« Tilbage til søgeresultaterne
Retsreformen
Foredrag af Hr. Overretssagf. Munch-Petersen, holdt i Kvindevalgrets-Klubben
Tirsdag den 24. Januar Møde i Kv. Læseforenings smukke Lokaler.
Efter at Formanden, Fru Johanne Münter, havde budt Velkommen gaves Ordet til Hr. Overretssagfører Munch-Petersen, som holdt et meget klart og instruktivt Foredrag om Retsreformen.
Vi refererer: »Det er ikke fordi jeg mener, at dette Emne har særlig Adresse i en Kvindevalgretsforening, men det er naturligt, at Kvinderne oplyses om Betydningen af Retsreformen, som vedkommer dem ligesaavel som Mændene.
Tyrkiet, Sverrig og Danmark er de eneste Lande, som endnu ikke har faaet en Retsreform. Retsreformen forelaa færdig og underskrevet af Kongen den 10. Juni 1908, og at den gennemførtes skyldes for Landsthingets Vedkommende særlig Geheimeetatsraad Goos, medens det ikke kan nægtes, at daværende Justitsminister Alberti har nedlagt et betydningsfuldt Arbejde for denne Sag.
Da man ikke ønskede den skulde udkomme med Albertis Underskrift, udkom den paany 26. Marts 1909 som en ny Lov.
Til Grund for Retsreformen ønskede man at lægge de Principer, som findes i Grundlovens Løfteparagraffer.
I den nuværende Retspleje maa man skælne imellem den borgerlige Retspleje og Strafferetsplejen.
Af de mange gode Principer man søger at gennemføre, skal jeg nævne nogle af de vigtigste.
Man gaar den samme Vej nu som før i Retsplejen, men medens man for i Almindelighed anvendte skriftlig Procedure, fordrer man nu Mundtlighed.
Dernæst faar Dommeren i Almindelighed Lejlighed til selv at føre, de Vidner, som skal vidne i Sagen.
Et andet vigtigt Princip er Offentligheden. Retsmøderne skal være offentlige. Pressen har Adgang og kan referere, og enhver Mand eller Kvinde over 18 Aar har Adgang. Før var Retsmøderne lukkede for Strafferetsplejens Vedkommende.
Endelig er der Bevisbedømmelsens Frihed, saaledes at Dommeren ikke er bundet til at dømme efter bestemte, i Loven fastsatte Beviser, men kan afsige sin Dom efter et Skøn over alt, hvad der er fremkommet i Sagen.
Edsaflæggelsen. Som bekendt er vor nuværende Ed en religieus Ed, men man kan herefter ogsaa aflægge en saakaldet borgerlig Ed, naar man har iagttaget Lovens Betingelser derfor.
Domstolene, som vi for Tiden har, bliver paa det nærmeste bibeholdt under den nye Reform.
Desværre er Dommerne og Politimændene endnu forenede i én og samme Person, men det lod sig ikke gøre at oprette en hel ny Embedsstand paa Grund af de saa store Udgifter, der vilde være forbundne hermed.
Vi gaar saa over til den. kriminelle Retspleje. Den Anklagede har efter den nye Retsreform faaet Ret til en beskikket Forsvarer allerede som Varetægtsarrestant. Efter de gamle Regler blev den mistænkte sat i Fængsel og maatte ikke tale med andre om sine Sager end den Mand, som skulde dømme ham, nemlig Dommeren. Men Dommeren er jo ikke ufejlbar og kan faa en forudfattet Mening om den Mistænkte, og den Mistænkte, som jo kan være uskyldig, er altsaa ganske overladt til det ene Menneskes Dømmekraft.
I andre civiliserede Stater bliver der straks beskikket den Anklagede en Forsvarer - efter den nye Lov ogsaa nu hos os - ligesom selve Retsmøderne bliver offentlige.
Saa er der endelig Nævningernes Medvirken i Strafferetsplejen, som ujuridiske Dommere ved Siden af de juridiske i Tilfælde af alle grovere Forbrydelser.
For at blive Nævning skal man have Valgret til Folkethinget - hvorfor Kvinderne foreløbigt vil være udelukkede som Nævninger.
Retsreformen vil træde i Kraft i en nær Fremtid.
Ved Valborg Kieler.
