Pladsen. Dansk Kvindesamfund havde fornyet de 2 Fripladser i Kv. Læseforening.

Løfter om forskellige Foredrag strømmer ind til Læseforeningen. Pastor Jungersen vil holde et Foredrag om »Tro og Viden«, Cand. phil. Herman Trier vil holde et Foredrag om »Amos Comenius«, saavidt vi ved et kendt Navn blandt de mauriske Brødre. Frk. Ar­nesen Kall bebuder et Foredrag om Fredrika Bremer, og Dr. Høffding holder et Foredrag den 28. Jan. om »Erindring«.

Generalforsamlingen finder Sted 3. Fe­bruar 1878. Den er sørgelig i det allervig­tigste Punkt for en Generalforsamling, thi det svundne Aars Status er i en daarlig Forfat­ning.

Der er viist Foreningen megen Interesse og navnlig fra Medlemmerne er der indkom­met gode og værdifulde Gaver. Men de større Tilskud - dem, der fylder i Kassen, de er udeblevne. Kassebeholdningen, der ifjor havde et Opsving, er iaar dalet. Det pinlige var, at Medlemskontingentet, der de foregaaende Aar havde været i stadig Stig­ning, det var nu snarere gaaet nedad! Men Frk. Frederiksen tilføjer: »at Læsesalen har været flittigt besøgt, og at Bogudlaanet er taget til. Der er altsaa ingen Tilbagegang i den virkelige Benyttelse af Foreningen.«

Der blev en almindelig Klage over den ulidelige Hede, der havde hersket i Lokalerne, og Frk. Goldschmidt giver det fornuftige Raad, at man holder inde med de store Bog­indkøb og heller samler Pengene for at mu­liggøre en Flytning. Frk. Frederiksen kender godt nok, hvor meget dette var et almindeligt Ønske, men mener dog, at man maa have Taalmodighed en Tid endnu i Lokalet.

Her finder vi for første Gang Frk, Sophie Albertis Navn. Hun er bleven valgt ind i Bestyrelsen med det største Antal Stemmer. Hun foretrækker imidlertid at blive staaende som Suppleant.

Vi ser Frøken Frederiksen vedblivende som Formand. Hun afsiger det ene Tids­skrift efter det andet. Thi naar et Medlem holder samme Tidsskrift, giver hun det til Foreningen. Bestyrelsen har indgivet Ansøg­ning til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Samme Maaned modtager Formanden et Afslag. Bestyrelsen ansøger derpaa Sparekassen og Vallø Stift om Pengebidrag.

Suppleanten faar Lejlighed til at træde ind i Bestyrelsen paa Grund af et Medlems Bortrejse.

I Cand. Fr. Bayers Blad: »Folkevennen«s Feuilleton, vil man begynde en Skildring af »Clara Raphael-Fejden«. Man subscriberer derfor paa Bladet.

Frk. Alberti fremlægger Kataloget for de i Aarets Løb erhvervede Bøger. Dette bliver gennemset for saa at trykkes. Atter ryster det i Fugerne for den af Flytninger stadigt forfulgte Læseforening. En Lejlighed i øverste Etage af Sparekassens Gaard i Helliggejststræde bliver den tilbudt og efter at have set den og hørt Betingelserne, beslutter Be­styrelsen at leje den til April 1879.

Ved Generalforsamlingen i Februar 1879 gør Frk. Frederiksen opmærksom paa, at man - paa Grund af, at Medlemsantallet ikke er steget, og de Tilskud, de ellers havde mod­taget, dette Aar er udeblevne - saae sig nødsaget til at indskrænke Udgifterne. Navn­lig maatte man indskrænke Indkøbet af nye Bøger.

Det eneste lille Lyspunkt i saa meget Mørke var Brygger Jakobsens Gave af 200 Kr., samt et Overskud fra Festen for Camilla Collet, som skænkedes til Læseforeningen af Festkommitéen.

