« Tilbage til søgeresultaterne
Engelske Kvinder som Medlemmer af Byraad
Af Margaret Ashton. Manchester City Councillor.
Loven af 1907, som for Kvinderne aabnede en Mulighed til at faa Sæde i Byraad og Amtsraad har ikke endnu vist store Resultater. Dog kan det vel være værd at vise de Erfaringer, som de faa valgte kvindelige Byraadsmedlemmer har gjort, og da Arbejdets Art efterhaanden vil blive bedre og bedre forstaaet, er der ingen Tvivl om, at Kvindernes Tjeneste i Raadene baade vil blive stærkere efterspurgt som ogsaa oftere tilbudt. Det kan ikke understreges stærkt nok nu, du vi taler om Mændenes Omraader og Kvindernes Omraader, at den lokale Bestyrelse væsentligt kræver Samarbejde. De bedste Resultater kan kun naaes, naar den skarpeste Forstand, den mest prøvede Erfaring - uden Hensyn til Kønnet - vil blive taget i Brug, naturligvis især, naar det gælder vanskelige administrative Problemer, der berører hele Kommunens samfundsmæssige og sanitære Vilkaar.
Kvindernes Tilslutning i dette Arbejde er netop sammenfaldende med det almindeligt menneskelige Behov.
Da vore Kommunalbestyrelser skal regulere og sørge for alle Klassers forskellige Sektioner, maa Kvinder lige saa vel som Mænd have fuld Lejlighed til at gøre deres Anskuelser kendte; samt være i en Stilling, som kan tjene til at bringe disse ud i Livet. At have Ret til at stemme har i Fortiden ikke viist sig som en tilstrækkelig Magt, dels fordi Kvinderne er i et aabenbart Mindretal paa Listerne og aldrig er blevne opmuntrede til at hjælpe til ved Valget af Kandidater eller til at gøre gældende det, de selv kræver; dels fordi de Kvinder, som er stemmeberettigede, for en stor Del er tagne fra de ældre og mere tilbagetrukne Klasser. De har ikke Vanen til at træde frem i det offentlige Liv eller til at fordre det Hensyn, der skyldes dem som Borgere.
Naar jeg taler ud af min egen korte Erfaring forekommer det mig, at det navnlig er i de Spørgsmaal, som direkte angaar Kvinder og Børn, at de i Byraadene ansatte Kvinder først og fremmest maa finde de største Muligheder for et virkningsfuldt Arbejde. Senere - naar der forholdsviis kommer et større Antal af Kvinder ind i Byraadene og der kan blive Tid tilovers til at beskæftige sig med andre Sager - vil man finde, at ethvert kommunalt Spørgsmaal er aktuelt for alle Borgere, og at de Udvalg, hvis Medlemmer kommer fra alle Sektioner, baade vil gøre det bedste og det mest varige Arbejde.
Netop nu har vi nok at gøre med at fungere i de Komitéer, der tager sig af Undersøgelsen af Dødelighedsprocenten hos Smaabørn og af de Sygdomme, der fremkommer ved Mangelen paa sunde Omgivelser. Hvad der især ligger indenfor vore Interesser er »Omsorgen for Moderskabet«, hvilket henhører under Jordemødrenes Parlamentsakt, og der er Behandlingen af smitsomme Sygdomme og Tæring; endvidere er der Bolig-Spørgsmaalet, Forfalskning af Fødemidler, Nedgangen af Levedygtigheden ved Nydelse af Tobak, og der er mange lignende Spørgsmaal, der berører Livet i Hjemmene, som bliver underkastet Udvalgets Forhandlinger, de Udvalg eller Komitéer, i hvilke vi Kvinder inddrages.
