« Tilbage til søgeresultaterne
House of Commons. Fredag d. 5. Maj 1911. Lovforslaget for Kvindernes Frigørelse
Sir G. Kemp, som nu indgiver dette Lovforslag til anden Behandling siger, at det afviger i 2 Punkter fra det Lovforslag som i fjor var til anden Behandling. Det første Punkt var Titelen, og det andet var Udeladelsen af, at 10 Pund Sterling skulde give Kvalifikationen til at faa Stemmeret. Titelen var bleven ændret for at kunne indrømme frie Ændringer af Lovforslaget. Det var sandt nok, at det var blevet ændret saaledes, at flere Mænd skulde kunne indbefattes end dem, der nu stod som Vælgere, dog var dette ikke Forslagets Maal, heller ikke var det derfor at Konseilspræsident Asquith havde givet det Løfte, at der skulde gives Lettelser (facilities) i det nuværende Parlament for at Lovforslaget kunde føres videre. Det andet Punkt om 10 Punds Kvalifikationen var bleven udeladt for at hindre fagot voting (at Stedfortrædere kunde opføres som Vælgere). Lovforslagets Formaal var at hindre, at der blev sat en Skranke for Kvindernes Deltagelse i de parlamentariske Valg (Hør; Hør!) Dette Lovforslag er baseret paa det klare Princip, at Valgretten skal gives til de Kvinder, som er Familieforsørgere. Man har ment, at dette skulde være den mest tilfredsstillende Skillelinie man kunde drage. Familieforsørger Kvalifikationen er endnu ikke kommet under Debat imellem de forskellige Partier i Underhuset. Man forstod alle, at om Familieforsørgeren var en Kvinde, saa havde hun en Ret til at blive taget Hensyn til, fordi hun havde Ansvaret for Husstyrelsen, for at betale Skatter og Udgifter og havde at gøre med andre Problemer for Hjemmets Bestyrelse. (Hør, Hør!)
Lovforslaget stod udenfor Partierne.
Lovforslaget henvendte sig ikke til de forskellige Partier, idet man havde bestræbt sig for at imødekomme de fælles Anskuelser af alle Partierne i Huset. De Liberale og Arbejderpartiet vilde have et demokratisk Lovforslag, og de, der havde Ansvaret for Lovforslaget mente, at dette ogsaa var et saadant. De unionistiske Medlemmer af Forsonings Udvalget ønskede, at Lovforslaget skulde tegnes langs med visse maadeholdne Linier, og ingen kunde nægte dette var Tilfældet. Udvalget havde ogsaa taget Hensyn til Gadens Befolkning med dens skarpe Sands for det retfærdige og som følte, at noget Hensyn skyldtes de Kvinder, som betalte de forskellige Skatter. - Under dette Lovforslag vilde omtrent en Million Kvinder blive Vælgere. For hver syv Mand vilde én Kvinde blive Vælger. For Øjeblikket led Nationen et Tab ved dygtige Kvinders Udelukkelse fra at udøve Magten til at vælge Parlamentsmedlemmer, og Nationen kunde ikke være tjent med at lade ubenyttede de Talenter den besad. Kvinderne følte, at de ikke bleve raadspurgte, naar Loven dannedes. Om de først fik Del i at danne Lovene, mente Taleren, at Mændene ikke vilde kunne faa mere loyale og skarptseende Medarbejdere end hvad de var. (Hør! Hør!) Han medgav ogsaa, at siden den nuværende Agitation havde taget de store Proportioner, var alle Sager, der angik Kvinderne blevne omhyggeligere behandlede end forud. Men hvorfor skulde de ikke ogsaa have Stemmeret?
Endvidere talte Forslagsstilleren, Sir G. Kemp, om, at Uvillien mod at give Stemmeret til Kvinderne maatte bunde i længst forsvundne Tiders Sædvaner, da Kvinderne indtog en afhængig og underordnet Stilling, og han mente, at netop fordi Mangelen paa Stemmeret var det sidste udvortes og synlige Tegn paa denne Underordnethed og Afhængighed hos Kvinderne, vistes der en saa yderlig Uvillie mod at give Valgretten til dem. (Hør! Hør!)
Kvinder som Parlamentsmedlemmer.
