« Tilbage til søgeresultaterne
Frøken Anna Whitlocks Ord kom netop i sidste Stund lige inden Kongressbladet gik i Trykken. De stemmer saa aldeles overens med vore Anelser i denne Retning, thi hver Erfaring, vi selv har om Frøken Bergman, falder ganske sammen med det af Frøken Whitlock givne Billede. Vi siger hermed Frøken Anna Whitlock en hjertelig Tak for hendes vægtige Ord, og ønsker baade hende, Frk. Bergman og Fru Ann Margret Holmgren en haardt tiltrængt Hvile i det vestenfjeldske Norges store Vidder, hvor de nu færdes.
Signe Bergman
Frøken Signe Bergman er bleven konstitueret som Formand for Sverrigs: »Landsförbund för Kvinnans Politiska Rösträtt« og vi tør vistnok forudsige, at hun i Januar bliver valgt som »Ordförande« (Formand) med enstemmig Tilslutning. Vi har udbedt os fuld Oplysning om de forberedende Skoler Frk. Bergman har gennemgaaet, for at naae sin omtrent alsidige Udvikling. Vi kan nu redegøre herfor: Hun er født i Stockholm i 1869, og har opholdt sig i London fra 1890 til 1892; i det første Aar for at gøre engelske Studier og derpaa som Sekretær i Fru Martina Bergman Østerberg’s »Physical Training College« i Hampstead.
I 1893-94 opholdt hun sig i Paris for at gøre franske Studier og fra 1895-97 atter i London som Sekretær for den bekendte Videnskabsmand, Dr. F. A. Battur ved Britisk Museum. (Nat. Hist.) Hun oversatte A. E. Nordensöolds »Periplus« og var behjælpelig med Tidsskriftet »Natural Science« samt med bibliographisk Arbejde.
Herefter finder vi hende paa svensk Grund i 1897, da hun fik Stilling i »Sverigs Allmänna Hyphoteksbank« i Stockholm. I 1907 blev hun Kasserer i samme Bank.
Fra dette Øjeblik blev Frk. Bergman valgt ind i Stockholms F. K. P. R.s (Foreningen for Kvindernes Politiske Rösträtt.) Bestyrelse.
Denne Forening kalder sig snart efter »Landsföreningen« og i dennes Centralstyrelse blev hun i 1907 valgt som Sekretær.
I 1909 valgtes hun til Viceordförande (Viceformand) i samme Bestyrelse og ved Alliancens Kongress i London samme Aar blev hun valgt til Sekretær i den Internationale Fællesstyrelse.
Saaledes saa den Redegørelse for Signe Bergman’s Livsførelse ud, der af hende var vort Blad tiltænkt, men heldigvis opdagede vor gode Ven, Frøken Anna Whitlock denne og supplerede den, thi hun tænkte »att det kunde behöves litet Kött på de bara benen.«
»Det var netop »Rösträtten« der førte os sammen,« siger Frk. Whitlock. »Da jeg traf hende i Danmark i Sommeren 1905 overraskede hun mig med at spørge, om der var noget socialt Arbejde, der kunde passe for hende, thi hun havde baade Kraft, Tid og Lyst dertil. Et saadant Spørgsmaal fra en begavet og dygtig Kvinde er let nok at besvare, og snart var Signe Bergman med hele sin Interesse med i Kvindestemmeretsarbejdet. Da hun i 1906 var bleven Medlem af Stockholmsforeningens Bestyrelse, blev det snart klart for alle, hvilken stor Kraft »Sagen« havde faaet i hende. Da hun i det følgende Aar indtraadte i »Verkställande Utskottet« som dets Sekretær, blev hun sat paa en af de mest krævende Pladser i Arbejdet. Jeg var den Gang »Ordförende« i Landsforeningen og med den Erfarenhed, som mange Aars intensive Arbejde medfører, kan jeg bevidne, at Signe Bergman’s Enthusiasme og Arbejdslyst kun kunde lignes med den udsøgte Nøjagtighed og Omsorg, hvormed hun udførte det store Arbejde.«
»Det er jo sjeldent at finde en rig Evne til at tage Initiativet og en omhyggelig Udførelse af alle Enkeltheder forenede i samme Person - det er denne sjeldne Forening hos Signe Bergman, som forklarer baade Mængden og den store Værdi af hendes Kvindestemmeretsarbejde. Saa vidt som man kan sige om et saa stort Apparat, som Kongressen fordrede: at det var een Persons Værk, saa var det Signe Bergman’s! Hun har ikke alene gjort Udkastet til hele Planen, hele Organisationen, men hun har ogsaa i Enkelthederne overvaaget, at den fungerede upaaklageligt. Hun har formaaet at sætte de rette Personer paa de rette Pladser uden Vanskeligheder med den fine og værdige Verdensvane, som hun besidder. Ingen kunde være mere erfaren, mere fortjent til at være den svenske »Rösträttsrörelsen«s Leder end hun, og kun hendes store Beskedenhed og Ulyst til offentlig Fremtræden har hindret hende i at være Landsföreningens Ordförende.«
»Det forekom Mrs. Catt, som har et hurtigt Blik som Menneskekender, at hun i Signe Bergman havde en usædvanlig dygtig Arbejdskammerat, hvis Lige hun sjelden havde ejet. Ingen Kongress havde givet hende et saa ringe Arbejde forud, thi alt, som kunde gøres uden Mrs. Catts direkte Bestemmelser, var iforvejen planlagt og udført. Hun kunde ikke ønske sig en mere ideel Sekretær end Frk. Bergman. Hendes personlige Elskværdighed og hendes velovervejede Optræden kom hende til Nytte saavel lige over for dem, der var Kvindestemmeretten gunstig, som ogsaa lige over for dens Modstandere.«