Foruden dette maa meget gøres ved blot at holde - hvad jeg vilde kalde et vaagent Øje over andre Sager, for hvilke der ikke er Tid til et mere indgaaende Opsyn. Saaledes f. Ex. naar der bygges nye Badeanstalter eller ældre bliver ombyggede, saa maa vi dog tilsee, at Kvinderne faar lige saa let en Adgang til dem som Mændene. Ligeledes - naar de billige Sporvogns-Takster gives til Arbejderne paa visse Tider af Dagen beregnet efter, naar deres Arbejde begynder eller ender - saa maa vi se, at noget lignende bliver Arbejderskerne til Del efter de Tider, som passer dem. Fri offentlig sundhedsmæssig Forsorg skulde skaffes lige saa vel til Veje for Kvinder som for Mænd, ligesom der skulde være et tilstrækkeligt Antal af Fabriks-Inspektricer og kvindeligt Opsyn over de sanitære Forhold o. s. v.
Disse Ting er ofte forbigaaet Opmærksomheden, ikke just af Ligegyldighed, men fordi der ingen var tilstede, der kunde fremføre: »at Kvinder har de samme Fornødenheder og betaler de samme Skatter som de saa meget bedre repræsenterede Mænd.« Især i Bolig-Spørgsmaalet er der bleven dannet Særlove for en stor Del af Husejerne, og Kvinderne, som skal leve i disse Huse, har været ude af Stand til eftertrykkeligt at forlange en haardt tiltrængt Beskyttelse for at kunne bevare Hjemmets Sømmelighed og Hygge. Mange daarlige Fattigkvarters Huse er blevne opførte i disse sidste Aar, som bedre Særlove skulde have forhindret at skyde ivejret.
Den Aftagen i Interessen for Hjemmene, som man sporer hos Kvinderne, er i højere Grad end man troer en Følge af de daarlige Boligforhold. Der er et langt større Fremskridt i de industrielle og merkantile Bygninger end i de, der skal tjene som Hjem. Der eksisterer knap nok en Fabrik eller et Varehus uden en Elevator for at spare Mændene for den bestandige Bæren op og ned af de tunge Byrder. Men hvor finder vi Eqvivalenten for de langt svagere Kvinder? De maa pænt bære Vand op og ned ad Trapperne baade til Rengøring og til Vask. Der er mange Huse i vore Storstæder, hvor der intet Vand er indlagt, hvor der heller ikke engang er et Afløbsrør for Spildevandet eller en Vaskekedel for Husets Vask! Følgelig er der Kvinder, som er nødsagede til at leve deres Hjemmeliv under langt besværligere og mere trættende Vilkaar end Fabriklivets, som saa ofte bliver fordømte, men som dog er mere virkningsfuldt reglerede og tilsete, end hvad den overbebyrdede Arbejderskes Hjemmeliv maa siges at være.
Kvinderne i Byraadene vil ingen Vanskelighed have ved gradevis at løse Boligernes Problemer. For det Første har de at gøre med Forhold, de saa udmærket kan gennemtrænge og opfatte, og de har let nok ved eftertrykkeligt at paapege, at man bør tage Fordel af Nutidens Bekvemmeligheder og arbejdsbesparende Indretninger og indføre dem i Hjemmene, ligesom man har gjort det andetsteds.
Den uafviselige Nødvendighed af kommunale Vaskerier er et af de Spørgsmaal man burde have Øje for. Ikke alene berøres Familiens Overhoved ubehageligt, naar han ved sin Hjemkomst modtages af en tæt Damp, men baade Kvinderne og Børnene vilde ogsaa have godt af at befries for Vaskedagens hede Taager. For frugtsommelige Kvinder er den Anstrængelse at vaske uden de fornødne Apparater en ubehøvet og altfor stor Byrde.
Kommunale Mælkeforsyninger er et andet strærkt tiltrængt Hjemmets Værn samt en Besparelse. Der er store Vanskeligheder at overvinde for at faae Mælkeforsyningerne i Gang, men de er ikke uovervindelige. Hvad Menneskets Opfindelsesevne har naaet, idet det samler, sorterer og udbringer Brevene fra Dør til Dør, kan ligesaa vel gøres ved at samle, sterilisere og aflevere Mælken baade sikkert og økonomisk, ligeledes fra Dør til Dør. Men der behøves et Press udøvet af selve Husmoderen for at gøre Kravet paatrængende nok til at skabe den kommunale Tilførsel. Dette vilde være en virkningsfuld up-to-date Methode til at afskære en af Kilderne til Dødeligheden blandt Smaabørn.