Det kan ikke undre os, at Frk. Frederik­sen ved Generalforsamlingen den 8. Februar 1880 meddeler Medlemmerne, at hun har trukket sig tilbage fra Bestyrelsen i det svundne Aar, hvorimod Frk. Westergaard har fungeret som Formand. Det er lykkedes Be­styrelsen at opnaae et Bidrag af Staten paa 1000 Kr. (ved Frk. Alberti), hvilket har givet Bestyrelsen større Handlefrihed. Udgifterne til Bøger, Tidsskrifter og Blade er derfor steget til 1000 Kr. (mod 700 Kr. Aaret forud). Man bringer Frk. Frederiksen, der ikke vil genvælges, Læseforeningens hjerteligste Tak for de Aar, hun har offret den.

Frk. Westergaard fungerer som Formand. Frk. Alberti bliver Næstformand og Sekretær samt Inspektrice.

Dr. Høffding tilbyder et Foredrag om Spinoza’s Levnet til den 18. Marts. Hr. Stephan Nyeland vil holde et Foredrag 1. April om Planter, og det Forhold vi staar i til dem, og Dr. Wilkens tilbyder et Foredrag til Efteraaret. Vi kan heraf se, hvor interesseret de store Capaciteter bestandigt er i Kvindernes Belæring.

Ved Generalforsamlingen i 1881 gav Frk. Westergaard som Bestyrelsens Formand Med­delelse om Foreningens Status. Det var lys­net betydeligt i Finansernes Balance. Frk. Goldschmidt bliver Formand i det følgende Aar 1882 og ved Generalforsamlingen 1883, hvor hun giver en Oversigt over Jubilæumsaaret - i Anledning af Foreningens 10-aarige Eksistents - holder hun følgende kloge lille Tale:

»Ved Foreningens første Generalforsamling lød følgende Ord: »Frihed fuldt ud, ingen Censur paa Litteraturen! Det var en urimelig Fordring, thi hvis Kv. Læseforening var optraadt radikalt, var den aldrig kommet frem! Men paa ægte, gammeldags Kvindeviis lempede den sig frem, arbejdede sig op og blev et Fremskridt for sin Tid. Den venter nu kun paa, at de yngre skal tage den i Haand og bringe den paa Højden af Nutidens Ideer!«

Ligeledes siger hun: »Kvindelig Læsefor­ening var egentlig det første Skridt paa Emancipationens Bane, thi den løsnede - om end nok saa lidt - Kvinden fra Hjemmet!«

Bestyrelsen i 1883 bliver Frk. Gold­schmidt, Formand, Frk. Grundtvig, Kasserer og Inspektrice paa Læsesalen, Fru Bardenfleth, Sekretær. Atter dette Aar bevilger Mi­nisteriet en Sum til Læseforeningen.

I Forslagsprotokollen af 9. Octbr. finder man følgende Forslag undertegnet af 12 Med­lemmer: »Undertegnede Damer, der nærer et levende Ønske om at faae politisk Foredrag af begge Farver holdte i Kv. Læseforening, anmoder Bestyrelsen indtrængende om at sætte sligt i Gang.«

Bestyrelsesmedlemmerne førte nu en ivrig Debat med hinanden. Fru Bardenfleth fandt politiske Foredrag absolut forkastelige. »De satte blot Splid mellem Medlemmerne!» Frk. Goldschmidt var egentlig enig med hende, men hun mente dog, at man ikke burde sige absolut Nej, da man her som overalt vilde styrke Partiet ved bestemt Modstand. Heller ikke fandt hun Politik - naar den holdtes belærende - absolut forkastelig. Følgende Svar indførtes i Protokollen: »Dersom de ærede Forslagsstillere kan skaffe ansete Mænd af begge Farver, der vil og kan holde saadanne belærende Foredrag, vil Bestyrelsen med stor Fornøjelse lade dem tale!«