Det var ikke længe siden, at man i England mente, det var en Selvfølge, at hver Mand skulde blive i den Stilling i hvilken han var født. Nu troede alle Partier paa, at der skulde gives Dueligheden et ubegrændset Spillerum. Hvorfor skulde Kvinderne udelukkes fra denne Anskuelse? Maaske vilde man sige, at dette Argument vilde føre Kvinderne til Pladser i Underhuset? (Hør! Hør!) Eller til at faa Stillinger i Regeringen. (Hør! Hør!) Han vilde ikke udtale nogen Mening om dette Punkt. Der var mange Betragtninger, der kunde føre ham til at haabe, at Kvinder kunde blive Medlemmer af Huset, men han vilde se paa Sagen fra det Synspunkt, som de, der stillede Lovforslaget, havde taget i det store Hele.
Dette Spørgsmaal er bleven debatteret i 40 Aar og i de sidste 25 Aar har det haft Flertallet for sig. Han vilde derfor nu spørge, om Medlemmerne havde været oprigtige i deres Meninger? (Hør! Hør!) Han mente at Huset skulde gribe den første Lejlighed til at fjerne Beskyldningen paa Mangel af Oprigtighed.
Skøndt Konseilspræsidenten personligt stod i Opposition til Lovforslaget, havde han for megen Sands for ærligt Spil og Iver for at det demokratiske Princip skulde raade og følte derfor, at Huset skulde have Lov til at behandle Spørgsmaalet og afgøre det og havde derfor givet et tydeligt Løfte om, at Lettelsen skulde gives, om Lovforslaget gik igennem ved anden Behandling i dette Parlament.
De, der støttede Lovforslaget, følte, at dette ikke burde gaa til det store Udvalg (the grand Committee) og han havde Bemyndigelse til at sige, at hvis Lovforslaget blev Lov, vilde Kvindernes Stemmerets Forbund ikke forlange et nyt Parlamentsvalg men vilde afvente en senere Lejlighed til at afgive deres Stemmer. (Hør! Hør! »og nogen Latter«) -
Forskellige Forsvarere og Angribere talte for og imod Sagen. Vi mener at have givet den bedste Oversigt over Spørgsmaalet ved at gengive ovenstaaende Referat efter »Times« af Forslagsstillerens Forelæggelse af Sagen for House of Commons. Kvindevalgretsbladene i England drager nu tilfelts mod Sir Maurice Levy og Mr. Makinder samt Mr. Burdett Coutt, hvilken sidste havde sagt: at delte Land var blevet stærkt, blomstrende og lykkeligt under de Love, der gaves af Mænd, og senere alluderede de til »dette England, dette Kejserrige, denne Nation af Mænd!«
Uden at ønske i nogen Maade at hæmme det Arbejde, som Mr. Burdett-Coutts og andre Herrer har gjort med Hensyn til »at bygge Kejserriger«, har Kvinderne Lyst til at spørge, hvorledes en »Nation af Mænd« vilde kunne overleve et Slægtled? Vi maa minde Mr. Burdett-Coutts om, at der er to til at danne en Familie og at den ene af disse 2 maa være en Kvinde, og at det ikke gør en Kvinde blomstrende og lykkelig, at man fortæller hende hun er »blomstrende og lykkelig«. Tusinder af Kvinder i England lever i Elendighed og har hverken Helbred eller Lykke eller Styrke nok til at føde sunde Børn.
»The Commen Cause«, Bladet hvorfra disse Bemærkninger er laante, sammenfatter Ugens Situation i følgende lille Historie: Vor Gartners Kone har netop faaet et Barn, det femte i seks Aar. Jeg sagde til ham: »Jeg haaber da Deres Hustru ikke har haft det altfor slemt?« til hvilket Han i en fornærmet Tone svarede: »Hvad mig angaar, har jeg ikke lukket et Øje hele Natten!«.
Fra Kvindernes Kritik over deres Modstandere maa vi vende tilbage til Forhandlingsdagen den 5. Maj. Da Klokken blev 5 delte Medlemmerne sig og Resultatet blev 255 Stemmer for Lovforslaget og 88 imod det. Altsaa et Flertal af 167 Stemmer. Lovforslaget blev givet til et Udvalg af hele Huset.