Paa samme Maade vilde en bedre Regulering for at fjerne Skarn fjerdingernes og Gadernes Smuds udøve sin øjeblikkelige Virkning ved at sætte en Stopper for Spredningen af de smittebærende Stoffer.
En bedre Vagttjeneste i vore Parker og en bedre Belysning af vore Sidegader og Pladser angaar især vore Hustruers og Børns Sikkerhed. Inddragningen af Gaarde og Klosetter, som er fælleds for adskillige Villaer eller Huse og Indretningen af bedre Bekvemmeligheder i Pensionater, Logishuse og Arrester er Reformer af baade sanitær og moralsk Betydning, som vi Kvinder bør stræbe efter.
Vi kan ikke stærkt nok forlange, at vi Kvinder skal raadspørges i alle Politiforordninger, som angaar Kvinder. Naar Kvinder sættes i Varetægtsfængsel, skal det kun være, hvor der er en kvindelig Vagt. Endog ved Undersøgelsen af en beruset Kvindes Lommer, maa det kun være Kvinder, der foretager denne. For Sømmeligheds Skyld maa intet Nattebesøg i Kvinders Varetægtsfængsler tillades foretaget af en mandlig Inspektør alene. Vi kan med Sikkerhed bygge paa, at Flertallet af Politiet er gode og hæderlige Mennesker, og det er ikke nogen Mistænkeliggørelse af Standen i sin Helhed vi tilsigter, naar vi insisterer paa, at hvor den individuelle Magt er saa stor, der maa ogsaa Sikkerhedsforanstaltningerne være tilforladelige.
Jeg har ladet Skolevæsenet - dette vidt omfattende Emne - vente tilsidst, fordi det ikke er noget nyt for Kvinder at tjene i denne Gren af det administrative Arbejde. Men nu, da dette er kommet under Byraadenes eller Amtsraadenes Kontrol er det nødvendigt, at til disse indvælges kvindelige Byraads- eller Amtsraadsmedlemmer; de bør ikke ansættes der gennem Raadenes Selvsupplering. Udvalgenes Magt er vel nok en stor Magt, men Byraadet holder i sidste In-stants Nøglen til Pengepungen i sine Hænder, og med mindre der er kvindelige Byraadsmedlemmer er det ikke altid givet, at Pige-Opdragelsen dér, hvor den er forskellig fra Drenge-Opdragelsen, skulde blive tilstrækkeligt hævdet for Raadet, eller den tekniske Opdragelse for Kvinder skulde blive tilstrækkeligt støttet og erholde tilstrækkeligt Statstilskud. Kun naar der er Kvinder tilstede til at drive Sagen frem med disses specielle Kendskab til den og i Besiddelse af den interesserede Parts Skarphed i Bevisførelsen, kan man haabe dette.
En stor Del er alt gjort for den specielle Læren af de huslige Arbejder ved Hjælp af
kvindelige Inspektører, ligeledes er der Tilsyn ved Smaabørns-Klasserne som ogsaa ved Skolerne for Krøblinge og for fysisk Trænering. Hvor Svømning ligesaavel er organiseret for Piger som for Drenge har man mærket et stort Fremskridt i fysisk Henseende ligesom ogsaa med Hensyn til Renlighed.
Men der er endnu bestandig en Tilbøjelighed til at anse organiseret Leg og Legepladser og organiseret Handelslære som mere nødvendig for Drenge end for Piger uagtet den ubestridelige Kendsgerning, at Halvdelen af Englands Kvinder selv maa tjene deres Brød, og at den Nød, Kvinderne lever i, for største Parten skyldes deres Stilling som Arbejdere uden Trænering, uden Faglærthed.
Disse og mange andre store og vidtrækkende Spørgsmaal i det kommunale Liv staar ligefor det kvindelige Byraadsmedlem. Hun kan kun møde dem med en dyb Eftertanke og en omhyggelig Undersøgelse, og med en fuld Hengivelse i det Arbejde hun har taget op. Arbejdet bringer dets egen Belønning ved de Lejligheder, det frembyder, og dersom flere Kvinder vil møde frem og tage det op, er der stor Udsigt til, at en Samfunds-Reform vil aabne sig foran os. Ved en bedre Administration vokser Ønsket frem om en bedre Lovgivning, og skøndt Kvinder endnu ikke har nogen Indflydelse over denne - som er Fremskridtets egentlige Rod - kan de dog alt nu beskære og pleje Planten saaledes, at bedre Resultater engang vil opnaaes.