Frk. Frederiksen tog det nye Værelse i Brug, som man en længere Tid efter Indflyt­ningen i Sparekassen havde faaet indrettet - formodentlig ved at ændre et Loftsrum om til Værelse. Nu oplæste hun her nogle No­titser om »Kvinderne i Amerika.« Det viste sig at »Taleværelset« var for lille til at rumme alle Tilhørerne. Da Formanden saae, hvor mange der var samlede, greb hun Lejligheden til: »at takke dem, der havde stillet Forslag i Protokollen, selv om Bestyrelsen ikke altid var enig med dem. Det var Bestyrelsens bestemte Overbevisning, at Kv. Læseforening ikke burde have nogen politisk Farve og ikke burde befatte sig med Dagens brændende Spørgsmaal i politisk Retning. De Damer, der havde stillet Anmodningen var maaske blevne ubehageligt berørte ved Svaret: »at de selv skulde skaffe y Foredragsholdere«. Damerne bad nu Besty­relsen om at tage Sagen i sin Haand. Be­styrelsen svarede: »at det ikke var første Gang, at historisk-politiske Foredrag havde været afholdte i Foreningen, og at Bestyrelsen nu som før - efter bedste Skøn - skulde søge at varetage Foreningens Tarv, ogsaa i denne Sag.«

Den 28. Nov. holdt Bibliothekar Elberling et Foredrag i Foreningen om: »Den almin­delige Stemmeret«. Den 4. Dec. holdt Prof. Holm et om: »Norges Forhold til Danmark« og Dr. Phil. Troels-Lund et om »Paris 1848«. Fru Rovsing meddelte, at hun vilde stifte en Friplads paa 25 Aar, der skulde bære hendes Datters Navn. Fru Rovsing forbeholdt sig og sin Familie Besættelsesretten. Man sendte hende en Tak herfor med samt en Tak for det af Fru Rovsing skænkede Portræt af Pauline Worm.

Generalforsamlingen blev afholdt den 17. Febr. 1884. Frk. Goldschmidt siger her: »Det vigtigste for Foreningen, som er sket iaar, er at Lokalet er bleven udvidet med et »Samtaleværelse.« Hun taler om de forøgede Udgifter herved, men tilføjer: »Foreningen »har faaet et livligere og fornøjeligere Præg, tildels ved, at der er kommet en Del yngre Medlemmer, for hvem det at ses, mødes, tale sammen, diskutere er nok saa morsomt som at læse. Og dette var i Virkeligheden et af de Fremtidsønsker, som Foreningen fødtes med. Vi bør nævne Hr. Architekt Klein, som den, vi skylder Tak herfor, thi uden hans Hjælp var det aldrig sket. Frk. Frederiksen indviede Taleværelset, og Frk. Klüver indledede en Diskussion. Disse sidste kan vi nærmest kalde selskabelige Sammenkomster, som var vellykkede, og som fik aparte Morskab ved, at vi alle kunde »agere« med. Vi er 467 Medlemmer.« (Aaret før 408).

»Vi tror at kunne sige, at Foreningen med sit udvidede Lokale, sit samlede Katalog, sit velordnede Regnskab, sine reviderede Love, fortræffelige Funktionærer og med den udmærkede Forretningsfører, som Frk. Müller er, vil være i saa god Gænge, at den er let at lede; og vi beder derfor dem af vore Medlemmer, som opfordres til at træde ind i Bestyrelsen, om ikke at holde sig tilbage; nye Kræfter maa træde til. Naar man nyder Goderne i et Samfund, maa man ogsaa tage Pligterne!«

Fru Klein bragte Medlemmernes Tak til Frk. Goldschmidt for hendes treaarige Virk­somhed som Formand. Den talrige Forsam­ling sluttede sig til Taleren ved at rejse sig, og Frk. Testman foreslog Forsamlingen at genvælge Frk. Goldschmidt ved Kaaring. Da dette var sket, takkede Formanden for Valget og for alle de smukke Ord, der var bleven sagt hende. »Ganske vist troede hun det ikke altsammen, men det fornøjede hende alligevel!«

Under Frk. Goldschmidts Formandskabs Tid faldt Holbergfesten. Man laante Musik­foreningens store Sal (som var i samme Hus i Etagen nedenunder). Forestillingen gaves den 13. December. Salen aabnedes Kl. 6½, og Kl. 7 var hver Plet besat til helt ud paa Trappen. Forestillingen bestod af Musik: »Holbergske Melodier« af Grandjean og af Grieg, en versificeret Prolog, skreven og fremsagt af Frk. B. Arnesen Kall, 2 Akter af »Jean de France« med en kvik »liden An­hang«, forfattet i Dagens Anledning. Det hele udførtes af Medlemmer af Foreningen under Bifald, Latter og Fremkaldelser fra Publikums Side.

