« Tilbage til søgeresultaterne
Den kejserlige Conference i London og Kvinderne
Af Vida Goldstein *).
Den kejserlige Conference, som højtideligt aabnedes i Tirsdags, vil være samlet i adskillige Uger og forhandle Spørgsmaal, der er af den højeste Betydning for Kvinderne, og vi kan ikke andet end undres over den uregelrette Stilling, hvori de engelske Kvinder er komne i Forholdet til Conferencen, naar man sammenligner denne deres Stilling med den, de Australske og Ny Zeelandske Kvinder indtager.
Vore Kvinder har i aarevis havt Stemmeret og stemt om mange af de Spørgsmaal, som nu staar paa Dagsordenen paa Conferencen; vi hjalp til at vælge de Mænd, som skulde frembære Spørgsmaalene til den kejserlige Regerings Overvejelse. Kvinderne i Storbrittanien har ikke det mindste Atom af Repræsentation i Conferencen, og vi beder Dem se, hvilke Spørgsmaal der er sat til Forhandling.
1) Hvad skal der gøres ved nødlidende Kvinder og deres Børn?
2) Emigration til oversøiske Besiddelser.
3) Fordobblet Indkomstskat.
4) Forsvaret.
5) Ensartethed i Lovgivningen angaaende Indfødsret, Emigration o. s. v.
Hvert af disse Emner er af den mest vidtrækkende Betydning for Kvinderne i hele Kejserriget, men de engelske Kvinders Standpunkt hertil kan ingen Talsmand finde paa Conferencen. Vore Repræsentanter kan bevidne, at de kvindelige Vælgere i Australien og Ny Zeeland har talt med Vægt baade om de sociale, industrielle og fælleds Spørgsmaal, som er blevne behandlede paa Conferencen, og deres Kollegaer vil sikkert erkende, at engelske Kvinder er ligesaa fuldt berettigede til at udtrykke deres Meninger om de omtalte Emner som Kvinderne i Australien og Ny Zeeland. Vore Kvinder finder sig ikke repræsenterede paa Conferencen paa Grund af deres større Fordringer paa Borgerskab. De er repræsenterede, fordi det er lettere at overvinde de stemmeretsfjendtlige Magtfaktorer: Uvidenhed, Overlevering og Fordomme i et ungt Land, som ikke er lagt i Lænker.
Der er to Spørgsmaal, som Australske og Ny Zeelandske Kvinder ønsker, at Conferencen skal fæste sin Opmærksomhed ved. Det er 1) Indfødsret og 2) Tabet af deres politiske Stilling ved at komme til at bo i England. Den australske Indfødsrets Lov af 1903 efter at Kvinderne var frigjorte, gør ingen Forskel mellem Mænd og Kvinder; den kejserlige Indfødsrets Lov og det nye Udkast til en Lov for Indfødsret gør denne Forskel. En gift Kvinde tager under den kejserlige Lov sin Ægtefælles Nationalitet. Om en Kvinde fra Storbrittanien ægter en Udlænding, bliver hun en Udlænding i sit eget Land. Om en udenlandsk Kvinde ægter en Englænder, bliver hun engelsk Undersaat. En engelsk Kvinde, som har ægtet en Udlænding, hører ikke ved hans Død op med at være Udlænding, og en fraskilt Hustru er i samme Tilfælde som Enken. En gift Kvinde har selv ingen Nationalitet. Hun afspejler kun sin Ægtefælles Nationalitet. Det foreslaas at faa et almindeligt System af Ensartethed med Hensyn til Indfødsret, men det foreslaas ogsaa, at den nye Lov ikke
skal paavirke nogen Lov for Indfødsret i en britisk Besiddelse, der kun virker indenfor Grænserne af den Besiddelse. Da nu den australske Fællesregerings Indfødsrets Lov er ens for Mand og Kvinde, maa man ikke tro, at engelske Kvinder skulde blive tilfredse med, at den Kejserlige Lov vil stille gifte Kvinder i en saa ussel og ydmygende Stilling.
Ogsaa forlanger den politiske Status af australske og Ny Zeelandske Kvinder, som kommer til at residere i England, en øjeblikkelig Overvejelse. Vi er under ensartede politiske Vilkaar med Mænd i vore respektive Lande. Lad os sætte, at en australsk eller Ny Zeelandsk Mand kommer til at blive bosat i England: han kan blive Vælger her, han beholder sin politiske Status. En australsk eller Ny Zeelandsk Kvinde kan ikke under noget Vilkaar blive engelsk Borger. Hun taber sin politiske Status. Hun bliver endog i politisk Henseende lavere stillet end en Forbryder, en Afsindig eller et Drengebarn. Forbryderen kan genvinde sin Frihed og sin Stemmeret; den Afsindige kan stemme, om han kan bevise, at han er tilstrækkelig compos mentis til at skelne mellem Candidaterne; Drengebarnet kan vokse og blive Vælger; men en australsk Kvinde kan aldrig vinde politisk Frihed; hun kan aldrig bevise sig selv at være tilstrækkelig compos mentis til at skelne mellem Candidaterne; hun kan aldrig vokse til Borgerens Højde. Dette Brændemærke, hvormed den engelske Lov har stemplet australske Kvinder, maa fjernes, og den bedste Maade at fjerne det er ved at frigøre de engelske Kvinder. Da skal australske Kvinder som har de samme Kvalifikationer, der kvalificerer en engelsk Kvinde til at blive Borger, faa Rettighed til Borgerskab i dette Land. Denne Rettighed maa vindes og skal blive vundet i 1911.
Vida Goldstein.
*) Vida Goldstein er rejst fra Australien til London. Hendes Breve sendes til »Women’s Political Association« i Australien. De trykkes i Forbundets Blad. Men denne Omvej til os tager 3 Maaneder.