Margaret Ashton, Manchester Byraadsmedlem.
Oversat af Johanne Münter.
Denne Artikel er oprindelig skrevet til »The Englishwoman« og udkom i Septemberheftet 1910 under Titlen »Women Councillers.« By Margaret Ashton, Manchester City Councillor.
Forfatterinden sendte mig Bogen og har endvidere givet følgende Svar paa mine Spørgsmaal:
»Meget faa Kvinder er valgbare. Ingen gift Kvinde, ingen Datter, som boer i Hjemmet. Valgbar er kun den Kvinde som er Familieforsørger eller som har sit eget Forretningslokale til Værdi af mindst 10 Pund Sterling om Aaret (ca. 180 Kr.). Kvinderne kan vælges baade til Raadmænd og Borgmestre. Det er kun 3 Aar siden at Kvinderne blev valgbare og Mrs. Millicent Fawcetts Søster: Mrs. Garrett Andersen M. D. blev Borgermester i den By hun boede i.«
»Der er nu 16 Kvinder blevne Byraadsmedlemmer (Councillors). Valgene foregaar den 1. November hvert Aar. 2 af disse 16 er blevne Borgermestre, Mrs. Lees blev Borgermester i Oldham i Lancashire, og Miss Morgan blev Borgermester i Brecon i Wales. Manchester er indtil nu den eneste By, der har to Kvinder som Byraadsmedlemmer, thi foruden mig er Mrs. Bedford bleven indvalgt. Hun er - ligesom jeg - en Tilhænger af »Kvindestemmeretten«.
»For at blive valgt ind i Byraad maa man lade sig registrere som Vælger paa de kommunale Lister eller Amtsraads-Listerne som Beboer af et Hus af en vis Værdi eller som Lejer af et Kontor eller en Butik til mindst 10 Pund Sterlings Leje om Aaret. I Irland kan Kvinderne ikke sidde i Byraad, om de end kan være Vælgere dertil. Derimod er de valgbare i hele Storbrittanien - altsaa: i England, Skotland og Wales.«
»I London, Skotland og i Irland kan gifte Kvinder blive registrerede som Vælgere - men ikke i England og Wales. De vil heraf se, hvor indviklet hele vort System er. Det er aldrig éns over hele Landet!«
»Underhuset vedtog i 1888 Kvinders Valgbarhed, saaledes at de kunde sidde i Londons Amtsraad; men Overhuset forkastede dette, og det blev først vedtaget i 1889. Det øvrige Storbrittanien maatte vente hermed til 1907.«
Om den nuværende Situation siger Miss Ashton kun nogle faa Ord: »Man kan kort og godt sige, at Lorderne ikke har viist nogen Velvillie mod Kvinderne, og de Lorder der indtager Sæde i Domstolene i vore Retter - saaledes i »The High Court of Justice« - vil uvægerligt holde paa den strengeste Bedømmelse, naar det angaaer Kvinder, saasnart der opstaaer en Tvivl.«
»Det kunde se ligesaa meget ud til at det konservative Parti gav os vor Frigørelse, som at det liberale gjorde det. Det sidstnævnte Parti har havt sin Chance til at frigøre os i det forløbne Aar, men har undslaaet sig derfor. Vi lider under den Liberale Regerings Forkastelses-Ret, ligesom denne lider under Lordernes Forkastelses-Ret. (The Veto). Men forinden Regeringen bryder Constitutionen itu og omændrer den, bør Kvinderne saa sandelig have Magten til at tale.«
»Vore Chancer forspildtes i denne Parlamentssamling da Veto-Konferencen strandede; men Forsonings-Komitéen er bestandigt i Gang med at tiltvinge sig Løfter for næste Samling.«
Margaret Ashton.
Oversat af Johanne Münter.