Efter Forestillingen samledes man til The ovenpaa i Foreningens Lokale, hvor Holbergs Buste stod smykket med Krandse og Flag, og Væggene var behængte med Holbergske Billeder, dels Illustrationer til Holbergs Værker, dels Kostumebilleder af ældre og yngre Skue­spillere i Holbergske Roller samt Theaterplakater fra gammel Tid. Alt dette havde Boghandler Lynge laant Foreningen.

Denne Kv. Læseforenings første festlige Sammenkomst var meget vellykket. Der lød kun én Klage over den - »at den var altfor kort.«

Fulgte vi nu Frk. Goldschmidt Skridt for Skridt, vilde vi se hende som en Løvinde forsvare Bestyrelsens Ret til at censurere de Bøger, der kom under Læseforeningens Tag.

»Den franske Forfatter, der dedicerer sin Roman; »til min Søn, naar han bliver 20 Aar!« vilde, hvis man spurgte ham om, naar hans Datter vilde kunne læse den, udbryde: »Aldrig!«

Ved Generalforsamlingen i 1886 har man købt for 2000 Kr. nye Bøger. Frk. Gold­schmidt begynder sin Formandstale saaledes: »Som De ser, har vi iaar brugt mere, end vi har haft, idet vi i fjor havde 13 Kr. tilovers og iaar kun 8. Foreningens Medlemmer er vokset fra Fjoraaret med næsten 100 (578- 673). Frøken Ricard bragte Bestyrelsen en Tak fra de Unge for al den Hygge og Vel­være de fandt i Foreningen, der var som et Hjem for dem.

Fru Rovsing vilde føje de Gamles Tak til de Unges.

Frk. Olsen, der efter Tur skulde fratræde Bestyrelsen, »takkede Formanden for godt og fornøjeligt Samvær i de forløbne Aar. Ikke alene havde Frk. Goldschmidt som Formand taget Broderparten af Arbejdet paa sig, men hun medbragte til hvert Møde et Fond af Elskværdighed og godt Humør, der gjorde Arbejdet til en Fornøjelse for de andre.«

I 1886 tyede man atter til Musikforenin­gens Sal underneden, da man afholdt en Af­tenunderholdning for at afhjælpe den store Nød, der netop dette Aar fandtes. Den finske Skuespillerinde Frk. Aalberg, Frøken Thora Sanne og Dr. L. Schandorph blev anmodede om deres velvillige Assistance. Nettoindtæg­ten: 250 Kr., deltes mellem 3 Kommune­skoler.

Ved Generalforsamlingen i Marts 1887 siger Frk. Goldschmidt: »Jeg har hørt, at jo bedre man er fornøjet med sin Bestyrelse, jo færre kommer der til Generalforsamlin­gen! men en saadan passiv Beundring er slet ikke behagelig og fremmer paa ingen Maade Intelligentsen. Nej, en talrig Forsamling, aktiv Interesse, Opposition, Kritik - velvillig naturligvis - Fordringer, Ønsker, nye Idéer, Forslag i alle Retninger, det er Midlet til en god Bestyrelse. Og det er ved Interessen fra Medlemmernes Side, at Maalet naaes: at Foreningen bliver styret af Medlemmerne og Bestyrelsen i Forening og ikke af en af Parterne.

