« Tilbage til søgeresultaterne
Prf. Reuterskjölds Rapport om Kvindernes Stemmeret
Sikkert har Kvinderne den største Aarsag til at være Prf. Reuterskjöld taknemmelig for hans Undersøgelser paa den svenske Regerings Vegne, og det kan ikke være Tvivl underkastet, at hans nylig udkomne omfangsrige Rapport om Kvinders Stemmeret er offentliggjort efter Ordre af det svenske Parlament, for at dettes Medlemmer ikke kan undgaae at fremme Kendskabet til Kvindestemmeretsbevægelsen blandt Politikere i al Almindelighed, ligesaavel som M. Buissons Rapport til det franske Kammer gjorde denne Virkning for to Aar siden. Nu da alle Landes Deputerede og Partiførere har Frankrigs og Sverrigs Eksempel at se hen til, kan de ikke længere tillade sig at være uvidende hverken om Kvinders Fordring paa Medborgerskab hele Verden over, eller om den politiske Status de har erholdt i fjorten Lande, hvor de har fuld (politisk) Stemmeret, ligesom de har kommunal Stemmeret i fem Lande og desuden har Rettighed til at stemme i offentlige Korporationer i adskillige andre.
Det blotte Syn af Prf. Reuterskjölds omfangsrige Bog gjorde mig glad og De kan nok begribe, at jeg aabnede den med store Forventninger. Jeg tænkte: »Her er en eminent Sociolog som sikkert giver sine Læsere et vidtstrakt Overblik over Kvindesagsspørgsmaalet, og her er en Forsker, der støtter sig til en mægtig Regerings Authoritet, som er i en Stilling ikke alene til at give Spørgsmaal til alle Verdens Hjørner (hvad en Bladudgiver som jeg ogsaa kan gøre) men desuden har Magten til at fremtvinge nøjagtige, hurtige og »up-to-date« Svar. Der er ingen Tvivl om, at han vil bringe os en nøjagtig Oversigt over alle Valg-Kvalifikationer i alle de Lande, hvor Sverrig har sine Ambassader og vil vise os, hvorvidt Kvinderne er istand til at opfylde Betingelserne for at kunne blive indregistrerede som Vælgere der, og dersom de opfylder Betingelserne og dog ikke bliver anerkendte som stemmeberettigede, saa vil Prf. R. vise os, hvilke Forhold, der muligvis hindrer de forskellige Nationer i at give Kvinderne den officielle Anerkendelse af deres Ret som Lovgivende ligesaavel som Lovlydende Borgere. Nu vel - lad mig ligesaagodt selv tilstaa, at jeg blev noget skuffet. Ikke dog af Sociologen men af Forskeren. Forfatterens Slutning at ikke »Retfærdigheden« men Opnaaelsen af at blive en »selvstændig Magtfaktor« kan forskaffe Kvinderne den Ret, som de nu savner, - kan ikke modsiges af dem, som seer Sandheden i Marx’s Theori om Samfundsudviklingen; men den vedhæftede Dokumentation kom ikke helt op til Højden af mine ivrige Forventninger. Da jeg ikke er af svensk Nationalitet, har jeg hverken nogen Ret eller noget Kald til at bedømme, om Prf. Reuterskjöld med Sandhed kan sige, at Sverrig har mindre Affinitet til dets skandinaviske Nabolande end til England, men naar jeg blot holder mig til min Stilling som Samler af Kendsgerninger og international Oplysning, maa jeg tilstaa, at de vedlagte Bihang mere er en Oversigt over de i Stemmerets Alliancens Rapporter og i »Jus Suffragii« samlede Uddrag af Fakta - dem, der er resumerede i Dr. Käthe Schirmachers og Miss Zimmerns Haandbøger - end en Fuldførelse af det af os naaede Tidspunkt.
Unægtelig er Ordlyden givet af Valg-Lovene i de Lande, hvor Kvinderne er blevne frigjorte, som desuden i Frankrig, Nederlandene og Danmark saavelsom Lovforslagene til at give Kvinderne Stemmeret; men der er ikke tilføjet hverken Betingelserne eller Kvalifikationerne for Valgretten saaledes som den gives til Mænd i disse og i andre Lande. Dog skulde man synes, at det var af største Vægt for Lovgivere at blive sat istand til at bedømme, om Kvinderne skulde kunne - eller ikke skulde kunne - tilfredsstillende opfylde disse Vilkaar, om blot Tilsidesættelsen af deres Køn blev udslettet, og om det Antal af Kvinder, som saaledes bliver pligtige til at indregistreres, vilde overgaa Mændenes eller give utilbørlige Privilegier til nogen Gruppe eller Klasse.
Saa er der ogsaa en stor Forskel paa Værdien af de forskellige Dokumenter, der er sendte af Ambassadeurerne i adskillige Lande. Medens Forslaget for Konstitutionsændringen i Nederlandene har mistet al Aktualitet ved Faldet af den Regering, som fremførte det, saa er Dokumenterne fra Amerika og Frankrig omhyggeligt ført op til Dato. Ambassadeuren i Amerika, som ikke ønsker at betragtes som partisk for Kvinde-Stemmeret, saae sit Snit til at gengive de ugunstige Meninger af en eller anden fremragende republikansk Politiker, med hvem han havde diskuteret Spørgsmaalet, og den Kendsgerning fremhæves, at hvis Kvinderne klager over, at de mandlige Negere som Borgere bliver regnet at staa over Kvinderne, saa maa det trøste dem, at Negerkvinderne ialfald ikke er frigjorte.
For at være retfærdig tilstaar vi, at han gav mange Meddelelser om Stemmerets-Forhandlinger i de Forenede Staters Senat og i Repræsentanternes Hus, vi saae hvor fyldestgørende de mange Vidnesbyrd til Gunst derfor som Mr. Morrisons, Mr. Lewis’s og Ex-Præsident Cleveland’s Meninger maatte være, som de er offentliggjorte i 1903, 1906 og 1908 i »The Outlook« etc. Prf. Reuterskjöld kompletterer Ambassadeurernes Oplysninger ved at gengive flere Forhandlinger; han omtaler ogsaa Mrs. Snowdens Gendrivelse af Mrs. Humphrey Ward’s Udtalelse i 1908: at »Kvindestemmerets-Bevægelsen var død i Amerika«. Derpaa gaar han over til at give statistiske Tabeller af Giftermaal og Fødsler i de Forenede Stater ligesom i Australien, som i fuldt Maal beviser, hvor lidet disses Talstørrelser har at gøre med Kvindernes Frigørelse, hvormeget saa end Politikere har sagt det modsatte. Alt i Alt giver Forfatteren et udmærket Bevis paa sin Uafhængighed og Upartiskhed i sin Dom, og hans Rapport vil forblive et Mønster-Arbejde af stor Værdi for alle dem, som ønsker at studere Kvindestemmerettens Problem.
Rotterdam, d. 28. Marts 1911.
Martina Kramers.
Vi takker af Hjertet Mejouffrouw Martina Kramers for denne interessante Redegørelse af Prf. Reuterskjölds Bog. Vi har seet den brede Basis, den alt har givet, og vi gætter, at den vil blive Forløber for en Stemmerets Litteratur. Men den har foranlediget nogle Kaardestød til os Nabolande. J. M.
