« Tilbage til søgeresultaterne
Kommunal stemmeret for gifte kvinder i Sverige
De svenske Kvinder har havt kommunal stemmeret helt siden 1862. Men den var ikke just meget værd. For det første var - og er fremdeles - den kommunale stemmeret i Sverige graderet efter indtægten, så at jo større indtægter man har, desto flere stemmer får man også. Oprindelig var dette ubegrændset; det var på landet da ikke sjælden at en eneste stor skatteyder havde ligeså mange stemmer som alle de andre tilsammen. Senere indskrænkedes stemmetallet så at i byerne ingen kunde have mere end 100 stemmer, på landet det dobbelte, og fra 1910 er den kommunale stemmeret yderligere begrændset, så at nu ingen, hverken i by eller på land, kan have mere end 40 stemmer. Da nu kvinderne som regel altid havde meget små indtægter, havde de vanskelig ved at gjøre sig gjældende. I samme retning virkede også, for det andet, at det overhovedet kun var et fåtal kvinder, som havde den minimalindkomst 500 kr., som behøvedes for at blive kommunalt stemmeberettiget. De fleste arbejderkvinder fortjente ikke så meget, og så godt som samtlige gifte kvinder var udelukkede; det blev altså i virkeligheden kun en liden skare ugifte overklassekvinder, som kunde nyde godt af den kommunale stemmeret. Det er da let forklarligt at denne stemmeret blev ganske lidet benyttet.
Fra og med 1910 er nu stillingen en anden. Dels er som allerede sagt, stemmeretten blevet yderligere begrændset, så at det findes større muligheder for kvinderne at gjøro nogen indflydelse gjældende, dels er kvinderne nu også blevne valgbare til samtlige kommunale hverv, hvilket naturligvis virker stimulerende, og sidst men ikke mindst er ved et par særskilte lovændringer også de gifte kvinder kommet mod.
Dermed gik det således til. Allerede i 1907 antoges lovforslaget om at kvinder skulde blive valgbare. Dette gav anledning til at Landsforeningen for kvinders politiske stemmeret 1908 besluttede at anmode det frisindede parti i rigsdagen om at vække forslag om at alle de gifte kvinder, hvis mænd havde kommunal stemmeret, også skulde få hver en stemme ved de kommunale valg. Hensigten hermed var hovedsagelig at gjøre de gifte kvinder valgbare; nogen større indflydelse paa de kommunale valg kunde den ene stemme knapt give dem. Det frisindede parti bragte også dette forslag ind for rigsdagen; men det faldt. Derimod foreslog regjeringen samme år, at de gifte kvinder, som havde selvstændige indtægter, enten paa grund af eget arbejde eller på grund af særeje, også skulde få sin egen skatteseddel og dermed kommunal stemmeret. Tidligere havde det nemlig været så, at selv om en gift kvinde havde formue eller arbejdsfortjeneste under sin egen rådighed, så blev hendes indtægt slået sammen med hendes mands; han alene betalte skatten for den samlede indtægt og han fik følgelig også stemmeretten for hele denne indtægt. Denne sammenslagning beroede på skattetekniske grunde: når indkomsterne sammenregnedes behøvede det skattefrie beløb kun at fratrækkes en gang; skulde skatten derimod beregnes særskilt for begge så skulde også begge få nyde godt af hver sit skattefrie beløb, og dette skulde medføre et ikke så uvæsentligt tab for stat og kommune.
Regjeringens forslag antoges af begge kamre Det vilde imidlertid heller ikke indrømme den
omtalte skattelindring; det gik derfor ud på, at mands og hustrus indkomster fremdeles skulde sammenregnes, det skattefrie beløb kun engang fratrækkes, skatten altså beregnes på den samlede indkomst og først derefter fordeles på ægtefællerne i forhold til hver enkelts indtægt. Et talexempel vil anskueliggjøre det hele. De skattefrie beløb er i Sverige 450 kr. for indtægter under 1200 kr. og 300 kr. for indtægter mellem 1200 og 1800 kr. Indtægter under 500 kr. er aldeles frie for skat, giver derfor heller ikke stemmeret. Har nu en mand 1300 kr.s indtægt og hans hustru 500 kr., skulde skatten, om den beregnedes for hver enkelt særskilt, komme til at udgå af 1000 kr. for manden og bare 50 kr. for hustruen. Om derimod begges indkomst sammenregnes, blir den samlede Indkomst 1300+500=1800, og her blir da intet skattefrit beløb; skatten beregnes på samtlige 1800 kr. Som man ser en ret stor forskel.
At dette regjeringens sammenregningssystem i realiteten også gjorde en stor forskel med hensyn til selve stemmeretsbetingelserne for de gifte kvinder, var der den gang få eller ingen som anede. Og de som muligvis vidste det, beholdt det omhyggelig for sig selv. Det gik næsten to år hen, inden kvinderne selv kom på det rene med sagen. Man havde altid gået ud fra som en selvfølgelig ting, at stemmeretten for de gifte kvinder skulde grundes paa samme betingelser som for andre mennesker, nemlig på en minimalindtægt af 500 kr. Det viste sig nu, da undertegnede en dag af en tilfældig anledning satte sig til at regne ud hvordan skat og stemmetal vilde stille sig for en gift kvinde ved forskjellige indtægtskombinationer, at de gifte kvinder i virkeligheden nu kunde få sin kommunale stemmeret snart sagt på hvilkensomhelst indkomst, den være hvor liden den vilde. Det som behøvedes var bare at begges sammenregnede indkomst gik til mindst 500 kroner.