»Saa kommer den værste Klage: Man borttager Bøger fra Læsesalen og efter en Stunds Forløb bringer man dem ligesaa hemmeligt tilbage. Alt dette er mildest talt urigtigt, kan vi snart være enige om, men herved er intet at gøre. Vi appellerer til Medlemmernes Æresfølelse!«

Frk. Goldschmidt havde nu atter i tre Aar været Formand. Som efter det første Tre-Aar Fru Klein indtrængende bad hende om at blive, saaledes kom nu Frk. Lønborg som Repræsentant fra de Unge i Foreningen, der ønskede at give hende et Vidnesbyrd om, at ogsaa deres Kreds forstod at paaskønne hendes energiske og dygtige Ledelse af Foreningen og nærede det varmeste Ønske om at beholde hende som deres Formand.

Fru Rovsing slutter sig til Frk. Lønborgs Ord paa de Ældres Vegne.

Sparekassen opsiger Kv. Læseforening. Den skal udvides og skal nu selv benytte Lo­kalet. Man ser paa Lejligheden i Goldschmidts Gaard, Ama­gertorv Nr. 10 og For­eningens Revisor, Justitsraad Goldschmidt forhandler med Værten om Kontrakten.

Ved Generalforsamlingen i 1888 drøfter Formanden Flytningen og den Taknemmelig­hed man maa føle for de gode Aar, man har haft i Sparekassens for dem saa billige Lo­kale. »Nu maa vi gøre det vi kan ud af de Aar, der kommer!« siger hun.

»Bøgerne vil ikke blive indkaldte. Tvært­imod, Medlemmerne maa helst tage en 4 à 5 Bøger med hver til at more sig med i den stille Tid (medens Foreningen er lukket.) Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at gøre dem Flytningen saa lidet ubehagelig som mulig! Vi haaber til Gengæld paa deres Overbæren­hed paa anden Maade.«

Efter Flytningen sender Bestyrelsen en Tak til de tre Damer paa hvem Arbejdet navnlig har hvilet: Frk. Virginie Müller og Frk. Rosenhoff samt Frk. Lude: »Bestyrelsen for Kv. Læseforening betragter det som en kær Pligt at udtale sin bedste Tak til de funktionerende Damer for den Dygtighed og Elskværdighed, hvormed de har ledet Flytningen og under denne har varetaget Foreningens Interesse.«

Dette undertegnedes af Ragnhild Gold­schmidt. Lidet anede nogen, at det skulde blive den sidste Gerning, som Frk. Gold­schmidt udførte i Kv. Læseforening. Hun døde pludselig Fredag Aften den 26. Octbr. Kl. 6. Og Kv. Læseforenings Medlemmer har sikkert sandet Frk. Ida Falbe-Hansens Ord: For Kv. Læseforening er hun uerstattelig!

Frk. cand. mag. Ida Falbe-Hansen funge­rede derpaa som Formand. Ved Bestyrelsesvalget den 20. Febr. 1890 blev Frk. Alberti og Frk. Fibiger valgte til Suppleanter. Snart derpaa valgtes Frk. Sophie Alberti til For­mand i Kv. Læseforening. Vi har set en hel Række kloge og udmærkede, trofaste og pligtopfyldende Kvinder paa Formandspladsen i denne. Hvad Resultaterne angaar, kan neppe noget overstraale, hvad Frk. Alberti har naaet i sin Formandstid. Tiden har været Læseforeningen gunstig, Grundpillerne har været godt lagte, Skulder mod Skulder har man staaet i Foreningen gennem mange Trængselsaar. Lad os sende en Taknemme­lighedens Tanke mod alle de, der med saa megen Nidkærhed byggede Fundamentet op. Mange har ment, at Kv. Læseforenings Kapital ikke er stor nok til at bære Udgiften med det egne Hus. Vi, der har staaet Frk. Alberti nær gennem mange Aar, har faaet den største Tillid til hendes Klogskab, Ind­sigt, Økonomi, utrættelig Paapasselighed og Aarvaagenhed. Vi troer paa, at hun har havt Klarsyn med Hensyn til en Centralise­ring af de dannede Kvinder i det nye Hjem, Foreningen har bygget for dem. Vi haaber, at de trofast vil bevare de Ord, som Grund­læggerne udtalte ved den første Sammenkalden i en Læseforening: »at dennes særlige Formaal skulde være en større aandelig Ud­vikling for Kvinderne!«

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner