« Tilbage til søgeresultaterne
Nylænde 1911
Vi tillader os at henlede alle Kvindestemmeretsinteresseredes og Kvindesagsinteresseredes Opmærksomhed paa Nylænde, der i Aaret 1911 har iført sig et særligt festligt Skrud. Og god Grund har Bladet dertil.
Det, at ville slaa med Pauker, blæse i Basuner, vifte med Flag og andet mere, skulde betyde: Sejr! Sejr! Sejr! for Kvinderne! Naar vi andre fortæller om vore Nederlag, vort brudte Haab, vor svegne Tro, saa staar Norge der og vifter med Sejrens Flag. Naar vi andre maa skamme os over den delvise Ignoreren vor Regering i det allerhøjeste naadigst kan lade bestraale vor »ukronede Dronning over de 22 Landes Stemmeretskvinder«, saa har Norge modtaget hende med Jubel og Fanfarer, Ministre har ført hende og Miss Hay til Festen, Konsejlspræsidenten har hyldet hende, og han ender sin Tale med Ordene: »We beg to ask you, Mrs. Chapman Catt, to take with you our best wishes for the Progress and Victory of the splendid program, whose most illustrions leader and spokesman you are! Ladies and Gentlemen, I have the honour to propose to add according to our national custom to our good wishes a strong Norwegian, Hurra!«
Tænk paa England, paa Sverrigs Senat, paa Danmarks gode Løfter, der snart forsvinder som Kredsene i det Vand, man slaar Smaasten i - de ender alle med at fortone sig og slettes ud. Sammenlign det altsammen med Norge, der uden Sky, med aabent Vizir bekender Mrs. Chapman Catts Program, det, der sætter Kvinderne ved Siden af Mændene, ja holder det for at være »splendid« og omtaler hende selv som »the most illustrious leader and spokesman«.
Hvor naturligt, at Nylænde maatte iføre sig et nyt Skrud, naar det skulde sætte saadanne Kendsgerninger paa Bogens Blade.
Vi vil opfordre dem, der læser de skandinaviske Sprog, til at subskribere paa Nylænde i det nye Skrud, den udvidede Udgave. I intet andet Lands Kvindeblad kan man læse om saa store Sejre!
Mrs. Chapmann Catt sidder ved Festmaaltidet mellem Formanden for Landskvindestemmeretsforeningen Fru Statsminister Qvam og Konsejlspræsidenten, som holder Festtalen for hende.
Ære maa vi det Blad, der med Sandhed kan bringe saa store Nyheder.
Bladets Redakteur og Udgiver, Kvinderettens mangeaarige Forkæmper, vore Rettigheders Valkyrie: Frøken Gina Krog. tiljubler vi alle. I Sandhed kan vi sige om hende og Nylænde: »De slog Rekorden for alle Kvindeblade!