Et par talexempler igjen vil klargjøre dette. Om en mand har en indkomst af 490 kr., hustruen har 10 kr., så har de sammen de nødvendige 500 kr. Fra disse trækkes nu det skattefrie beløb 450 kr. Begges skattepligtige indtægt blir altså tilsammen 50 kr.
Statsskatten paa denne indtægt er 1%, altså 50 øre. Disse 50 øre skal fordeles nu på mand og hustru i forhold som 490:10; han får altså en skat på 49 øre, hun 1 øre. Paa disse skattebeløb får nu hver af dem 1 stemme i kommunen.
Har manden 750 kr., hustruen fremdeles 10 kr. sammen altså 760 kr., og fratrækkes det skattefrie beløb 450 kr., står tilbage som skattepligtigt 310 kr. Skatten blir kr. 3,10, hvilket fordelt paa begge efter forholdet 750:10 blir for manden kr. 3,06 for hustruen kr. 0,04. De får altså hver sin stemme.
Har atter manden 1800 kr. eller mere i løn, blir der altså ikke tale om noget fradrag, men da behøver hustruen heller ikke for at få sin egen skat og sin egen skatteseddel, at præstere større indttægt end en eneste krone. Det som her først springer i øjnene og som er det væsentlige er, at denne ordning gør det muligt for hver eneste gift kvinde, som bryr sig derom, at skaffe sig kommunal stemmeret. En arbejdsindkomst på 1 respektive 10 kr. kan hvemsomhelst skaffe sig, som overhovedet gider gjøre sig den ulejlighed. Et andet resultat af systemet, som ikke er saa synligt, er at det i en hel del tilfælde også skaffer familien en stemme extra, d. v. s. en stemme mere end manden skulde fået, om han havde havt begges indtægt. Man faar en stemme for hver påbegyndt krone, man betaler i skat; om man ser efter paa de anførte talexempler, skal man finde, at ved det første manden alene med 50 øres skat, skulde fået 1 stemme; nu får de en hver. I det andet skulde manden alene med 3,10 i skat fået 4 stemmer; nu får han med Kr. 3,06 fremdeles 4 stemmer, og hustruen får desuden en. Det er en liden extra present, som ikke er at foragte, når den multipliceres med alle de tusindvis af gifte kvinder.
Det er let at forstå, at opdagelsen vakte jubel blandt kvinderne. Det eneste man var bange for var at regjering og rigsdag skulde tilstå, at de her ikke rigtig havde vidst, hvad de gjorde og derfor gjøre det hele om igen. Et forslag kom også virkelig i 1ste Kammer, at mindste indtægt som skulde kunne medføre stemmeret skulde sættes til 200 kr. Men regjeringen modsatte sig forslaget og erklærede at det havde været meningen at give de gifte kvinder denne lettere adgang til stemmeret; derfor kunde den nu ikke fratages dem. Forslaget faldt også ynkelig i 2det kammer; 1ste kammer antog det med et minimum af 100 kr. istedetfor 200. Attentatet mislykkedes altså.
Denne høst har nu for første gang de nye kommunale stemmeretsregler trådt i kraft, og det har været glædelig at se, hvor kvindernes interesser for disse valg nu er tiltaget. Også blandt de gifte kvinder er der en stærk interesse for at skaffe sig stemmeret på disse lette betingelser: iår kunde de endnu ikke komme med, men næste gang kommunerne vælger, haaber vi at de allerfleste gifte kvinder også skal være valgberettigede og valgbare.
Lund, Januar 1911.
Anna B. Wicksell.
Fru Anna Bugge Wicksell,
der i Begyndelsen af Vinteren 1910 holdt et Foredrag i Kvindevalgretsklubben om Sverrigs nye Kommunallov, er født i 1862 i Norge. I 1885 blev hun Student ved Christiania Universitet og var Formand i Norsk Kvindesagsforening i Aarene 1888 og 89. Hermed ophørte hendes Virksomhed i Norge, thi i dette sidste Aar blev hun gift med den bekendte Videnskabsmand, Professor Knut Wicksell, og med ham bosat i Sverrig - fra 1901 i Lund. Her blev hun juridisk Candidat i 1910. Vi ser saaledes med hvilken glødende Energi hun har givet sin Indsats i Bevægelsen for Kvindernes Frigørelse. Paa sin skarpe Forstand har hun givet Bevis ved sin Klarlæggelse af Rækkevidden af den Stemmeret, Kvinderne i Sverrig i 1908 havde modtaget. Ved Aarsmødet for L. Kv. P. R. frembar hun denne sensationelle Nyhed - ikke mindst sensationel for de lovgivende Kammere. Vi, som er hendes Medarbejdere hver paa sit Hold for Kvindestemmeretten, maa give hende det Lovord, at er hendes skarpe Intelligens end glimrende, saa er hendes Karakters Sanddruhed og rene Linier ikke mindre beundringsværdige. Vi maa lykønske Sverrig til at have faaet i Gave en saadan Arbejdskraft fra sit Naboland.
