« Tilbage til søgeresultaterne
I Kvindevalgretsklubben
holdt Dr. Maikki Friberg et aandrigt Foredrag om tre af Finlands betydeligste Skribentinder Onsdag den 24. Februar. Den ene, Romanforfatterinden Frederika Runeberg, var Digterens Hustru. Minna Canth var dramatisk Forfatterinde. I Adelaide Ehrnroth møder vi derimod Journalisten, den glødende Forsvarer for Kvindernes Rettigheder.
Foredraget afsluttedes med Lysbilleder af de her nævnte Kvinder samt af andre Kvinder, der staar i Kvindesagens Tjeneste.
Mrs. Chapman Catts smukke Billede smilede atter til os og mindede os om, at hun efter Bestemmelsen vil være her den 19de, 20de, 21de og 22de April. I Kvindevalgretsklubben har hun lovet at tale den ene Aften. Det store Møde for Valgretsforbund og Landsforbund vil blive en af de nævnte Dage i Odd Fellow Palæets store Sal.